I dette projekt har vi arbejdet med at udvikle en kampagne om OSINT og digitale fodaftryk. OSINT står for Open Source Intelligence og handler kort sagt om at finde og analysere information, der allerede ligger offentligt tilgængeligt på internettet. Det kan fx være profiler, brugernavne, billeder, kommentarer, gamle opslag eller anden data, som mange måske ikke tænker over stadig kan findes online. Vores kampagne er målrettet unge mellem 15 og 25 år, især unge der bruger meget tid online og har interesse for teknologi, gaming, cybersikkerhed eller digitale fællesskaber. Vi valgte netop denne målgruppe, fordi unge ofte er meget aktive på nettet, men ikke nødvendigvis tænker over, hvor mange spor de efterlader. Mange unge er teknisk dygtige til at bruge internettet, men det betyder ikke altid, at de er bevidste om privatliv, datasikkerhed og hvordan information kan samles på tværs af platforme. Det primære produkt i projektet er et kampagnesite, som skal informere brugeren om OSINT, digitale fodaftryk og nogle af de risici, der kan opstå, når personlige oplysninger ligger frit tilgængelige online. På hjemmesiden har vi arbejdet med forskellige cases, hvor vi viser situationer som catfishing, falske webshops og phishingopkald. Formålet med casene er at gøre emnet mere konkret, så brugeren ikke kun får en teknisk forklaring, men også kan se, hvordan det kan foregå i virkeligheden. Derudover har vi lavet en plakat, som fungerer som et sekundært kommunikationsprodukt. Plakaten skal hurtigt fange opmærksomheden og få målgruppen til at besøge hjemmesiden. Den fungerer derfor som en slags indgang til kampagnen. Hvor hjemmesiden går mere i dybden, skal plakaten være hurtig, visuel og direkte. Den skal få modtageren til at tænke: “Okay, hvad handler det her om?” og derefter scanne QR-koden eller gå ind på siden. Afsenderen i vores kampagne er Center for Cybersikkerhed. Det valgte vi, fordi de passer godt til emnet og giver kampagnen mere troværdighed. Når man arbejder med et emne som OSINT, data og digital sikkerhed, er det vigtigt, at afsenderen virker seriøs og fagligt stærk. Samtidig har vi forsøgt at gøre kampagnen mere interessant for unge ved at bruge et moderne cyber-inspireret design i stedet for et meget tørt myndighedsudtryk. Det overordnede formål med projektet er at skabe bevidsthed. Vi vil gerne vise unge, at deres data ikke bare forsvinder, når de har lagt noget ud på nettet. Samtidig vil vi ikke bare skræmme målgruppen, men også give dem en forståelse for, hvordan de kan beskytte sig selv bedre. Derfor handler kampagnen både om risiko og handlemuligheder.
Arbejdsprocessen startede med, at vi skulle finde ud af, hvordan vi kunne gøre OSINT relevant som et Kommunikation/IT-projekt. OSINT kan hurtigt blive et meget teknisk emne, og derfor var en af de første udfordringer at finde en vinkel, som både var faglig og forståelig for vores målgruppe. Vi endte med at tage udgangspunkt i unges digitale fodaftryk, fordi det er noget, de fleste kan relatere til, også selvom de ikke kender begrebet OSINT i forvejen. I starten arbejdede vi med problemformulering og afgrænsning af projektet. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke bare ville forklare, hvad OSINT er, men også vise hvorfor det er relevant. Derfor blev vores fokus, hvordan en kampagne kan gøre unge mere bevidste om deres efterladte data og de risici, der opstår, når ens oplysninger findes og samles gennem åbne kilder. Efter det lavede vi research på emnet og kiggede på eksisterende sider og visuelle udtryk. Vi brugte blandt andet osint.industries som inspiration, fordi siden har et mørkt, teknisk og professionelt udtryk, der passer godt til OSINT-emnet. Samtidig kiggede vi også på mere officielle sider fra staten og FE, hvor designet er mere hvidt, monotont og professionelt. Det gav os idéen om at kombinere to udtryk: et mørkt cyberdesign, der fanger målgruppen, og et mere troværdigt myndighedspræg, der passer til Center for Cybersikkerhed som afsender. I designprocessen arbejdede vi derfor med flere visuelle temaer. Vi lavede blandt andet Cyber Mode, Matrix terminal og Officiel CFCS. Cyber Mode blev valgt som standardtema, fordi det ramte målgruppen bedst visuelt. Hacker Terminal gav siden en mere teknisk og “hackeragtig” stemning, mens Officiel CFCS gav et mere roligt og troværdigt udtryk. Temaskifteren blev også en måde at vise, hvordan design kan ændre oplevelsen af det samme budskab. Det samme indhold kan føles meget forskelligt afhængigt af farver, typografi og layout. Vi arbejdede også med layout og læsbarhed. I starten havde vi nogle dele af siden, hvor tekst og indhold lå i mere tunge visuelle bokse. Det passede godt til cyberstilen, men gjorde ikke altid teksten nemmere at læse. Derfor ændrede vi især case-siderne, så de blev mere åbne og artikelagtige. Vi delte teksten op i mindre sektioner med tydelige overskrifter, så brugeren hurtigere kunne danne sig et overblik. Det var vigtigt, fordi målgruppen ofte scanner indhold i stedet for at læse alt fra start til slut. I forhold til metoder brugte vi både spørgeskema, 5-sekunders-test og tænke-højt-test. Spørgeskemaet brugte vi til at undersøge, hvilket design målgruppen fandt mest interessant og troværdigt. Det hjalp os med at vælge Cyber Mode som standardtema, fordi det virkede mest engagerende. 