Hvad en velfærdsstat er
Hvorfor Danmark har en velfærdsstat
De tre forskellige velfærdsmodeller
Hvilke serviceydelser staten giver fra ”vugge til grav”
Hvordan staten omfordeler penge
Hvilke udfordringer velfærdsstaten står overfor i fremtiden
forstå, hvordan samfundet er opbygget, og hvilke rettigheder og pligter borgere har
undersøge og forklare, hvordan politiske beslutninger påvirker din hverdag
bruge faglige begreber, modeller og data til at analysere samfundsmæssige problemer
deltage i demokratiske processer og tage stilling til aktuelle samfundsspørgsmål
forstå økonomiske sammenhænge – fx hvordan staten bruger penge, og hvorfor vi betaler skat
I dette kapitel arbejder du med velfærdsstaten, som er et af de vigtigste områder i dansk samfundsfag. Du lærer, hvordan staten sikrer borgernes velfærd, hvordan pengene bliver fordelt, og hvilke udfordringer Danmark står overfor i fremtiden.
Når vi taler om velstand, handler det om, hvor mange penge og hvor mange materielle ting folk har. Det måler man ofte med BNP pr. indbygger.
Men velfærd handler om meget mere end penge. Det handler om, at mennesker har:
adgang til uddannelse
adgang til sundhedssystemet
et socialt sikkerhedsnet (fx hjælp ved sygdom eller arbejdsløshed)
mulighed for at leve et godt og trygt liv
En velfærdsstat har to centrale opgaver:
Staten skal levere service til alle borgere, fx:
børnepasning
undervisning
sundhed
ældrepleje
politi og retssystem
Staten omfordeler penge, så forskellen mellem rig og fattig ikke bliver for stor.
Det betyder fx:
at alle har ret til en minimumsindkomst
at folk får hjælp, hvis de rammes af ”sociale begivenheder” som sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed
Alle kan få ydelser
Mange gratis serviceydelser
Skattefinansieret
Høje og ensartede ydelser
Staten er den vigtigste aktør
Kun dem, der er (eller har været) på arbejdsmarkedet, kan få ydelser
Civilsamfundet spiller en stor rolle (familie, frivillige, netværk)
Ydelserne er finansieret gennem obligatoriske forsikringer
Ydelserne varierer efter indkomst – høj løn = høj ydelse
Statusforskelle bevares
Kun de svageste får hjælp fra staten
Markedet fylder mest
Borgerne forventes selv at købe forsikringer
Ydelserne er lave
Staten hjælper kun i nødsituationer
Danmark bruger den universelle model.
Det betyder bl.a.:
at alle borgere har ret til ydelser
at mange ting er gratis (fx uddannelse og lægehjælp)
at staten spiller den største rolle i velfærden
I store lande som Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien bruger man den selektive model, hvor kun personer på arbejdsmarkedet har ret til mange ydelser.
I England, USA og Irland bruger man den residuale model, hvor markedet og private forsikringer fylder mest.
Figur 11.4: Velfærdsmodeller i Vesteuropa her viser, hvordan modellerne er fordelt i Europa
Når I ser på kortet, kan I se, at landene i Europa bruger forskellige velfærdsmodeller:
Danmark, Norge og Sverige → Universel velfærdsmodel
(Her er staten den vigtigste aktør, og alle har ret til ydelser)
Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Østrig → Selektiv velfærdsmodel
(Kun personer på arbejdsmarkedet får ydelser, og civilsamfundet fylder mere)
Storbritannien og Irland → Residual velfærdsmodel
(Markedet fylder mest, og kun de svageste får hjælp fra staten)
Holland, Belgien, Schweiz og nogle østeuropæiske lande → Mix-model
(De blander flere velfærdsmodeller)
Læs beskrivelserne herunder, og skriv hvilken model der passer til A, B og C:
A. Alle borgere har ret til de samme ydelser. Mange ting er gratis, og staten er den vigtigste aktør.
B. Kun dem der er eller har været på arbejdsmarkedet, får ydelser. Civilsamfundet spiller en stor rolle.
C. Markedet fylder mest, og staten hjælper kun dem, der er i nød. De fleste skal selv købe forsikringer.
Svarmuligheder:
Universel model
Selektiv model
Residual model
Brug kortet til at besvare:
Hvilken velfærdsmodel har Danmark?
Nævn to lande, der bruger den selektive model.
Hvilket land bruger den residuale model?
Find et land der har en mix-model.
Vælg et land fra kortet (fx Tyskland, Italien, Storbritannien eller Sverige).
Skriv 5 linjer om forskellen mellem Danmarks velfærdsmodel og det land, du har valgt.
Brug disse spørgsmål som hjælp:
Hvem kan få ydelser i landet?
Er ydelserne høje, lave eller afhængige af løn?
Hvem betaler for ydelserne – staten, forsikringer eller borgeren selv?
Hvem spiller den største rolle: staten, markedet eller civilsamfundet?
Vælg en af de tre modeller, og forklar:
Hvad er det bedste ved modellen?
Hvad kunne være en ulempe ved den?
Ville du selv helst bo i et land med denne model? Hvorfor/hvorfor ikke?
Lav en mini-plakat eller digital præsentation af de tre velfærdsmodeller. Brug farver, stikord og små eksempler.
I dette kapitel har du lært, hvordan den danske velfærdsstat fungerer, og hvorfor den spiller en så vigtig rolle i vores hverdag. Du har fået viden om de tre velfærdsmodeller – den universelle, den selektive og den residuale – og du kan nu kende forskel på dem og forklare, hvilken model Danmark bruger.
Du har også opnået forståelse for, hvilke serviceydelser staten giver fra ”vugge til grav”, og hvordan omfordeling af indkomst er med til at skabe mere lighed i samfundet. Samtidig har du arbejdet med nogle af de udfordringer, velfærdsstaten står overfor i fremtiden.
Når du forstår, hvordan velfærdsstaten fungerer, bliver du bedre til at deltage aktivt i samfundsdebatten og træffe beslutninger, der handler om vores fælles fremtid.