philhellerne

Beretning om Adam Friedel. Den vil uden tvivl blive omskrevet og revideret flere gange når nye oplysninger dukker frem, men dette er hvad man kan forvente når det drejer sig om en person med et så omskifteligt liv. Desværre kan jeg ikke være helt sikker på, at de oplysninger jeg finder stammer fra vor forfader ”Farmors” farfar og min og mine halvsøskendes tip-oldefar. Der har været teorier om, at Adam Friedel i virkeligheden var en anden person, en svindler, der har taget en afdød dansk oberstløjtnant identitet, men flere ting (efterhånden temmelig mange) i mine undersøgelser har overbevist mig om, at det er den virkelige Adam Friedel, den Adam Friedel, der var gift med Georgine Frisch og havde tre børn i Danmark.

Men der sker hele tiden udviklinger i hans historie, og det sidste er i virkeligheden det endelig bevis på, at den danske Adam Friedel også er den Adam Friedel, der rejste til Grækenland og deltog i oprøret mod tyrkerne. Jeg er (i januar 2014) kommet i forbindelse med nogle græske museumsfolk, og har gennem dem fået adgang til et brev han skrev omkring 1870, da han var 82 år gammel. Brevet er et slags resume over hans liv – den del af det han vil fortælle om, og spænder over et tidsrum fra han er sytten år til han skriver brevet som 82’årig. Brevet er stilet til den græske konge, Georg den første, som er den danske prins Wilhelm, der fik tilbudt Grækenlands trone. Brevet er skrevet på tysk, og skriften er let læselig, og ved sammenligning med skriften på de engelske breve han skrev fra Bucharest i 1858, er skriften den samme. Brevet et slags bønskrift til kongen om at være behjælpelig med, at han kan få sin retmæssige belønning for hans tjenester for den græske stat. Han er på det tidspunkt 82 år gammel, gigtplaget og fattig. Brevet er en kopi af originalen, som jeg har fået gennem kontakter med det græske Nationale Arkiv i Athen, og det er dem, der oplyste at det er stilet til Kongen – dette står ikke i brevet, så jeg går ud fra, at der må være en slags følgeskrivelse. Fra Dimitra Koukiou-Mitropoulou, som er curator ved The National Historical Museum i Athen, har jeg desudenfået tilsendt en bog, hun har skrevet om Adam Friedel og hans tegninger og litografier af fremtrædende græske ledere og politikere fra den græske frihedskrig. En bog på 284 sider med flotte reproduktioner af hans arbejder. Desværre er den kun trykt på græsk, men under alle billederne er en beskrivelse på engelsk. Hun har i øvrigt i et senere mail skrevet, at Museet har fået doneret flere litografier fra Adam Friedel, og at hun vil udgive endnu en bog med disse nye ting, og har lovet at sende et eksemplar.

I øvrigt var det en noget speciel og heldig måde, jeg kom i forbindelse med de græske museumsfolk. Da jeg fandt frem til, at han stammede fra Konigsberg i Østpreussen (fra enkeforsikringen, som var obligatorisk for officerer), undersøgte jeg Konigsbergs historie, og læste, at den gamle Østpreusiske provinshovedstad, var blevet næsten totalt ødelagt under Krigen, og nu er en russisk by, Kaliniengrad. Jeg opgav på forhånd, at finde noget om Adam Friedel, idet, man måtte gå ud fra at arkiver og optegnelser var gået til. Jeg fandt dog en interessant hjemmeside, ”Konigsberg Remembered”, som indeholdt minder og fotografier af den smukke gamle by. Jeg skrev et indlæg, hvor jeg roste hjemmesiden og nævnte, at en slægtning, Adam Friedel, var født i Konigsberg

Halvandet år efter får jeg en mail fra en græsk dame, Fatos Kahveci, som interesserer sig for netop Adam Friedel, og hun sætter mig i forbindelse med nationalmuseet i Athen og Dimitra, som igen sætter mig i forbindelse med en anden dame, Katerina Zografou, fra Det Græske Nationale Arkiv i Athen, og hun sendte mig Adam Friedels brev.

