Lars Peters Skibe

Lars Peter Christensens skibe.

Skibene var ”rene” sejlskibe uden motor, og typiske for den tids behov for transport mellem byer og landsdele. Deres operationsområde var ud over de danske farvande, Østersøen, Kattegat og Skagerrak måske med enkelte rejser i Nordsøen til norske havne i Sør- og Vestlandet. Ud fra rapporter om uheld i Dansk Søulykkestatistik ser det ud til, at de sejlede året rundt - altså ingen oplægning i vintermånederne. Man må derfor gå ud fra, at skibene var kobberforhudede, dvs., at der er slået beskyttende kobberplader på skibssiden i boven og langs siden, således, at isen ikke skar skibssidens træplanker i stykker.

De var ikke særlig store. De største var galeasen Ferdinand og jagten Palmen som hver målte ca. 60 N.T.R. (Netto Register Tonnage) og lastede omkring 120-130 tons. Dybgangen ved fuld last var da 8.5 til 9 fod, hvilket svarer til små 3 meter. Skibene var skonnertriggede dvs., at sejlene var af en type, der kunne betjenes med et minimum af besætning. Besætningen på Lars Peters skibe var normalt 3 mand, men de kunne (hvilket kan være svært at forestille sig) sejles med kun 2 mand inklusive skipperen. F.eks. i et uddrag fra et søforhør er Ferdinands besætning kun skipperen og en letmatros, i et andet søforhør i forbindelsen med Palmens forlis er besætningen på i alt 3 mand. Jeg forestiller mig, at afhængig af rejsens længde og årstid og vejrlig, kunne man reducere til kun 2 mand. Det var ikke for ingenting, at man kaldte dem ”havets husmænd”, nøjsomme og hårdtarbejdende. Ud fra søforhørene (se nedenfor) får man et indblik i, hvor hårdt og farligt livet på skibene var.

Arbejdet med at sætte, bjærge og håndtere de tunge lærredssejl må have været utroligt hårdt for den lille besætning, og det at manøvrere ind og ud af havne med vindens hjælp eller ved varpning, må have krævet godt sømandsskab. At varpe et skib er et specielt tungt og tidskrævende arbejde, hvor man ved hjælp af varpankre, trosser ogt spil trak skibet frem gennem vandet, når vinden ikke kunne hjælpe. I Køge blev den yderste del af havnen engang kaldt Svajebassinet, hvor man ved et system af pullerter (på molerne) og duc-alber (pæle slået ned i bunden) og med lange trosser og skibenes ankerspil, svajede skibene rundt, således, at de stævnede den rigtige vej. Selv i moderne tid kan man komme ud for, at skulle svaje eller varpe et skib. Læs Her.

Jeg har selv som ganske ung, i 50’erne, sejlet på en skonnert (klik her) og kender derfor lidt til forholdene på et sejlskib. Lukaf’erne (beboelsen) lå under dæk, og har været meget spartanske. Der var ikke styrehus eller dækshuse på disse skibe, styring og navigering forgik i det fri. Skipperen boede agter, besætningen forude. Lyset kom fra et skylight i dækket, opvarmning fra en kakkelovn. Kabyssen kunne være et enkelt kogested under dæk, eller et lille overdækket rum på dækket. Toilettet var en spand under et lokumsbræt i et lille hus surret fast til lønningen. Al belysning var med petroleumslamper. Losning og lastning, hvor besætningen også deltog, foregik vha. en lang kraftig træbom, fastgjort i et beslag på agterkanten af forreste mast. Et hånddrevet spil under bommen gjorde det muligt at løfte tungere genstande. Sejlbommen var under arbejdet svunget ud til søsiden. Når losse- lasteoperationen var færdig blev bommen rigget af og surret ind til lønningen.

Lars Peters Christensens skibe var af følgende typer:

Jagt. Enmastet fartøj, der førte 3 forsejl, jager, klyver og fok, samt storsejl. En jagt var også kendetegnet ved, at masten var i et stykke. Der var derfor (normalt) ikke plads til et topsejl.

Efterfølgende oversigter er udarbejdet efter Danmarks Skibsliste,(starter 1869) som er den officielle fortegnelse over danske krigs- og handelsskibe. Desuden har jeg brugt de oplysninger der findes i Dansk Søulykkestatistik (starter 1893). Hovedsagelig ud fra disse to kilder har jeg udarbejdet lister over skibene med de tekniske data, samt fra hvornår og hvor længe de har været i Lars Peters besiddelse.

Der er desværre nogle huller i Skibslisterne, idet, nogle årgange ikke er tilgængelige. Jeg har derfor i nogle få tilfælde, måtte foretage ”kvalificerede” gæt, for at udfylde hullerne .

