Hvordan arbejdsmarkedet fungerer som et centralt marked i samfundsøkonomien, og hvorfor det er afgørende for både velstand og velfærd. I skal undersøge, hvilken rolle uddannelse og arbejde spiller for menneskers identitet, og hvordan arbejdsmarkedspolitik kan påvirke både udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Derudover skal I lære om de mekanismer, der bestemmer lønninger, beskæftigelse og ledighed, og hvordan politiske tiltag kan bruges til at regulere og understøtte arbejdsmarkedet.

1. Normallønssystemet – hele lønnen fastsættes centralt.

2. Minimallønssystemet – kun en mindsteløn fastsættes centralt, resten forhandles lokalt.

3. Mindstebetalingssystemet – hele lønnen aftales lokalt mellem arbejdsgiver og medarbejder.
   
   

Tendensen går i dag mod mere individuel løndannelse.

Arbejdsløshed har store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

• Personligt betyder det lavere indkomst og risiko for sociale problemer.

• Samfundsøkonomisk betyder det spild af arbejdskraft, lavere skatteindtægter og højere offentlige udgifter.
  
  

I fremtiden forventes mangel på faglærte og overskud af ufaglærte og visse akademikere.

Der findes flere typer arbejdsløshed:

• Konjunkturarbejdsløshed – opstår ved lav vækst.

• Strukturarbejdsløshed – opstår, når kvalifikationer ikke matcher de ledige jobs.

• Sæsonarbejdsløshed – fx i turisme eller landbrug.

• Friktionsarbejdsløshed – korte perioder mellem to jobs.

• Teknologisk arbejdsløshed – maskiner erstatter mennesker.

• Klassisk arbejdsløshed – for høje lønninger presser folk ud af arbejdsmarkedet.

• Social dumping – udenlandsk arbejdskraft presser lønnen ned.

Ifølge Phillipskurven (se modellen nedenunder) er der en sammenhæng mellem lav arbejdsløshed og høj inflation.

Efter kapitel 8 kan du:

• Forklare, hvordan løndannelse foregår i Danmark.

• Kende forskel på de vigtigste nøgletal for arbejdsmarkedet.

• Skelne mellem forskellige typer af arbejdsløshed.

• Redegøre for flexicurity-modellen og arbejdsmarkedspolitik.