Værdien af alle varer og tjenester produceret i et land på et år. Bruges til at vurdere økonomiens størrelse og vækst.

 Andelen af arbejdsstyrken, der søger arbejde uden at finde det. Høj arbejdsløshed kan indikere økonomiske problemer.

 Stigning i prisniveauet på varer og tjenester over tid. Reducerer penges købekraft.

Periode med lav økonomisk aktivitet, faldende produktion, lav efterspørgsel og stigende arbejdsløshed.

Periode med høj økonomisk aktivitet, stigende produktion, høj beskæftigelse, men risiko for inflation.

Studiet af hele økonomien, herunder BNP, arbejdsløshed, inflation og konjunkturer

 Studiet af individuelle aktørers økonomiske beslutninger, fx husholdninger og virksomheder.

 Varer og tjenester, som et land køber fra udlandet. Påvirker handelsbalancen.

 Varer og tjenester, som et land sælger til andre lande. Bidrager til indtægter og økonomisk vækst.

Forskellen mellem et lands eksport og import. Kan være overskud eller underskud.

Opgørelse over et lands handel med varer og tjenester, indkomst fra udlandet og overførsler. Viser, om landet tjener eller bruger mere på udlandet end det modtager.

En plan for indtægter og udgifter, fx for staten, virksomheder eller husholdninger.

Statens forbrug på fx. sundhed, uddannelse og infrastruktur. Kan stimulere økonomien.

 Pengestrømme fra borgere og virksomheder til staten, som finansierer offentlige ydelser og påvirker økonomien.

 Prisen for at låne penge eller belønningen for opsparing. Påvirker investeringer og forbrug.

 Statens brug af skatter og offentlige udgifter til at påvirke økonomien, fx for at bekæmpe lavkonjunktur.

 Nationalbankens styring af renten og pengemængden for at kontrollere inflation og stimulere økonomien.

Markedet hvor arbejdskraft købes og sælges. Udbud og efterspørgsel bestemmer lønninger.

 Kampen mellem virksomheder om kunder og markedsandele. Kan føre til innovation og lavere priser.

 En arena, hvor købere og sælgere mødes, og priser fastsættes gennem udbud og efterspørgsel.

 Langvarig periode med faldende økonomisk aktivitet, ofte ledsaget af lavkonjunktur og stigende arbejdsløshed.

 Den del af indkomsten, der ikke bruges på forbrug, men gemmes til senere brug.

 Brug af penge eller ressourcer for at skabe fremtidig indtjening, fx i maskiner, bygninger eller aktier.

 Når et lands økonomi og finansielle system fungerer uden store forstyrrelser, fx bankkriser.

 Muligheden for at låne penge nu og betale senere, ofte med renter.

 Stigning i BNP eller produktion over tid. Tegn på et lands økonomiske udvikling.

Mål for, hvor mange naturressourcer en person eller et land forbruger. I Danmark var fodaftrykket 4,4 globale hektar per indbygger i 2024.

 Måling af forskelle i indkomst, formue, sundhed og levevilkår i befolkningen. Gini-koefficienten i Danmark var 30,6 i 2023.

 Prisen på aktier på børsen. Afspejler investorers vurdering af virksomheders værdi og økonomiske udvikling.

 Markedsprisen på boliger. Kan påvirkes af rente, udbud/efterspørgsel og økonomiske konjunkturer.