Han er åbenbart kommet til Danmark før 1803, idet, han der optages som overjæger (en lavere befalingsmand) i Det Sjællandske Jægerkorps, og i 1807 er han optaget som kadet ved Militærakademiet i København, i 1808 bliver han som sekondløjtnant tilknyttet Det Holstenske lette Infanteri. Han nævner ikke sin tjeneste i Det Jyske Skarpskyttekorps, hvilket er lidt besynderligt, idet, jeg har fundet oplysninger, bl.a. i Nygaards Sedler og en enkepolice, om netop dette, heller ikke hans konvertering fra jødedommen til den lutheranske tro. Kun ganske kort nævner han sin familie i Danmark, men udelader helt at nævne sin engelske familie. Hans ellers gentagne, under billeder og i hans engelske breve, påstand om sin adelige barontitel, nævner han ikke i brevet (er sikkert klar over at kong Georg ikke falder for den påstand) men får dog nævnt, at hans bror Eduard er baron. Brevet skal ses som et bønskrift til den græske kong Georg den 1., og ud fra det, er de positive hændelser fremhævet. Jeg har valgt, at lade de optegnelser, jeg tidligere har skrevet stå uden væsentlige ændringer, og det hele kan derfor virke lidt rodet og uoverskueligt, med det stemmer i virkeligheden med hans liv. Jeg vil dog forsøge, at finde frem til de nævnte stillinger – efter hans militærtjeneste – som overtoldbetjent og bedemand i Horsens i 1816-19. Hans svigerfar, Christian Ditlev Frisch, var toldinspektør i Horsens.

Adam Friedels Brev til den græske Kong Georg den Første. (med hjælp fra tyskkyndige og min egen oversættelse)

Undertegnede en 82’årig græker, trådte i året 1803, som overjæger, ind i Det Sjællandske Jægerkorps, og i 1807 befandt jeg mig som kadet ved Militærkollegiet i København, og blev i 1808 som sekondløjtnant forflyttet til Det Holstenske lette Infanteri.

Ved slutningen af krigen (Napoleonskrigene) blev jeg med titlen, Krigsassessor, afskediget fra militærtjeneste, og med hjælp fra stiftsamtmanden i Aarhus, blev jeg den 20.dec. 1816 ansat i den midlertidigt ledige stilling som toldoverbetjent i Horsens, indtil jeg den 30. jan. 1819 fik ansættelse som bedemand i Horsens.

Stillingen som bedemand for afdøde, stod ikke mål med mine ambitioner, og med højere tilladelse, forlod jeg i juni 1819 Horsens, og begav mig via København til Rusland til min broder, Baron Eduard Friedel, som befandt sig i Kejser (tsar) Alexander 1. følge som læge.

Under mit ophold i St. Petersborg og Moskva i 1820, blev jeg bekendt med et nydannet selskab ”Heteria, som arbejdede for Grækenlands selvstændighed (Grækenland var en del af det Osmanniske rige indtil 1821), og jeg sluttede mig til Prins Ypsilante (en græker i russisk tjeneste),( i marts 1821 i Argos)?

Mine reumatiske gigtagtige anfald tvang mig til at besøge mineralske kurbade i Kaukasus, og udstyret med pas og tilladelser besøgte jeg hovedprovinsbyerne Novegerot, Tambof, Tula, Simbirsk, Saratof, Nisknoy, og Casaw, og i sidstnævnte havde jeg den ære at træffe den russiske Tsar’s hemmelige statsråd, Negri, og fik af denne tilladelse til at slutte sig til gesandtskabets følge, men blev tvunget af legemlige skavanker til at forlade gesandtskabet og via Atrahkan og de lubaniske kosakkers stepper at fortsætte rejsen til de mineralske bade i Kaukasus, og derefter rejste jeg via Tiflis(Georgien) og Krim og ankom til Odessa (Ukraine).

Jeg opnåede en fuldmagt som kommissær fra den Russiske Græske Kommitte i Odessa til at rejse til Argos, og rejste via Konstantinopel til øen Zea og derfra videre til Morea, hvor jeg tilsluttede mig Prins Ypsilantes hovedkvarter, og blev bekendt med hovedmændene i græske væbnede opstand, Colocostroni, Mavromichali, Nicita, Marco Bozari og andre.

Da der blev dannet partier, forlod jeg Argos og begav mig til Piade Epidaurus, hvor partierne, Coletti, Mavrocor, Negri, Panutza Notaras, Theotocky og andre havde deres kontorer, og der proklamerede Grækenlands provisoriske regering. Jeg foreslog, at man skabte et nationalflag med et hvidt kors i blå felter, ligesom det hvide kors i dannebrog. (Skal undersøges via Dimitra)

Af den provisoriske regering fik jeg overdraget at udføre missioner i Corinth, Argos, Tripolitza, Athen, Alexandria, Cairo og Tombari.

