Modul 3 - Levevilkår

Klimaforandringer er noget af det, som sætter fødevareforsyninger og fødevaresikkerheden under pres, forskellige steder i verden. Især i udviklingslande, hvor midlerne og levestandarden i forvejen er lav, vil sammenhængen mellem klima og mad kunne mærkes. I Indien har man pga. at Monsunen (den årlige regntid) er blevet utilregnelig, oplevet en nedgang i risproduktionen på 25%. Konsekvenserne af dårlig ernæring, både fejlernæring og underernæring, skal vi se nærmere på i dag.

Vi starter med at tage til Mellemøsten og landet Yemen, hvor vi med tv-udsendelsen Horisont - Mellemøstens glemte krig (DR1 - 17.10.2016), får syn for sagen og hvad det vil sige, at leve i et mangel- eller underudviklet samfund (U-land):

• Se udsendelsen og besvar følgende spørgsmål:

  • Hvad er årsagerne til, at Yemen er et mangelsamfund?

  • Hvilke mangler er der tale om?

  • Hvilke konsekvenser har manglerne ift. fødevareforsyning og sundhed?

  • Hvordan kommer fejlernæring og underernæring til udtryk i U-lande? (besvar med pointer fra teksten Hvordan Brødføder vi verden? (s. 4-11).

  • Som du kan se, med figur 1 på side 4 i teksten Hvordan Brødføder vi verden?, så vil befolkningstallet i verden stige med ca. 4 mia. frem mod år 2100. Det er primært Afrika (grøn), som vil stå for den globale befolkningsvækst. Beskriv hvilke udfordringer det stigende befolkningstal vil have, når figur 6 (s.7) viser, at både fattigdom og sult er faldende?

    • figur 6 viser, at reduceringen i fattigdom og underernæring, har været størst i Kina og det sydlige Asien. Dette skyldes, at denne del af verden, har oplevet en økonomisk vækst og har udviklet sig fra fase 2 til fase 3 og 4 i den demografiske transitionsmodel. Altså fra U-land til I-land. Hvordan ser det ud i Afrika og hvilken udvikling kan vi forvente der? (tænk over arealanvendelse, økologisk fodspor, biodiversitet, forbrug, klimaforandringer/påvirkning).

• Med økonomisk vækst kommer også en stigende urbanisering. Og dermed også en anden livsstil. Beskriv hvad det såkaldte dobbeltproblem går ud på, som mange U-lande oplever (Hvordan brødføder vi verden?).

Når vi taler om dødsårsager i naturgeografi, bruger vi begreberne endogene og eksogene dødsrelaterede årsager. De fortæller, hvad årsagen er overordnet (se forklaring af begreberne i teksten). For at vurdere levestandarden, er vi nød til at undersøge det lidt nærmere. Til det skal vi bruge hjemmesiden Worldlifeexpectancy, hvor vi kan undersøge landes sundhed og hvad de mere specifikt dør af. Det siger noget om, hvilken levestandard, som er gældende i landet.

Opgave 2 - Levestandard

• Følg linket til hjemmesiden Worldlifeexpectancy, hvor du kommer frem til siden her til venstre, som er en oversigt over sundhedssituationen globalt set. Hvis du scroller ned, så ser du statistik over en række udvalgte dødsårsager.

• Vælg to lande, som du vil undersøge (et land fra Nordamerika eller Europa og et land fra Afrika, Sydamerika eller Asien). Undersøg landene ift. følgende kategorier. Hvad er deres farvekode?:

  • Malnutrition (fejlernæring)

  • Diabetes Milletus (diabestes type 2)

  • Influenza and Pneumonia (influenza og lungebetændelse)

  • Low birth weight (lav fødselsvægt)

  • Violence (vold, overfald, krig)

• Beskriv hvad der er endogene og eksogene dødsrelaterede årsager, for de fem kategorier.

• Beskriv årsagerne til landenes farvekoder ift. de fem kategorier. Det gør du, ved at finde ud af, hvilken fase i den demografiske transitionsmodel, som du vil placere landet i. For at placere landet i den demografiske transitionsmodel, skal du finde landets befolkningspyramide (år 2020), analysere den ift. hovedtype og ved at se på hovedtypepyramidens form og sammenligne den med pyramidens form 2020 på hjemmesiden, Worldlifeexpectancy, så vil du kunne placere landene i en fase, i den demografiske transitionsmodel. Indsæt landenes pyramider for 2020 i din beskrivelse.

• (link til hovedtyper for befolkningspyramider på Naturgeografiportalen).

• (link til befolkningspyramider for verdens lande på hjemmesiden Worldlifeexpectancy.