Samfundsfag

Økonomi på skemaet

Mathias, Doaa og Mathilde

Hvad er og hvad betyder økonomi?

Brainstorm i grupper, og på klassen

Samfundsøkonomiens superhelte

Gennem historien har forskellige økonomer haft hver deres idéer om, hvordan man bedst styrer et lands økonomi. Man kan kalde dem for samfundsøkonomiens superhelte, fordi de kom med nye tanker, som ændrede måden, folk tænkte på.

Men hvem var de?

Økonomiske skoler

Merkantilisme (1500–1700-tallet)

Her var staten og kongen de store helte. Man troede, at et land blev rigt ved at samle på guld og sølv. Man ville sælge mange varer til andre lande og købe så lidt som muligt.

Superkraft: At beskytte landet og samle rigdom i guld.

Klassisk økonomi (Adam Smith, 1776)

Adam Smith var den første “rigtige superhelt” i økonomien. Han sagde, at rigdom handler om at producere varer – ikke om at samle guld. Han viste også, at arbejdsdeling og fri handel skaber mere velstand.

Superkraft: Fri handel og samarbejde giver rigdom til alle.

Marxistisk økonomi (Karl Marx, 1800-tallet)

Karl Marx mente, at kapitalismen var uretfærdig, fordi de rige blev rigere, mens arbejderne blev udnyttet. Han drømte om et samfund uden klasser, hvor alle delte ejerskabet.

Superkraft: Kæmpe for lighed og fællesskab.

Keynesianisme (John Maynard Keynes, 1900-tallet)

Efter en stor krise i 1930’erne kom Keynes på banen. Han mente, at staten skulle hjælpe, når økonomien gik ned, fx ved at skabe jobs og bygge skoler og veje.

Superkraft: Staten redder økonomien, når den går i stå.

Monetarisme / Ny-liberalisme (Milton Friedman, 1900-tallet)

Friedman mente, at staten skulle blande sig så lidt som muligt. Markedet og fri konkurrence ville selv skabe velstand, så staten skulle mest holde styr på inflation og penge.

Superkraft: Mindre stat – mere frihed til markedet.

Hvad med i dag?

I dag har vi i Danmark en blandet økonomi.
Det betyder, at vi både tror på fri handel og konkurrence (som Adam Smith sagde), men samtidig har vi en stor velfærdsstat, hvor staten sørger for gratis skole, hospital og hjælp, når man har brug for det. Vi betaler høj skat, men får meget igen.

Danmark er også kendt for den danske model.
Det er en måde at styre arbejdsmarkedet på, hvor:

Arbejdsgiverne (dem der har virksomheder) og arbejderne (via fagforeninger) selv forhandler om løn og arbejdsforhold.
Staten blander sig normalt ikke direkte i lønnen – den laver bare reglerne omkring fx ferie og arbejdsmiljø.

Kort sagt: Danmark har en blandet økonomi med fri handel og velfærd, og vi er kendt for den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere selv aftaler løn og rettigheder.

Den danske model

Hvad er den danske model?

Hvordan indgår du i den danske model?

I grupper/gennem gå på klassen efter

Opgave: mig og mit fritidsjob – Økonomi og arbejdsliv

Opgavetekst

I dette forløb skal du arbejde med, hvad det vil sige at have et fritidsjob som ung, og hvordan det hænger sammen med økonomi og arbejdsliv i Danmark. Du skal tage udgangspunkt i materialet fra EMU og reflektere over dine egne erfaringer eller forestillinger om at arbejde.

Opgavekrav

Besvar følgende spørgsmål i en sammenhængende tekst:

Hvad er et fritidsjob, og hvorfor vælger unge at tage et? Kom ind på både personlige og økonomiske grunde.
Hvilke rettigheder har unge på arbejdsmarkedet? Brug eksempler fra materialet, fx regler om arbejdstid og løn.
Hvordan hænger fritidsjob sammen med samfundsøkonomi og den danske model? Forklar kort, hvad den danske model er, og hvordan den beskytter arbejdstagere.
Hvordan kan et fritidsjob påvirke din fremtid? Reflektér over, hvad du kan lære af at arbejde, og hvordan det kan hjælpe dig senere i livet.

Format

Skriv max én side (ca. 300–400 ord)
Brug egne erfaringer eller forestillinger, hvis du ikke har haft et fritidsjob
Husk at skrive i et klart og sammenhængende sprog

De 5 vigtigste huskeregler i samfundsfag!

I samfundsfag arbejder vi med mange forskellige måder at forstå og forklare samfundet på. For at blive god til faget kan man huske disse 5 vigtige huskeregler:. De fem punkter er som en værktøjskasse, man som elev kan tage frem til diskussioner, opgaver og prøver.

Begrib begreber

Samfundsfag er fyldt med begreber som magt, økonomisk ulighed, globalisering og politisk deltagelse. At forstå og bruge begreberne korrekt viser, at du mestrer sproget i faget.

Citere citater

At kunne henvise til relevante citater fra politikere, forskere eller tekster viser, at du bygger din argumentation på kilder og ikke bare egne meninger. Det giver faglig tyngde.

Nævn navne

At kende centrale personer og aktører – politikere, teoretikere, partier, organisationer – viser, at du kan koble teori og praksis. Eksempel: at nævne Thomas Hobbes i en diskussion om stat og magt eller statsministerens aktuelle rolle i dansk politik.

Tal

At kunne tolke og inddrage talmateriale (fx vælgerundersøgelser, økonomiske nøgletal, meningsmålinger) viser, at du kan underbygge din analyse med evidens. Det er ikke bare tal i sig selv, men det de viser om udviklingen i samfundet.

Modellere modeller

Modeller som fx Eastons input-output-model, den økonomiske cirkulationsmodel eller magtrelationer (Dahl) er værktøjer, der hjælper med at analysere komplekse sammenhænge. At kunne forklare og anvende dem er centralt.

Plakat til brug i klasseværelset (til lærere)

Denne plakat er lavet til lærere, der underviser i samfundsfag i udskolingen. Den samler de 5 vigtigste huskeregler i faget og fungerer som en visuel huskeliste for eleverne. Plakaten kan hænges op i klasserummet, så eleverne altid bliver mindet om, hvordan de kan styrke deres faglige arbejde med citater, begreber, modeller, navne og tal.

Kilder

Mig og mit fritidsjob – Et forløb om økonomi og arbejdsliv - Samfundsfag - GRUNDSKOLE | Emu.dk
Hvad betyder dit fritidsjob for fremtiden?
Mathias, Doaa & Mthilde

Page updated

Google Sites

Report abuse