Familieforhold i Danmark og periodiske problemer med reumatisme foranledigede mig til at forlade Grækenland, og med anbefalinger fra Lord Byron og Alexander Mavrocordate til The English Greek Committee i London rejste jeg til London, og fik en ærefuld modtagelse, og af den årsag forlængede mit ophold i London.

Den entusiastiske ånd, som den græske sag nød blandt det engelske og andre civiliserede nationer, foranledigede mig til at publicere et biografisk værk med 24 illustrationer af portrætter af de mest fremtrædende ledere af den græske revolution, der ikke blot i Europa, Amerika og Indien fik en uventet gunstig modtagelse.

Entusiastisk som jeg er for Grækenlands sag, fandt jeg et stort område, hvor jeg kunne anvende mit talent og min energi, og blev medlem af Det Filantropiske Selskab, hvis præsiden var den dengang levende Kongelige Højhed, Hertugen af Sussex, hvis velvilje befordrede min optagelse i flere selskaber i England, og gjorde, at jeg kom i forbindelse med kredse, der grundlagde Adelleide Gallery, National Gallery of Practical Science, og blev accepteret som medlem deraf.

Langvarige lidelser forårsaget af det engelske klima, tvang mig til at besøge kurbade i et mildere klima, og jeg forlod London, forsynet med pas fra hans excellence Grev Reventlou, den akkrediterede danske gesandt ved St James Court, og rejste over Paris og Marseilles til Nice, hvor jeg forblev i to vintre, og derefter via Genoa til badene i Lucca. På grund af revolutionen i Toscana og Italien, bestemte jeg mig til, at indskibe mig i Neapel med et græsk skib, der skulle til Zante, og jeg ankom i 1848 til Athen.

Her blev jeg ærefuldt modtaget fra senatet og deputerkammeret, og blev to gange modtaget i audiens af hans majestæt Kong Otto den første, og blev tildelt Stauro/Sotiro/Angenos – ordenen.

Styrket af opholdet i det varmere klima og af mineralbadene, forlod jeg Athen og tog ophold i Smyrna (nuværende tyrkiske Izmir), hvor jeg i akademisk selskab i det græske kollegium fik anvendelse for mine evner og talenter. Efter to års ophold i Smyrna forlod jeg byen og tog midlertidigt ophold i Constantinobel, hvor jeg fremstillede og publicerede stentryk (litografier) af mine portrætter af sultanens storvesir de engelske og græske gesandter samt flere af sultanens heste, hvilket gav mig beskæftigelse under Krimkrigen. (1853-1856)

Vedvarende helbredsmæssige lidelser tvang mig til at frekventere kurbadene i i Bøhmen og Baden-Baden ved Wien, og efter et år begyndte jeg min hjemrejse til Athen, for der i henhold til en bestemmelse af 1822 af den provisoriske regering, at kræve en belønning for min indsats som Philhellin (et korps af frivillige udlændinge) under Frihedskampen.

Under mit treårige ophold i Athen 1861-1863, var det mig umuligt, at opnå et retfærdigt og tilfredsstillende arrangement (økonomisk) fra regeringen, sandsynligvis forårsaget af Statens finansielle vanskeligheder, og de konstante ændringer i ministerierne, som gjorde, at jeg blev holdt hen med tomme løfter.

De voldsomme begivenheder, der hjemsøgte Grækenland i årene 1863-1865, gjorde, at jeg, med håb om en bedre fremtid, forlod Athen og tog ophold i Constantinobel, og derfra er jeg for nogle dage siden vendt tilbage til Athen..

Adam Friedel.

