Byggetrin

Udbygningen af Nordafar stationen i den indre del af Færingehavnen blev hovedsagelig finansieret af norsk kapital. I 1950 blev der opført en såkaldt ’velfærdsbygning’ med spisesal, køkken, kiosk og posttjeneste, også finansieret fra Norge. Udbygningen i Færingehavn skete i samarbejde og forståelse med færøske fiskeriinteresser, som havde deres anlæg lidt længere ude i fjorden. Færinger indgik også som ejere af Nordafar.

De danske myndigheder havde et noget ambivalent forhold til de norske interesser i Færingehavn. På den ene side blev projektet opfattet som et rent norsk foretagende, som gennem samarbejde med danske interesser omgik monopolets bestemmelser. På den anden side så man helt klart værdien i foretagendet. I opbygningen af et moderne grønlandsk fiskerierhverv kunne man lære et og andet af nordmændene.

I første omgang fik Nordafar koncession på driften af anlægget for et år ad gangen, men fra 1954 blev det udvidet til en periode på 15 år. Dette må sættes i forbindelse med ophævelsen af monopolet og Grønlands nye status, hvor landet fra at have været en dansk koloni blev en ligestillet del af Danmark.

Tre virksomheder blev indbudt at byde på byggeriet af det nye fabriksanlæg, en norsk, en dansk og en færøsk. Det færøske selskab, Lamhauge & Waagstein, fik arbejdet og sommeren 1954 blev byggeriet påbegyndt. Der var meget at tage sig af, fordi både folk og materialer skulle flyttes fra Færøerne til Grønland. Den 5. Mai 1954 drog de afsted fra Færøerne. Beboelsesbarakkerne var præfabrikerede i Norge og kom som byggesæt. Losnings-arbejdet var færdigt 26. Mai og alt byggeriet var færdigt 4. september. Byggeriet omfattede bygning af barakker til beboelse for 48 mænd, en saltsilo, som rummede 6.000 tons, og et fryseri til 800 tons.

Kajanlægget blev bygget af et norsk virksomhed, og sammen med det kajanlæg, som var forinden, blev det nu 225 m. Alt byggearbejdet forinden var foretaget af nordmænd. Det omfattede en handel, en mindre saltsilo, er fryseri, vælfærdshus, bad og vaskeri, mekanisk værksted og andre barakker, således at 150 mænd kunne bo på stationen, da de nye barakker var bygget. 32 færinger deltog i byggeriet i 1954.

I 1956 traf den færøske såmandsmission afgørelse om at flytte sømandshjemmet i den ydre Færingehavn ind i den ny havn og udbygge det.

I 1959 startede Nordafar med en ny fabrikation, nemlig fiskefiletproduktion, nogle år før de første forsøg med filetproduktion startede på Færøerne først i 1960-erne. Fabrikken hos Nordafar lukkede i 1975. Efter det overtog færinger driften alene. I 1976 blev filetfabrikken afmonteret og maskiner til pakning af rejer opsat istedet. Man satsede nu på at servicere og tage imod fangst fra den færøske rejeflåde. Produktionen var stor i 1976 og 1977, indtægterne gode og 80-90 færinger og 40 grønlendinge i arbejde.

Den første oversigtstegning nedenfor viser situationen i 1956. Den anden oversigtstegning viser situationen i 1960-erne, da Nordafar stationen var fuldt udbygget. (Oversigtstegningerne er fra: Jógvan Arge, Teir tóku land, bd. 3 og 7).