Modul 4 - Grøn revolution

Sidste gang så vi, at det samlede befolkningstal for verden, vil stige med 4 mia. henimod år 2100. Størstedelen af befolkningsvæksten vil finde sted i Afrika, hvor langt de fleste lande er underudviklede (U-lande) og befinder sig i fase 2 i den demografiske transitionsmodel, som er kendetegnet ved en eksplosiv befolkningsvækst, fordi fødselsraten stadig befinder sig på et højt niveau, ligesom i fase 1, men dødsraten falder og dermed er der færre der dør for tidligt, især børnedødeligheden falder. Som vi også så, så skyldes det en fremgang i levevilkår, som er forbundet med økonomisk vækst og deraf en bedre ernæring, sanitet, adgang til medicin og sundhedspleje. Det så vi, ift. figur 6 (s. 7 i Hvordan brødføder vi verden?), som viste, at underernæring og fattigdom, globalt og i u-lande, er faldende. Derfor må vi antage, at der også vil finde en fremgang sted i Afrika, som kan bære nogle udfordringer med sig. Med økonomisk vækst og et længere og bedre liv, så vil der også være et stigende behov for fødevareproduktion og forbrug generelt. Det kan føre til et pres på naturressourcer og arealanvendelse (det økologiske fodspor), med konsekvenser for biodiversitet og klima. Omvendt så vil klimaforandringer være en trussel mod fremgangen og det starter vi ud med at se nærmere på, når vi tager en tur til Indien og kigger på sammenhængen mellem klimaprocessen Monsunen og klimaforandringer, ift. vandressourcer og fødevareproduktion.

Med tv-udsendelsen, Vendepunkter for klimaet - Indien, får du en nærhedsoplevelse af, hvordan klimaforandringer påvirker mennesker helt tæt på. Programmet starter ud med at binde tråde tilbage til vores forløb om vand og bygger bro til fødevareproduktion, med Indien som eksempel.

(nøglebegreber: drivhuseffekt, klimaændringer, monsun- og stigningsregn, erosion, overflade afstrømning, albedo-effekt, fordampning, vandressourser)

Opgaveformulering: Halvdelen af verdens befolkning er afhængige af at få deres vand fra gletchere og stigningsregn fra bjerge og høje punkter i landskabet, til fx drikkevand, vanding af dyr og afgrøder, samt industri. Med den globale opvarmning afsmeltes gletcherne og snedækkede bjerge og nedbørsmængden fra fx den årstidsbestemte monsunregn ændres også, som specielt er et problem i det nordlige Indien og Kathmandu, men som vi i tidligere moduler også har set er et problem i Bangladesh og Bolivia i Sydamerika.

Tv-udsendelsen Vendepunkter for klimaet: gå ind på "Mine materialer" på mitCFU.dk, som har adressen: http://mitCFU.dk/mm (se kun de første 33 min)

1. Kulstof, som også har med drivhusgassen CO2 at gøre, er et problem i Indien. Kulstoffet der stammer fra uren forbrænding til fx madlavning, energi og varme i Indien, transporteres med vinden, fordampning og nedbørsdannelse til Himalayas sneklædte tinder og gletchere. Beskriv hvad der sker og hvordan dette er et problem i forhold til afsmeltning og vandressourcer. [programmets første 21 min.]

2. Rishikesh ved foden af Himalaya og Ganges flodens udspring, er der hvor afsmeltningsproblemerne for fødevareproduktionen i Indien starter. Beskriv årsagerne til og hvilke konsekvenser mindre vand i Ganges, vil have i forhold til fødevareproduktion og fødevaresikkerhed. [fra 21. min. til 33. min.]

• Hvor mange mennesker er afhængige af vand fra Ganges floden?

• Hvordan benytter og er hjertet af Indiens landbrugsproduktion, Haridwar, afhængig af vand fra Ganges?

• Hvordan har man kunnet konstatere færre vandressourcer til rådighed i Haridwar?

• Hvordan er sammenhængen mellem monsunen og globalopvarmning, i forhold til manglende vand?

• Hvilke initiativer tager man i Indien for at imødegå klimaforandringer?

3. Læs om Monsunen i teoriteksten.

   • Hvad er monsunen.

   • Hvordan er dynamikken mellem høj- og lavtryk, det, som styrer Monsunens retning og bevægelse.

   • Forklar hvordan Monsunens nedbør falder på Himalayas sydside og hvilken betydning det har for fødevareforsyning, men også konsekvenserne af afskovning på skråningerne, kombineret med klimaforandringer og hvordan Monsunen ændrer sig.

   • Forklar også, hvilken rolle ITK-zonen spiller.

   • Udvælg modeller og figurer fra teoriteksten, som du inddrager i dit oplæg om Monsunen.

Handler om hvordan man forsøgte at udrydde sult, ved at forædle bestemte sorter af afgrøder, som kunne give at større udbytte. Det er på mange måder dette arbejde, som er årsagen til, at der i dag produceres nok mad i verden til at brødføde alle mennesker. Den grønne revolution var især knyttet til tredje verdenslande (U-lande), hvor samfundene er skrøbelige og fødesikkerheden lige så, pga. et mere intensivt klima med tilbagevendende tørkeperioder, ødelæggende storme eller fx oversvømmelser. Således var den grønne revolution også en intention om at gøre tredje verdenslande i Afrika, Asien og Sydamerika selvforsynende og mere robuste, i forhold til at kunne brødføde deres egne befolkninger og generelt et led af forsøg på at udrydde fattigdom og højne levestandarden for mange af klodens mennesker.

Opgave 2 - Grøn revolution - et skridt frem, eller to tilbage?

Du skal nu læse artiklen, Filippinerne: Risbønder truet af katastrofe og teksten Den grønne revolution og beskrive:

• Hvad er risbonden Marlon Tayabans problem?

• Hvordan kan elementer i den grønne revolution hjælpe ham?

• Hvilke problemer er der ved den grønne revolution og dens metode for dyrkning med et højere udbytte?

• Hvad kan Tayaban gøre fremadrettet med sine landbrugsarealer og hvad er der brug for globalt at gøre, for at sikre fødevareforsyningen og en bæredygtig fødevareproduktion, når verdens befolkningstal er stigende?

• På baggrund af arbejdsspørgsmålene, skal du forberede et oplæg om den grønne revolution, hvor teoritekstens fem figurer skal fremgå.