Her er kopiet af originale brev: tyske brev

Herunder mine ældre slægtsforsknings-resultater:

Begyndelsen - allerede der opstår der vanskeligheder, for vi ved intet om hans oprindelse, han forældre, eller hans baggrund. Det tidligste er en optegnelse fra Indvandringsdatabasen, som viser, at han i 1811 fik dansk statsborgerskab, at han kom fra Tyskland og er overjæger, en underofficer. Nogle meget interessant oplysninger (fundet nov. 2011) som giver svar på mange spørgsmål om han liv før han kom til Danmark, fandt jeg under "Enkepensioner". Dengang skulle alle officerer i danske regimenter oprette en pension, der skulle tilfalde deres hustruer i tilfælde af mandens død. Pensionen var afhængig af mandes rang, og beløbet steg med hans opstigning i graderne. Ud fra police nr. 10150, ser det ud til, det er regimentet, Jydske Skarpskytter Corps, eller den danske stat, der betaler præmien. Gennem denne police blev det opklaret, at han var født den 15 jan 1788 i Koningsberg, Preussen, at han havde et von i navnet, hvilket antyder, at han er adelig. (Farmor fortalte om hendes adelige aner, og viste mig et stort kobberstik af en friherre von Friedel i uniform og til hest - billedet hang i stuen på Margrethevej, men er desværre siden forsvundet) Koningsberg var dengang hovedstaden i Østpreussen. Det er det nuværende Kaliniengrad og ligger i den russiske sektor mellem Lithaun og Polen. Også om hans hustru, Georgine Mauritzelle Frisch, fandt jeg nye oplysninger: at hun var født den 13 feb. 1794 i Bergen (det har jeg hidtil forgæves ledt efter i kirkebøger i Bergen og Horsens) Man må antage, at den årlige pension er på 100 er rigsdaler.

Klik HER for at se policen

I en kirkebog fra Garnisionskirken i København fandt jeg (sept. 2011) en interessant oplysning om Adam Friedel. Den 16 sept. 1811 fraskrev han sig sin jødiske tro og blev døbt og optaget i den Lutheranske tro. En væsentlig årsag er uden tvivl, at det ikke var muligt (blev ændret i 1814) at få officersbestalling i danske regimenter med mindre man var af den Lutheranske tro. - se nedenstående tydning af det i kirkebogen indførte.

Anno 1811 den 16de September blev Adam Friedel af den Jødiske Nation efter aflagt Prøve paa sin Indsigt i den Christelige

saligivende Sandhed ved Daaben indskreven i den Luther(ske)Kirke og kaldet ved Navn Adam Friedel

Faderne vare Hr Captn Wegner, ?Niels?Olsen Lund, Fuldmæg-

tig Friderick /Saip?. (Se det originale udskrift fra kirkebogen.) klik voksendåb i 1811

Hvornår han kom til Danmark er der ingen oplysninger om, men man må formode, at det er sket noget før 1811, idet, han i 1812 bliver gift med Georgine Mauritze Frisch, Datter af Horsens Told- og consumptions-inspektør, Christian Ditlev Frisch og Magdale Quist. Forloverne var købmændene Jørgen Yding og Niels Hiernøe. Han er ved giftemålet løjtnant i Det Jyske Skarpskyttekorps som må have været stationeret i nærheden af Horsens.(i selve Horsens var det Slesvigske Kyradserregiment stationeret) Perioden fra 1811 frem til 1819 er vel dokumenteret fra kirkebøger, idet, de får i alt 3 børn, Sofie Magdalene i 1813, Christian Ditlev i 1817 og Ove Ferdinand i 1819. De er alle døbt i Horsens, og det giver et billede af familien sociale stade, at børnenes faddere alle er solide borgere fra militær- og embedsmandsstanden. I 1817 bliver Adam udnævn til Krigsassessor, en officer med speciale i juridisk- militære anliggender. Det er ikke lykkedes, gennem folketællinger, at finde frem til hvor familien boede, men jeg har dog fundet Familien Frisch, Georgines forældre, som boede i Nørregade i Horsens. Det er muligt, at man i garnisonerne holdt optællingerne over soldater og officerer hemmelige af militære årsager.

Adam Friedel blev i 1812 udnævn til løjtnant, ifgl. Nygaards Sedler (klik her) og må derfor have deltaget i Syvårskrigen (en udløber af Napoleonskrigene) fra 1807 til 1814, den som endte med, at vi mistede Norge. Den blev hovedsagelig udkæmpet i Hertugdømmerne og Sønderjylland, så Det Jyske Skarpskyttekorps og dermed overjæger/løjtnant Fridel har sandsynligvis deltaget aktivt i kampene. Jyske Skarpskyttekorps blev opløst i 1818 - som mange andre korps og regimenter i Europa efter Napoleons-krigenes ophør, og Adam Friedel bliver sandsynligvis arbejdsløs.