5-sekunders-testen brugte vi til at se, om brugeren hurtigt kunne forstå sidens budskab. Det er vigtigt for en kampagneside, fordi man ofte kun har få sekunder til at fange modtagerens opmærksomhed. Tænke-højt-testen brugte vi til at høre, hvad brugeren tænkte, mens de navigerede rundt på siden. Det gav os en bedre forståelse for, hvad der fungerede, og hvad der skulle gøres mere tydeligt. Vi lavede også en plakat, som skulle hænge sammen med hjemmesiden visuelt. Plakaten blev designet med mørke farver, stærke kontraster og et direkte budskab, så den hurtigt kunne fange opmærksomhed. Den skulle ikke forklare alt, men bare vække nok nysgerrighed til, at modtageren ville besøge hjemmesiden. Her brugte vi blandt andet Uses and Gratifications, fordi plakaten skulle ramme målgruppens behov for spænding, identitet og viden. Den skulle føles som noget, der passer til deres interesse for teknologi og cybersikkerhed. Til sidst samlede vi vores proces i rapporten, hvor vi dokumenterede vores valg af teori, metode, design og it-værktøjer. Vi beskrev blandt andet, hvorfor vi valgte de visuelle virkemidler, hvordan vi arbejdede iterativt, og hvordan vores test påvirkede produktet. Det var vigtigt for os ikke bare at vise det færdige produkt, men også processen bag, fordi mange af de bedste designvalg kom efter feedback og justeringer.
Når jeg ser tilbage på projektet, synes jeg egentlig, det har været et ret spændende forløb, fordi det kombinerer noget teknisk med noget kommunikativt. OSINT er et emne, der hurtigt kan blive meget nørdet og svært at forklare, men det gjorde også projektet mere interessant. Udfordringen var ikke bare at forstå emnet selv, men at kunne formidle det på en måde, hvor unge faktisk gider engagere sig i det. En af de vigtigste ting, jeg har lært, er hvor stor betydning design har for, hvordan et budskab bliver opfattet. Det samme indhold kan virke troværdigt, kedeligt, spændende eller useriøst afhængigt af den visuelle stil. Det blev især tydeligt, da vi arbejdede med forskellige temaer. Cyber Mode fangede opmærksomheden bedst, men Officiel CFCS virkede mere troværdig. Det fik mig til at forstå, at design ikke bare handler om, hvad der ser fedt ud, men også om hvilken følelse og tillid man skaber hos modtageren. Jeg synes også, projektet viste hvor vigtigt det er at kende sin målgruppe. Hvis vi havde lavet siden som en helt klassisk myndighedsside, ville den måske have virket professionel, men den ville nok ikke have fanget unge på samme måde. Omvendt kunne siden heller ikke blive for meget “hacker aesthetic”, fordi afsenderen stadig skulle være Center for Cybersikkerhed. Den balance mellem ungdommeligt cyberdesign og seriøs afsender var nok en af de sværeste ting i projektet. Noget jeg også tager med mig, er betydningen af test. Det er nemt at sidde og tro, at ens eget design fungerer, fordi man selv forstår det. Men når andre bruger siden, ser man hurtigt ting, man ikke selv havde tænkt over. Nogle ting kan virke logiske for os, fordi vi har arbejdet med projektet længe, men for en ny bruger kan det være uklart. Derfor gav 5-sekunders-testen og tænke-højt-testen god mening, fordi de viste, hvordan siden faktisk blev oplevet af andre. Jeg synes især, at vores arbejde med case-siderne blev bedre efter iteration. I starten var der mere fokus på det visuelle, men vi fandt ud af, at det ikke måtte gå ud over læsbarheden. Det lærte mig, at et godt design ikke nødvendigvis er det mest fyldte eller mest “seje”, men det der bedst hjælper brugeren med at forstå indholdet. Nogle gange er det faktisk bedre at gøre designet mere simpelt, hvis det gør kommunikationen tydeligere. Et andet vigtigt punkt er det etiske. Når man arbejder med OSINT, skal man være ret opmærksom på, hvordan man præsenterer informationen. Hvis man forklarer for meget som en guide, kan det hurtigt komme til at virke som om man lærer folk at finde information om andre. Derfor prøvede vi at holde fokus på selvbeskyttelse og digital dannelse. Det synes jeg var vigtigt, fordi projektet ellers kunne sende et forkert signal. Hvis jeg skulle arbejde videre med projektet, ville jeg gerne gøre hjemmesiden endnu mere interaktiv. For eksempel kunne man lave en sikker test, hvor brugeren selv kan tjekke hvilke typer informationer de typisk efterlader online, uden at siden indsamler rigtige data. Det kunne gøre kampagnen endnu mere personlig og måske også mere effektiv, fordi brugeren selv ville mærke problemet i stedet for bare at læse om det. Alt i alt synes jeg, projektet har givet mig en bedre forståelse for, hvordan man udvikler et kommunikationsprodukt, der både skal se godt ud, fungere teknisk og ramme en bestemt målgruppe. Jeg har især lært, at en god kampagne ikke kun handler om at have et vigtigt budskab, men også om hvordan man pakker det ind, så modtageren faktisk gider lytte.