Som videoen viser, så går det den gale vej for vores vandmiljøer. Årsagen er kvælstof fra landbrug. Kvælstof er næringssalte, altså gødning og kunstgødning, som spredes ud på landbrugets marker, for at øge plantevæksten for landbrugets afgrøder. Problemet opstår når nedbør fører kvælstoffet videre til vores vandmiljøer. Den næring, som ikke bliver optaget i planterne, udvaskes enten via nedsivning til grundvandet, eller via overfladisk afstrømning til søer, åer, fjorde og andre vandmiljøer i landskabet, når der falder nedbør. Under socialdemokratisk ledede regeringer i 1990'erne og start 00'erne, lykkedes man med de såkaldte vandmiljøplaner, at dæmme op for udledningen af kvælstof til vores vandmiljøer og så en mærkbar forbedring af vores vandmiljøer. Men med de borgerlige liberale regeringer i slut 00'erne og 10'erne, lempede man reglerne for mængden af kvælstof en landmand måtte bruge, sikring af vandmiljøer og kontrollen med vandmiljøer og udledninger fra landbrug, med en tro på individet og det frie markeds evne til at regulere sig selv, sammen med et formål om at hjælpe et økonomisk trængt landbrug. Resultatet har vi set de seneste år, hvor konsekvenserne af øget kvælstofforbrug har ført til iltsvind og dårligere vandmiljøer.
Hvordan og hvad der sker ved udvaskning af kvælstof til vandmiljøer er dagens fokus, hvor vi også skal lave et eksperimentelt forsøg med brug af digitale kort.
Inden vi går i gang med den egentlige opgave, skal du læse og forstå, hvad kvælstof er og hvordan det kommer fra landbrug og ud i vores vandmiljøer.
Læs siderne 182-184 (til og med afsnittet: Pesticider) i Naturgeografi - vores verden og svar på spørgsmålene:
Hvad er kvælstof og hvorfor bliver det et problem ift. vandmiljøer.
Hvad betyder begrebet udvaskning?
Hvilke former for kvælstof findes og hvilken en, er særlig problematisk ift. forurening af vandmiljøer?
Hvornår opdagede man problemerne med kvælstofudledning til vandmiljøer og hvad gjorde man ved det? Fremgår indsatsen af figur 10.10B?
Du skal nu undersøge vandmiljøet, ved at studere to former for digitale kort.
Med det første kort skal du undersøge og bestemme landskabets topografi og dermed afgøre, hvorfra vandtilstrømning via overfladisk afstrømning, til et givent vandmiljø kommer fra. Dermed også en potentiel tilstrømning af kvælstof.
Det andet kort skal du bruge til at undersøge vandmiljøets forureningskilder. Der findes tre overordnede forureningskilder:
Punktforurening: mindre aktiviteter, som f.eks. en benzinstation, industri og lign., hvor der er tale om et mindre geografisk område for forureningskilden.
Fladeforurening: Større aktiviteter, som landbrug, lufthavne, parcelhuskvarterer, lossepladser og lign., hvor vi har med store geografiske områder for forureningskilden at gøre.
Linjeforurening: gælder linjer i landskabet, som udgør en forureningskilde. Det kan f.eks. være kloakledninger, højspændingsledninger, jernbaner, motorveje osv.
Besvarelsen af begge kort opgaver indsættes i et word-dokument og afleveres i Lectio: Opgaver: Vandmiljø og Landbrug.
Følg linket her og du kommer ind på kortet, som du ser herover. Her skal du undersøge landskabet topografi og bestemme hvorfra den overfladiske afstrømning tilføres vandløb, ved at forholde dig til kortets højdekurver.
I kortets søgefunktion indtaster du: 4621 Gadstrup. Til venstre for landsbyen Gadstrup, syd for Roskilde, ligger tre små søer og det er vandmiljøet du skal undersøge.
Klik derefter på ikonet, der forestiller en hængelås, ud for menupunktet 2,5 m højdekurver, i menuen til venstre for kortet. Når du har klikke på hængelåsen bliver den grøn. Nu kan du se, hvordan der kommer nogle sorte linjer på kortet, som også har et tal tilknyttet. Tallet angiver landskabets højde over havoverflade.
Find vandskellet: Nu skal du finde de højeste punkter i landskabet omkring de tre små søer. Dermed har du lokaliseret vandskelne, hvorfra vandet kan sive ned til søerne.
Tag et screenshot af kortet og indtegn hvor vandskelne befinder sig
Indtegn derefter pile, som angiver retningen for den overfladiske afstrømnings retning.
Gå ind på googlemaps og find igen Gadstrup og det vandmiljø du undersøgte med kort 1. Nu skal du undersøge arealfunktionerne, som grænser op til vandmiljøet. Nærmere bestemt hvad disse arealer bruges til, som befinder sig i de områder, hvor du med opgaven under kort 1, lokaliserede at der var en overfladisk afstrømning på. Det skal du gøre, for at kunne sige noget om evt. forureningskilder og om der er en potentiel udvaskning og tilføring af kvælstof til de tre søer.
Sæt googlemaps til at vise sattelitfoto.
Zoom ind og undersøg arealerne omkring søerne.
Tag et screenshot og indskriv de funktioner, i de områder der grænser op til søerne.
Tag stilling til om der er potentielle forureningskilder og hvilken form for forureningskilde, der er tale om.