Fra 1821 til 1827 bliver der udkæmpet en brutal og blodig krig i Grækenland. Det var et oprør mod Tyrkerne og det Osmanniske Rige, der havde holdt landet besat i århundreder. Fra hele Europa strømmer unge eventyrlystne og idealistiske mænd til Grækenland for at deltage i Frihedskrigen. Napoleonskrigene var forbi, og mange officerer fra de hjemsendte hære var uden beskæftigelse, så Grækenland var en chance for dem. Også for Adam Friedel. Han forlader sin kone og tre børn og i 1821 er han i Grækenland og slutter sig til Philhellerne, som de frivillige kaldes. Denne periode er vel dokumenteret fra bøger og leksika.

I en bog af englænderen William St. Clair ” That Greece might still be free” (klik her) bliver Adam Friedel beskrevet som en høj tynd mand med briller bærende på en stor kavalerisabel. Han bliver også beskrevet som en charlatan og eventyrer, en charmerende men utroværdig person, som fortalte historier om sit gods I Danmark, Friedelsburg, og om sine mange gode forbindelser I Europa. Desuden kaldte han sig Baron Friedel von Friedelsburg. Han skulle dog være blevet afsløret da en “rigtig” dansk greve dukkede op.

Også tysk Wikipedia har en artikel om Adam Friedel. Desuden har jeg fundet en oversigt fra Grækenlands Historiske og Etnologiske Selskab over den Philhelleniske bevægelse, hvor Adam Friedel bliver nævnt meget rosende(Læs Her)

Da Philhellernes internationale brigade skulle dannes i 1822 blev mange af dem skuffede. De mente alle, at de var selvskrevne til en officersbestalling, men selv om adskillige havde kæmpet I Napoleonskrigene og var erfarne officerer, var de flere end der var officersposter til, og mange blev vraget ved udvælgelsen. Også, ifølge William St. Clair, Adam Friedel, og det fortælles, at han brast i gråd, da han blev forbigået. Han havde dog andre talenter end soldatens. Han havde studeret, var musiker, skuespiller og en begavet kunstner, og medbragte en litografisk trykke til rejsebrug. Efter skuffelsen over ikke at få en officersrang, rejste han omkring i Grækenland hvor han tegnede portrætter af mange af de ledende høvdinge, politikere og befalingsmænd i frihedskrigen mod Tyrkerne, også et par berømte kvindelige frihedskæmpere tegnede han.

Adam Fridel opholder sig i Grækenland fra ca. 1821 til 1824. I 1824 er han mellem de mænd, der omgiver Lord Byron, den engelske poet og aristokrat, som er i færd med at oprette sin egen Philheller-brigade. Byron udfærdiger, på Adam Friedels opfordring, et anbefalingsbrev (klik her) i Missolonghi den 4 marts 1824, stilet til ”The Greek Committee” i London, hvori han anbefaler Baron Adam Friedel, som en berejst person, med stor viden om forholdene i Grækenland, og som dermed kan være nyttig for ”The Committee.”. Desværre bliver Lord Byron syg og dør i Missolonghi samme år. Et charteret skib ”Florida” bringer hans kiste tilbage til England, og Adam Friedel følger med. Han bosætter sig i London, og udfører opgaver for ”Den Græske Komite”, men det han huskes for, er han udgivelser af en serie bemærkelsesværdige litografiske portrætter ud fra de tegninger han havde udført under sine rejser i Grækenland. (klik her) Han udgav også en række smukke litografier af tegninger af forter og landskaber i Indien (klik her) Hans trykkeri (eller det han brugte) lå i Greek Street nr. 24 ved Soho Square. Specielt hans græske litografier og hans litografier af Lord Byron blev meget populære og blev trykt i flere oplag. I et af datidens tidsskrifter, ”The Monthly Journal of Science and Art” i 1830 blev der ikke sparet på rosende ord, som:

Nogle smukke eksempler af farvelagte litografi er blevet forevist os.

De er udført af en fremtrædende udlænding, Baron Adam Friedel, og består af en serie kopier fra de gamle mestre, samt af portrætter af de mest hyldede af de grækere, der udmærkede sig i den sidste revolutionskrig i Mellemøsten. Printene er af en betydelig kvalitet, og viser på en meget tilfredsstillende måde litografiens muligheder – en kunstart som er i hastig fremgang. Baronen er uden tvivl en betydelig kunstner; hans kopier fremtræder yderst nøjagtige, og hans originale portrætter er værdifulde, ikke blot på grund af den interesse, der er for Grækenland (lige nu), men på grund af den levende og virkningsfulde måde hvorpå de er udført. (klik her for at se den originale engelske tekst)

Også nutiden værdsætter hans kunst. For nylig blev et sæt litografier af 2. oplag solgt ved Sothesby i London for omkring 6000 pund, (klik her) og ved en anden auktion var prisen ca. 10.000 pund. Desuden er hans litografier udstillet i bl.a. museer i Grækenland og England, og også et græsk frimærke af Bouboulina, en heltinde fra frihedskrigen, er efter en tegning og litografi af Adam Friedel.

