I dette kapitel skal vi undersøge og lære om de vigtigste økonomiske mål, som politikere og økonomer arbejder med i Danmark.
Når man snakker om et lands økonomi, er det ikke nok bare at kigge på, hvor mange penge der bliver tjent. Man skal også se på, hvordan pengene bliver brugt, om folk har arbejde, og hvordan økonomien påvirker både samfundet og miljøet.
Derfor arbejder man med syv samfundsøkonomiske målsætninger. Det er ligesom syv pejlemærker, der hjælper os til at vurdere, om økonomien har det godt, og hvor der måske er problemer.
I Danmark diskuterer politikerne ofte, om skatterne skal sænkes.
Argumentet for lavere skat: Folk og virksomheder får flere penge mellem hænderne, hvilket kan give mere forbrug, flere investeringer og dermed økonomisk vækst.
Problemerne: For meget vækst kan skabe inflation (højere priser på varer og lønninger). Det kan gøre det sværere at eksportere varer til udlandet, og samtidig kan CO₂-udledningen stige, hvilket skader klimaet.
Dette eksempel viser, at økonomiske mål ikke altid passer sammen, og at politik handler om at vælge, hvad man vil vægte højest.
At samfundet bliver rigere, og BNP vokser. Jo mere vi producerer, jo flere ressourcer er der til forbrug og investeringer.
At de fleste har et arbejde. Det er godt både for den enkelte (indkomst, tryghed) og for staten (flere skatteindtægter, færre udgifter til dagpenge).
At der er balance i handlen med udlandet. Hvis vi importerer for meget i forhold til, hvad vi eksporterer, får Danmark underskud og gæld.
At priserne ikke stiger for hurtigt. En lille smule inflation (ca. 2 %) er sundt, men høj inflation gør varerne dyrere, og pengene mister værdi.
At statens indtægter (skatter, moms) og udgifter (SU, pensioner, veje, skoler osv.) hænger nogenlunde sammen. For store underskud giver statsgæld.
At vi kan blive rigere uden at ødelægge miljøet. Målet er vækst, der tager hensyn til klimaet og fremtidige generationer.
At forskellen mellem rig og fattig ikke bliver for stor. Staten kan fx udligne forskelle gennem skatter og sociale ydelser.
Se model: De syv mål hænger ofte sammen, men kan også være i konflikt. Fx kan høj vækst føre til mere forurening, eller lavere arbejdsløshed kan give højere inflation.
Pointen er, at økonomien altid handler om prioriteringer. Politikere må vælge, hvilke mål der er vigtigst i en bestemt situation – og det er sjældent, at man kan opfylde alle syv mål på én gang.
Økonomisk vækst måles i BNP (bruttonationalprodukt), som viser værdien af alle varer og tjenester, et land producerer på et år.
Positiv vækst: BNP stiger → samfundet bliver rigere.
Negativ vækst: BNP falder → samfundet bliver fattigere.
En stabil økonomi kræver normalt en vækst på 1,5–2 % om året (se figur 1.2).
Økonomisk vækst er vigtig, fordi den giver flere ressourcer til både privat forbrug (fx mad, bolig, tøj) og offentligt forbrug (fx skoler, hospitaler). Den giver også mulighed for at investere i fremtiden – fx nye fabrikker, maskiner eller uddannelse.
Der skal mennesker til at producere de varer og tjenester, der skaber vækst. Derfor hænger beskæftigelse og vækst tæt sammen.
Hvis mange har job → samfundet tjener flere penge.
Hvis mange er arbejdsløse → staten skal bruge penge på dagpenge, og der er mindre produktion (se figur 2.1).
Der findes forskellige typer af arbejdsløshed:
Konjunkturarbejdsløshed: Lav efterspørgsel i samfundet (fx under finanskrisen).
Strukturarbejdsløshed: Arbejdsmarkedet ændrer sig (fx robotter erstatter manuelt arbejde).
Sæsonarbejdsløshed: Job kun i bestemte perioder (fx julemand eller høstarbejde).
Friktionsarbejdsløshed: Mennesker mellem to jobs.
Betalingsbalancen viser, hvor meget et land tjener og bruger i handel med udlandet (se figur 2.2).
Hvis Danmark importerer mere end vi eksporterer, kan vi få underskud og dermed gæld til udlandet.
Hvis vi derimod eksporterer meget (som med vindmøller og medicin), kan vi få overskud.
Danmark havde i mange år underskud, men siden 1990’erne har vi haft overskud (modellen nedenunder). Det giver mere frihed til at føre økonomisk politik.
Model:
Betalingsbalancen
Inflation betyder prisstigninger (pengene bliver mindre værd).
Omkostningsinflation: Priserne stiger, fordi det bliver dyrere at producere (fx højere løn eller oliepriser).
