I dette kapitel skal vi lære om, hvordan husholdninger og virksomheder træffer beslutninger som forbrugere og producenter.
Markedsmekanismen: Prisfastsættelse sker gennem samspillet mellem udbud og efterspørgsel på et frit marked. Udbudskurven viser, hvor meget virksomheder vil producere til forskellige priser, og efterspørgselskurven viser, hvor meget forbrugere vil købe. Prisen justeres, så udbud og efterspørgsel balancerer.
Markedsfejl: Der findes situationer, hvor markedsmekanismen ikke fungerer optimalt, og priserne eller mængden ikke afspejler den mest effektive fordeling af ressourcer.
Et marked er et sted, hvor købere og sælgere mødes for at udveksle varer og tjenester. Det kan være et fysisk sted, som et supermarked eller et loppemarked, men i dag sker meget handel også online – fx med tøj, rejser eller aktier.
Varer = fysiske goder, man kan røre ved (fx et par sko).
Tjenester = ikke-fysiske ydelser (fx en klipning eller en lægetid).
På nogle markeder kan købere og sælgere selv påvirke prisen (fx på et loppemarked). På andre markeder, som aktiemarkedet, er der så mange købere og sælgere, at den enkelte ikke kan påvirke prisen.
Når forbrugere køber varer, tænker de over, om varen er pengene værd. Jo højere prisen er, jo færre vil købe – alt andet lige.
Lov om efterspørgsel:
Jo højere prisen på en vare er, jo lavere er den efterspurgte mængde.
Faktorer der kan ændre efterspørgslen (rykke hele kurven):
Indkomst (højere løn → flere køb).
Reklame og omtale.
Priser på substitutter (varer, der kan erstatte hinanden, fx vin og øl).
Priser på komplementære varer (varer, der bruges sammen, fx cykel og cykelhjelm).
Elasticitet:
Uelastisk efterspørgsel = prisændring påvirker næsten ikke (fx nødvendighedsvarer som kartofler).
Elastisk efterspørgsel = prisændring påvirker meget (fx luksusrejser).
(Se figur 5.1 og 5.2 på jeres side).
Efterspørgselskurven (E-kurven)
Forskydninger i efterspørgsels-kurven pga. folks indkomstsændringer mv.
Producenter ønsker at tjene mest muligt. Jo højere prisen er, jo mere vil de producere – alt andet lige.
Lov om udbud:
Jo højere prisen på en vare er, jo højere er den udbudte mængde.
Udbud kan ændres af fx:
Produktionsomkostninger (løn, råvarer).
Ny teknologi (fx bedre maskiner).
Mode og trends.
På kort sigt er det svært for producenter at ændre produktionen, men på længere sigt er udbuddet mere fleksibelt.
(Se figur 5.3, 5.4 og 5.5 på jeres side).
Udbudskurven (U-kurven)
Udbudskurver på kort og langt sigt
Forsydninger i udbudskurven
Når udbud og efterspørgsel mødes, opstår ligevægtsprisen – den pris, hvor markedet er i balance.
Hvis prisen er for høj → producenterne kan ikke sælge alt.
Hvis prisen er for lav → forbrugerne vil købe mere, end der er produceret.
Markedskræfterne sørger for, at prisen altid bevæger sig mod ligevægt.
(Se figur 5.6 og 5.7 på jeres side).
Prisdannelsen på benzin
Tilpasning mod ligevægtsprisen på benzinmarkedet
Hvis efterspørgslen eller udbuddet ændrer sig, flytter ligevægtsprisen sig.
Eksempler:
Når bilafgifter sænkes → flere biler købes → efterspørgslen på benzin stiger.
Orkan Katrina ødelagde olieproduktion i USA (2005) → mindre udbud → højere benzinpris.
(Se figur 5.8 a og b på jeres side).
Forskydninger af ligevægtsprisen
Note: m står for mængde, p for pris. m0 er den oprindelige afsatte mængde , m1 den nye afsatte mængde. p0 er den oprindelige ligevægtspris. p1 den nye ligevægtspris.