I 1830’erne opholder Adam Friedel sig i London, idet, flere af hans litografiske tryk er dateret i den periode, men desværre er det ikke lykkedes mig, at finde oplysninger, bortset fra årstal og lignende i forbindelse med hans litografiske værker. Enkelte brudstykker er dog dukket op, bl.a. en efterlysning i ”The Oxford Notes and Queries” i 1915, hvor en Mr. Oliver Graham efterlyser Baron Adam Friedel:

Fra Notes and Queries 1915

Baron Adam Friedel – Jeg vil være meget taknemlig for alle informationer vedrørende nævnte persons liv og egenskaber. Jeg er i besiddelse af breve fra Østen fra årene 1853-55. Jeg er klar over, at han rejste overalt i England og Skotland. Han var kunstner, og jeg er i besiddelse af nogle af hans værker. Han udgav nogle farvelagte tryk af tyrkiske mennesketyper. Jeg mener, at han forsynede ”London Illustrated News”, men om det var med tegninger eller artikler, er jeg ikke klar over. Han var dansker og var officer i den Danske Hær, og er rapporteret dræbt i krig. Derefter blev hans ejendomme konfiskeret. Om det indtraf under ”Den Slesvig – Holstenske Krig” eller ej ved jeg ikke, idet, han pludselig forsvandt, og intet er hørt fra ham. Man har modtaget nogle få breve, skrevet fra slagmarken, men brevene er gået tabt pga. at hans datter (til hvem brevene var stilet) er død for få år siden. Det er mig ikke muligt, at finde spor om hans bortgang. Hans datter var frk. Sarah Friedel, som i nogle år organist ved Trent Park Church, Cock Fosters nær Southgate, London. Svar bedes sendt direkte til mig – Oliver Graham, 42 Stanley Road, Church Street, Edmonton. (klik her for den originale engelske tekst)

I denne efterlysning oplyses, at han har en datter i England, at han har rejst overalt i England og Skotland, måske som illustrator eller reporter for ”London Illustrated News” Det ville uden tvivl være et arbejde, som han ville være fremragende til, og sikkert også passe til hans temperament. Oliver Graham nævner også, at han er dansker og har været officer i Den Danske Hær.. Mht. Grahams oplysninger om, at Adam Friedel skulle være dræbt som aktiv officer på slagmarken, måske i den Slesvig– Holstenske Krig, så er det mere sandsynligt, at han optrådte i egenskab af tegner og illustrator for måske ”London Illustrated News”. Det var før fotografiet slog igennem. Det er sikkert ikke en tilfældighed, at Oliver Graham adresse er i Edmonton, samme sted hvor familien Hodges og Adam Friedels engelske kone, Susanna Anne Hodges, boede.

I en anden korrespondance om ”The Hyde Edmonton”, et stort hus eller herresæde som havde tilhørt John Monins Hodges, fandt jeg også nogle interessante oplysninger:

Hodges døde på The Hyde, Edmondton. Hans testamente, et stort dokument, viser, at han efterlod sig kone og fire børn, to sønner og to døtre, hvoraf en datter, Susanna, var gift med Baron Adam Friedel en dansk eventyrer, som arbejdede under Hodges i ”The Greek Committee”, og som efter at have været i Konstantinopel (nuværende Istanbul) under Krimkrigen, tog til Balkan og forsvandt (klik for at se det engelske dokument)

Disse oplysninger gjorde, at jeg gennem slægtsdatabaser som Ancestor og Curious Fox i England, fandt frem til folketællinger som bl.a. viser at i 1841 bor Adam sammen med Susanne Friedel (Hodges) i St Giles in the Fields, Middlesex. Fandt også frem, at Susannah blev født i 1804 og døde 1856. Det har ikke været muligt af finde frem frem til hvornår og hvor de blev gift. De har en datter, Sarah Friedel, som blev født 1827 og døde 1911. Hun var åbenbart ugift og i 1851 folketællingen er hendes beskæftigelse "professor in music". Det har endnu ikke været muligt at finde kirkebogsudskrift om hendes fødsel og dåb. Lidt besynderligt, er hun i folketællingen fra 1841registreret som boende sammen med sin mormor, Sarah Hodges, og andre af familien Hodges i Edmonton, Middlesex, altså ikke sammen med hendes forældre. Hendes morfar, John Monins Hodges døde i 1839.

