Bananen er truet på livet af en verdensomspændende pandemi. Med udgangspunkt i bananens uddøen, skal du lave en video-rapport om fødevaresikkerhed, bæredygtighed, befolkningsudvikling, fødevareproduktion og klima.
Sitet her giver dig en opgaveformulering for din rapport, samt det materiale, som du skal bruge i din video. Rapporten er en opsummering af forløbets faglighed og derfor er det også op til dig, at inddrage faglighed, figurer og modeller, der hvor du synes det er relevant og også når det ikke fremgår af sitet for her.
Case: Bananproduktion i Eucador.
Problemformulering:
Hvordan er den globale bananpandemi en risiko for fødevaresikkerheden og befolkningsudviklingen i Eucador?
Hvordan har dyrkningen af bananer til eksport, været årsag til bananpandemiens omfang og en klimapåvirkning?
Hvordan kan en bæredygtig dyrkning af bananer modstå pandemier og samtidig sikre biodiversitet og mindske det økologiske fodspor?
Din besvarelse af opgaveformuleringen skal være en video-fremlæggelse på 3-5 min,, hvor du besvarer spørgsmålene ved hjælp af figurer, modeller og tabeller.
Følg linket til artiklen Vi er ved at udrydde bananen. Hvis det sker, kan det betyde kaos af Danwatch.
Artiklen giver et indblik i hvorfor bananen er ved at uddø og de perspektiver det kan medføre. Endvidere beskriver den bananproduktionens omfang og metode. Vi får bl.a. af vide, at det ikke kun er eksporten der er i fare, men også den lokale spisebanan, som er en del af det Sydamerikanske levebrød.
Ved hjælp af billedet af familien Aymes og deres ugentlige madforbrug, skal du komme ind på de konsekvenser, som bananpandemien kan have for befolkningsudviklingen i Eucador. På den måde, skal du inddrage den demografiske transitionsmodel og demografiske sammensætning og hvordan bananpandemien kan påvirke disse også ift. bananpandemiens konsekvenser af eksporten. Hvilken fase i den demografiske transitionsmodel, befinder Eucador sig i? Hvordan er den demografiske befolkningssammensætning og vil bananpandemien have konsekvenser for denne og landets levetandard? Hvad bidrager bananen med i kosten og hvad mangler i kosten, hvis bananen forsvinder? Inddrag viden om fejl- og underernæring og dokumenter med model, kalorieindtaget i Eucador.
Hvad er bæredygtighedsperspektiverne i bananpandemien og de årsager og betydninger den rummer? Til at belyse det, skal du diskutere bæredygtighedsbegrebet, men også vise en bæredygtig fremtid for bananproduktionen, hvor den bliver mere robust, sikrer biodiversitet og også kommer ind på klimapåvirkning ved bananproduktion.