Det færøske sygehus 1936

I 1935 bevilgede Færøernes Lagting penge til bygning af et sygehus, som blev præfabrikeret på Færøerne og sat op i Færingehavnen året efter. Sygehuset var i anvendelse i 1937, men allerede året efter åbnede et nyt sygehus, som den danske stat havde bygget. Så var der ikke længere brug for det færøske sygehus. Det blev siden udlejet til sømandshjemmet og senere af Grønlandsfelagið til fiskere. Sygehuset fra 1936 står endnu, men er stærkt medtaget.