Adam Friedel har altså giftet sig med John Monins Hodges datter, Susanna Anne Hodges, og de har datteren, Sarah Friedel, sammen. Her fremkommer desuden oplysninger om, at Adam også har været i Konstantinopel i forbindelse med Krimkrigen Jeg vil tro, at han også her optræder i egenskab af illustrator og/eller korrespondent. Krimkrigen var i øvrigt en meget kompliceret krig, som blev udkæmpet på flere fronter, bl.a. Donau fronten i provinserne Wallachia og Moldavia. Disse områder, der var kontrolleret af Det Ottomanske Rige,(Tyrkiet) blev efter Krigen administreret af en international komite, inden det blev til det nuværende Rumænien med Bukarest som hovedstad i 1860’erne. I disse områder opholder Adam Friedel sig i slutningen af 1850’erne, som hans breve derfra viser. Brevene findes i ”Nordfolk County Archive” hvorfra jeg har fået kopier.

Bucharest, Hotel de Prince January 15 – 27, 1858.

Deres Excellence, højt ærværdige Sir Henry Lutton Bulwer, Baron

I henhold til Deres Excellences ønske, vedlægger jeg en beskrivelse, så vidt det er muligt, uden kort, over de mange godser, som er til salg i Wallachia området. Priserne på ejendommene er varierende, afhængig af arealets størrelse, jordens beskaffenhed og antallet af bønder, der bebor og fæster jord der, samt afstanden fra Bucharest og fra markedsbyer, ligeledes om de er nær sejlbare vandløb eller selve Donau. Jeg beder Deres Excellence om at lægge mærke til godserne A og C. Jeg er blevet informeret af en sagkyndig, der kender landet og de nævnte godser, at priserne ikke er dyre, og han mener, at hvis køberen selv møder op, vil de blive yderligere reduceret. Jeg vil føle mig meget taknemlig og beæret hvis mine forslag opnår Deres Excellences godkendelse, og i forventning om yderligere ordrer har jeg den ære at være,

Deres Excellences mest underdanige tjener –

Baron Adam Friedel (klik her for det originale engelske brev)

Bucharest January 23,- February 5, 1858 Excellence Sir Henry L. Bulwer, Baron

Skønt det næppe kan siges, at jeg har den ære, at være en bekendt til Deres Excellence, tager jeg mig alligevel den frihed, at sende Dem disse få linjer, som især Deres Excellences velkendte holdninger opmuntrer mig til. I lang tid har jeg uden succes søgt efter en ansættelse, og min nuværende situation tvinger mig til, at løse dette konfidentielt under Deres Excellences beskyttelse.

Den forretning som jeg tænker på, at starte, er til en vis grad afhængig af Deres Excellences medvirken. De mange godser, som er til salg i fortrinsvis Moldavien og Wattachia, har ført mig til, at planlægge køb af en større ejendom, og jeg håber at kunne frembringe den nødvendige kapital til dette formål ved hjælp af aktieudstedelse i England.

Der vil blive oprettet et aktieselskab, og ejendommen vil blive ledet af en direktør eller en forvalter, autoriseret og givet fuldmagt af Selskabet, ud fra de samme principper som de godser i Irland, som tilhører ”Goldsmith, Merchant Taylors and Fishmongers” Coorperations i London. Over tid vil godserne i områderne opleve en ekstraordinær værdistigning, som det har vist sig i dette år, idet:

1) 1)Alle fæstebønder har betalt 25-30 procent mere for nye fæster end for deres tidligere.

2) Som følge deraf, er udlændinge nu i gang med at opkøbe ejendom i områderne.

3) Eftersom der er dannet en fast og ordenshåndhævende regering i disse områder, som vil fremme ordnede forhold, og fjerne ulovligheder i administrationen, og desuden strengt overholde lovens ånd og bogstav, samt ubønhørligt slå ned på korruption – vil industri og landbrug gå frem og dermed må værdien af ejendomme forøges. For at kunne udføre min plan, er jeg tvunget til at rejse til London, og beder derfor Deres Excellence om den tjeneste, at introducere mig til personer i London, som muligvis kan fremme mit forehavende.