Efterspørgselsinflation: Priserne stiger, fordi folk køber meget (se modellen nedenunder).
En inflation på ca. 2 % anses for sundt, men høj inflation gør det svært at eksportere varer og kan skade opsparing. Omvendt kan deflation (prisfald) få folk til at udskyde forbrug, hvilket også er skadeligt.
Statsbudgettet handler om, at staten skal have styr på sine indtægter (skatter, moms, afgifter) og udgifter (løn, pension, SU, investeringer) (se modellerne nedenunder).
Hvis staten bruger for mange penge, må den låne – og det giver statsgæld.
De fleste politikere er enige om, at underskuddet ikke må blive for stort, ellers kan Danmark få problemer med EU-regler og fremtidige rentebetalinger.
Et vigtigt politisk spørgsmål er, hvordan man fordeler samfundets penge.
Venstrefløjen: Staten skal omfordele gennem skatter og sociale ydelser, så alle får et rimeligt liv.
Højrefløjen: Folk skal have frihed til at beholde, hvad de selv tjener. Staten skal kun hjælpe i nødstilfælde.
Danmark har et progressivt skattesystem, hvor rige betaler en større del af deres indkomst i skat (se modellen nedenunder). Samtidig hjælper SU, pension og dagpenge til med at skabe mere lighed
Bæredygtig vækst betyder, at vi skal skabe vækst uden at ødelægge miljøet og klimaet.
Traditionelt har vækst givet mere forurening og overforbrug af ressourcer som olie og metaller. Derfor taler man i dag om grøn vækst: vækst, der sker på en måde, hvor vi bruger færre ressourcer og beskytter naturen.
Klimaforandringerne gør denne målsætning særlig vigtig. Paris-aftalen (2015) satte fx mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader (se modellen) ( figur 2.8).
Maslows behovspyramide (modellen til venstre) hjælper os til at forstå, hvorfor disse mål er vigtige for borgerne:
Fysiske behov (mad, bolig, tøj, søvn) → kræver, at folk har arbejde og indkomst (mål 2: beskæftigelse).
Tryghedsbehov (økonomi, ansættelse) → hænger sammen med lav arbejdsløshed, balance på statsbudgettet og lav inflation.
Sociale behov (samhørighed, venskab) → kræver rimelig fordeling af goderne, så alle kan være en del af samfundet.
Præstationsbehov (status, selvrespekt) → hænger sammen med, at der er økonomisk vækst, så der er muligheder for uddannelse og job.
Selvrealisering (udfoldelse, oplevelser) → kræver, at samfundet er så rigt og stabilt, at man også kan investere i kultur, uddannelse og bæredygtig vækst.
Pointen er, at hvis de nederste behov ikke bliver dækket (fx mad, bolig, arbejde), kan man ikke rigtigt fokusere på de øverste. Det samme gælder for samfundet: økonomien skal hænge sammen, før man kan fokusere på fx selvrealisering og bæredygtighed.
Del klassen i 5 grupper – én for hvert niveau i pyramiden.
Hver gruppe skal:
Forklare, hvad deres behov betyder for mennesker.
Diskutere, hvilket/hvilke af de 7 økonomiske mål, der bedst opfylder deres behov.
Grupperne præsenterer for klassen.
Klassen samler op: Hvordan hænger menneskers behov og samfundets økonomiske mål sammen?
I dette kapitel har vi lært, at et lands økonomi ikke kun handler om, hvor meget der produceres, men også om, hvordan pengene bliver brugt, og hvilke konsekvenser det har for samfundet.
Der findes syv økonomiske målsætninger, som politikere og økonomer bruger til at vurdere, om økonomien har det godt:
Økonomisk vækst
Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
Ligevægt på betalingsbalancen
Lav inflation
Balance på statsbudgettet
Rimelig fordeling af goderne
Bæredygtig vækst
De syv mål hænger tæt sammen, men de kan også komme i konflikt. Fx kan høj vækst give mere forurening, eller lavere arbejdsløshed kan give højere inflation.
Derfor handler økonomisk politik ofte om at prioritere mellem målene.
Øvelse: “Hvad ville du vælge?”
Del klassen op i små grupper (3–4 elever).
Hver gruppe får et kort med et økonomisk dilemma. Eksempler:
Skal regeringen sænke skatten (giver vækst, men kan øge uligheden)?
Skal staten bruge flere penge på klima (godt for bæredygtighed, men dyrt for statsbudgettet)?
Skal man hæve dagpengene (giver større tryghed, men kan koste staten mange penge)?
Grupperne diskuterer:
Hvilket af de syv mål prioriterer de højest i denne situation?
Hvilke mål må de nedprioritere?
Til sidst præsenterer grupperne deres valg for klassen, og læreren kan samle op på, hvordan økonomiske mål altid hænger sammen og kræver prioriteringer.