I 1872 var Lars Peter skipper på dæksbåden ”Fylla” der var hjemskrevet i Køge og målte 17½ Register Tons, et ganske lille skib med en sejlføring som en jagt. Jeg anslår, at den lastede 15-20 tons. Oplysningerne er bl.a. fra en dramatisk beretning i Køge Bys Historie om Stormfloden i 1872 (læs her)

Det er muligt, at Lars Peter ejede ”Fylla”, men Skibslisterne har i 1870’erne ikke registreret ejere og førere.

I 1875 er dæksbåden ”Fylla” for første gang medtaget i Registret, men uden angivelse af reder eller fører. Også i 1878 er ”Fylla” medtaget i Registret.

(Der er ingen Skibslister for årene 1878 til 1883 )

I 1877 bygges jagten ”Ane Marie” (NRHB) på Flindts Skibsværf i Køge. Den måler 20½ register tons, hvilket svarer til en lasteevne på ca. 50 tons. Den er bygget af eg og dermed et meget solidt skib. Skibet er bestilt af Lars Peter og Skipper H. Hansen, Køge. Se registreringsattest HER

I 1883 registrerer Skibslisten ”Ane Marie” med Lars Peter som reder og H. Hansen som fører.

Også i 1883 er registreret skonnerten ”Fylla”(NTJP) med Lars Peter som reder og fører. Læg mærke til, at den har samme navn som dæksbåden ”Fylla”, som sandsynligvis var Lars Peters første skib. Den nye ”Fylla” er bygget i Køge i 1882, så man må gå ud fra at den er bestilt af Lars Peter. Den er bygget af eg og måler 34½ register tons, og kunne antagelig laste omkring 80 tons. Altså ikke noget særligt stort skib, men eftersom den er rigget som en skonnert, har den uden tvivl været et elegant og hurtigsejlende fartøj. Der er registreret en søulykke i 1895 (læs HER)

I 1885 sælger Lars Peter sin halvpart i "Ane Marie" til skipper H. Hansen, som har ført den de senere år. og indtil 1893 ejer og fører han kun skonnerten ”Fylla.

I 1893 overtager Lars Peter galeasen ”Harkon” (NGJH) bygget i Køge samme år. Den er bygget af eg og er det største fartøj som Lars Peter endnu har ejet. Den måler 51 brutto, 44 netto tons med en lasteevne på ca 90 ts. Han er selv fører af den. En N.P. Nielsen fører nu ”Fylla”. I henholdsvis 1894 og 1895 kommer ”Harkon” og ”Fylla” ud for søulykker (læs HER) .

Galeasen ”Harkon” fik en meget interessant historie efter at Lars Peter sælger den i 1903. Den har forskellige ejere og navne og ender på et tidspunkt i Jønkøbing, Sverrige, hvor den omdøbes til ”Gundel”. Den bliver i 1949 verdenskendt efter en rejse over Atlanten til Canada med Litauiske flygtninge. Derefter indgår den i Museet, Mystic Seaports (lidt syd for Boston) samling af gamle skibe. Det slutter dog ikke her, for i 1954 optræder skibet i en Rodger og Hammerstein musical ”Carousel”, hvor den fungerer som lystyacht. Derefter forsvinder sporet, men det skulle ikke undre mig hvis den stadig eksisterer. De byggede solide skibe dengang i Køge. Se avisudklip og billeder (klik HER)

I begyndelsen af 1901 ejer Lars Peter stadig skibene ”Fylla” og ”Harkon” og samme år registreres Christian Valdemar Christensen, Lars Peters søn, som fører af ”Fylla”. Han er på det tidspunkt 25 år. Lars Peter er stadig fører af ”Harkon”, men senere på året i december 1901 sælger Lars Peter "Fylla" til Skipper F.V.R. Stage i Køge.

Skipper Stage fører en omhyggelig optegnelse over "Fyllas" laste- og lossehavne samt ladningens art i årene fra 1902 til 1910., hvilket giver en interessant beskrivelse af småskibsfarten og samfærdslen mellem landsdelene dengang. (Læs HER)

I 1903 registreres galeasen ”Moder” med Christian Valdemar Christensen som ejer og fører. Det er en ældre skude, bygget i Namsos i Norge i 1870 af fyr på eg. Den måler 63 brutto- og 51 netto register tons, og laster omkring 120-30 tons. ”Moder” har nogle uheld i årene 1905 til 1912. Det var hovedsagelig grundstødninger, og ud fra søforhørene udleder jeg, at det hovedsagelig var hændelige uheld som den tids skibe, afhængige som de var af vind og vejr, næppe kunne undgå. (Se søforhørene ved at klikke HER) .”Moder” afmeldes fra Registret i 1915