Pristeorien bygger på ideen om fuldkommen konkurrence:
Mange købere og sælgere.
Homogene varer (standardvarer).
Fri adgang til at producere.
I virkeligheden findes fuldkommen konkurrence næsten ikke. Ofte ser vi:
Monopol (én udbyder, fx Microsofts styresystemer).
Oligopol (få store udbydere, fx bilmarkedet, dagligvarekæder).
Monopolistisk konkurrence (mange producenter med lidt forskellige varer, fx tøj).
Når markeder ikke fungerer som fuldkommen konkurrence, kaldes det markedssvigt.
(Se figur 5.9 på jeres side).
Forskellige markedsformer
Sådan gør I:
Klassen deles i to: halvdelen er købere, halvdelen er sælgere.
Produktet er fx "chipsposer". Startprisen er 10 kr. pr. pose.
Køberne skal prøve at presse prisen ned, sælgerne prøve at få den op.
Notér undervejs, hvornår I rammer en pris, hvor begge parter er tilfredse.
Formål:
At vise eleverne, hvordan udbud og efterspørgsel mødes og danner en ligevægtspris i praksis.
Formålet med aktiviteten er at give eleverne en konkret og praktisk forståelse af, hvordan udbud og efterspørgsel interagerer på et marked, og hvordan en markedspris fastsættes. Gennem rollen som købere og sælgere oplever eleverne, hvordan priser forhandles, og hvordan man når frem til en ligevægtspris, hvor begge parter er tilfredse. Aktiviteten omsætter økonomiske principper til praksis og gør markedets dynamik håndgribelig for eleverne.
Et marked er stedet, hvor købere og sælgere mødes.
Efterspørgsel: Når prisen stiger, falder købelysten (alt andet lige).
Udbud: Når prisen stiger, øges produktionen (alt andet lige).
Markedsmekanismen: Udbud og efterspørgsel finder sammen i en ligevægtspris.
Ligevægtsprisen: Kan ændres, hvis efterspørgsels- eller udbudskurverne forskydes.
Markedssvigt: Når virkelige markeder ikke lever op til teorien om fuldkommen konkurrence.
Med denne opsætning får eleverne både teori, konkrete eksempler, en praktisk aktivitet og en kort opsummering. Det gør stoffet lettere at forstå.
1. Hvad er forskellen på varer og tjenester?
a) Varer er fysiske ting, tjenester er ikke-fysiske ydelser ✅
b) Varer er billige, tjenester er dyre
c) Varer købes på nettet, tjenester købes i butikker
2. Hvad siger loven om efterspørgsel?
a) Jo højere prisen er, jo mere køber folk
b) Jo højere prisen er, jo mindre køber folk ✅
c) Prisen har ingen betydning
3. Hvad kan få efterspørgselskurven til at rykke mod højre?
a) Lønnedgang hos forbrugerne
b) Dårlig omtale af et produkt
c) Højere indkomster hos forbrugerne ✅
4. Hvad betyder elasticitet i efterspørgslen?
a) Hvor hurtigt en vare kan produceres
b) Hvor følsom efterspørgslen er overfor prisændringer ✅
c) Hvor ens en vare er på markedet
5. Hvad siger loven om udbud?
a) Jo højere prisen er, jo mindre produceres der
b) Jo højere prisen er, jo mere produceres der ✅
c) Jo lavere prisen er, jo mere produceres der
6. Hvad sker der, hvis prisen på et marked er højere end ligevægtsprisen?
a) Der bliver mangel på varer
b) Producenterne får overskud af varer ✅
c) Forbrugerne køber mere
7. Hvad er et eksempel på markedssvigt?
a) Når markedet fungerer med fuldkommen konkurrence
b) Når der er monopol eller oligopol ✅
c) Når prisen finder ligevægt
8. Hvilken markedsform minder mest om fuldkommen konkurrence?
a) Supermarkedernes dagligvarer
b) Landbrugsprodukter som korn ✅
c) Apples iPhones
Kan du finde et eksempel fra din egen hverdag, hvor der er:
Monopol?
Oligopol?
Monopolistisk konkurrence?