I forventning om Deres Excellences positive overvejelse,

har jeg den ære at være Deres Excellence’s mest underdanige tjener,

Baron Adam Friedel (klik her for de originale engelske breve)

Det første brev (øverst) kunne tyde på at der har været en form for kontakt før. Det virker nærmest som om Adam Friedel har fået til opgave at undersøge markedet for en eventuel investering Tonen er underdanig i datidens svulstige høflighedsfraser. Det andet brev er skrevet nogenlunde samtidig, men er mere personligt og her beder Adam Friedel den velhavende Henry Bulwer, om hjælp til at finde sig en stilling, eller bruge sin indflydelse blandt pengemænd i London. Jeg ved ikke om det lykkedes ham – jeg tror det ikke. Han er på det tidspunkt en ældre mand, sikkert 70 år eller derover.

Man må undre sig over, at hans familie og bekendte i Danmark ikke har forsøgt, at finde frem til hvad der er blevet af ham, og det har de sikkert også, men måske findes forklaringen i en artikel i ”Dansk Biografisk Lexikon” udgivet af Gyldendal i årene 1887 til 1906.

Der er et par interessante oplysninger i den sidste del af artiklen, ”endnu levende Sophie Magdalene Friedel, datter af oberst F., der i engelsk tjeneste faldt i slaget ved Navarino”

Sophie Magdalene Friedel var det ældste af Adam Friedels børn, født i 1813, død 1906. I en folketælling fra Nyborg 1834 hvor hun er 22 år, er hun opført som plejedatter hos sin morbror læge Jacobi Frisch og hustru Georgine Hjelte. Der har hun sikkert truffet sin mand Johan Christoffer Hjelte, som artiklen omhandler. På det tidspunkt hvor indlægget om hendes afdøde mand blev skrevet – antageligt omkring 1880 - er hun i slutningen af 60’erne, men ser ingen anledning til at korrigere indslaget, at hendes far, Adam Friedel, faldt i slaget ved Navarino i 1827, et søslag hvor en forenet engelsk, fransk og russisk eskadre besejrede den tyrkiske flåde. Man må derfor gå ud fra, at det var hvad hun, og resten af familien må have troet var sandheden – eller de lader som om de tror - for på et eller andet tidspunkt må de have opdaget, at Adam Friedel levede i England. Sandsynligvis for at undgå en skandale, har de holdt det hemmeligt. Det er hovedsagelig gisninger fra min side, men ræsonnementet er – synes jeg – logisk og velfunderet. Med denne oplysning fra det gamle leksikon falder en del - ellers vanskeligt forklarlige – ting på plads – dette:

At det ikke er lykkes mig, at finde kirkebogsindførelse om Adam Friedels død.

At Georgine Frisch rejser fra Horsens til København med sine to mindreårige drenge, Christian Ditlev og Bo Ferdinand, og der gifter sig igen ca. 1830.

At Sophie bliver optaget i sin morbrors familie i Nyborg som plejedatter.

Men hvordan med den ”nyere” familie – ”Farmor” og derefter. Jeg (hendes barnebarn) husker, da jeg første gang besøgte hende, det var kort efter min fars død i 1945. Jeg var 10 år og min mor havde indtil da holdt det hemmeligt, at jeg havde endnu en familie i Køge. ”Farmor” var meget kærlig overfor mig viste mig bl.a. et farvelagt billede – kobbertryk eller litografi - der hang i stuen, af en uniformeret officer i uniform og til hest. (Det var noget der interesserede en 10-årig) Under billedet stod ”Friherre von Friedel” mener jeg at kunne huske. Billedet er desværre senere forsvundet. Iflg. Ragna, Christians datter, fik hendes bror, Francis, det, og efter hans død arvede hans plejedatter, Kirsten, billedet. Hun er senere emigreret til USA. Ragna erindrer – eller har fået fortalt, at der bag på billedet var skrevet noget på tysk. ”Farmors” andre børnebørn, Agnes og Ragnar, husker ikke, at have hørt om deres fjerne forfader, Adam Friedel, men mener at have hørt, at ”Farmor” stammede fra en fornem familie. Billedet af von Friedel husker de. til Kvindelinjen