I 1903 sælger Lars Peter ”Harkon” og overtager jagten ”Palmen” (NLQW) som er bygget i Jondal i Norge i 1894. Materialerne er eg og fyr og den måler 69 brutto- 56 netto register tons, det største skib i flåden. Den laster ca. 130 tons. Føreren er Frederik Christensen, Lars Peters ældste søn, som er 30 år. Det som muligvis kan undre er, at ”Palmen” kun er rigget som en jagt. Skibet er (synes jeg) for stort til den rigning, så jeg antager, at den er rigget ned fra skonnert eller galease, ved at man har fjernet den agterste mast. Under alle omstændigheder, får ”Palmen” desværre kun en kort karriere, idet, den samme år i 1903 forliser på Pommerens Nordkyst hvor Frederik som den eneste af besætningen overlever.. (Klik HER)

Først i 1907 får Lars Peter igen et skib, galeasen ”Ferdinand” Bygget i Norge i 1874 af fyr. Målte 71 brutto- 58 netto tons og lastede omkring 120 tons. Indtil 1914 blev skibet sejlet af henholdsvis Lars Peter eller sønnen Frederik. I 1908 havde ”Ferdinand” en grundstødning ved Wolgast i Nordtyskland hvor Lars Peter førte skibet (Klik HER) Igen i 1914 havde skibet en grundstødning ved Lappegrunden nord for Helsingør med Frederik som skipper (klik HER) Den 21 december 1914 forliser Ferdinand i farvandet mellem Skagen og Gøteborg. Besætningen, Frederik og broderen Valdemar, redder sig i skibsjollen ind til Skagen hvor der afholdes søforhør den 24/12 1914. (læs HER)

I 1915 er Valdemar registreret som ejer af galeasen ”Carmen” (NSWG) Lars Peter er registreret som fører. Skibet er et ældre fartøj bygget i Oroust, Sverige i 1884 af eg og fyr. Skibet måler 32 brutto- 28 netto register tons, hvilket svarer til en lasteevne på 50-60 tons. Det tidligere navn var ”Gamen” og som Politiken skriver; en gammel udslidt skude, som kun skulle bruges til at smugle en last kobber til Tyskland og derefter sænkes. Nogle Københavnske forretningsfolk, grosserer m.m. er indblandet i den historie, og desværre også Valdemar og Frederik Christensen. Lars Peter er ganske vist registreret som fører (det er muligvis en fejl), men kan ikke have været indblandet,idet, han ikke er nævnt i forbindelse med retssagerne. På det tidspunkt var han 70 år. Under undersøgelserne i forbindelse med smugleraffæren kommer det frem, at Frederik og Valdemar i dec. 1914 forsætlig har sænket ”Ferdinand, begået forsikringssvindel, og uretmæssigt solgt en betroet ladning . De bliver hver idømt 3 års tugthusarbejde, samt at betale meget store erstatninger til ladningsejerne. Deres skibe, galeaserne ”Moder” og ”Carmen” bliver konfiskerede og solgt til dækning af erstatningerne, og de frakendes begge retten til at føre skib. Klik HER for at læse om retssagerne.

Det må have været en tragedie for familien. Ud over skammen og den sociale deroute, som det uvægerligt må have ført med sig, kan man levende forestille sig hvordan snakken er gået i den lille by. Det var en landsdækkende historie og alle aviser skrev om det. Og der blev ikke taget megen hensyn dengang. Injurielovgivningen var åbenbart meget lempelig . I Dagbladet Politiken bliver Brødrene beskrevet som ”Dristige og forvovne Forbrydere, som har planlagt med stor Snildhed”, ”Sørøverne fra Køge” og ”De slemme Køgedrenge”. Man har også prøvet at grave noget frem fra fortiden, og fandt frem til at Frederik har fået 10 dage på ”vand og brød” i 1895, altså for 20 år siden. Valdemar fandt man intet på. De økonomiske konsekvenser må have været ødelæggende for Brødrene, deres forældre og deres familier. Valdemar blev skilt fra ”Farmor” – jeg ved ikke om Frederik var gift. Valdemar boede efter at have udstået sin straf – så vidt jeg har forstået – på en fiskekutter, der lå i Christianshavns Kanal. (se billede) Om Frederik fandt jeg et udklip fra Østsjællands Folkeblad fra 1942-43, som beskriver - meget dramatisk - et forlis af en lille motorjagt ved Femø LÆS HER . Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, men det virker noget påfaldende, at det netop er Frederik, som igen udsættes for et forlis.

Siden er ikke færdig endnu og vil blive redigert og undersider (links) vil blive lagt ind, Det er især sidste afsnit, konklusionen, som vil blive omskrevet når jeg finder og får yderligere oplysninger - bl.a. fra den unge Lars Peter

Tilbage til Mandelinjen