Udover de forskellige skriftfamilier, så skelner man mellem forskellige typer typografier
- Display-typografi
- Læse-typografi
- konsultativ typografi
Til hver type prioriteres kravene til funktion, æstetik og teknik/økonomi forskelligt.
Display-typografi:
Display betyder "at vise eller stille til skue". Det er lige netop meningen med denne form for skriftbehandling - den skal nemlig fange din opmærksomhed som modtager ved at benytte en grafisk effekt, der får den typografiske form til at passe sammen med ordenenes indhold. Det kan gøres gennem valget af skrift eller ved at tilføje skygger, en baggrund eller en lille illusion. I displaytypografi lægges der mest vægt på de æstetiske krav til grafisk form og originalitet (Birkvig, 2001). Display-typografi er oftest skrift, der skiller sig meget ud ved at være i stor fontstørrelse, der skaber hierarki i kommunikationen, og fanger blikket først. Det er oftest denne form for typografi der anvendes til titler/rubrikker. Her vil man også typisk se en mere udbredt anvendelse af majuskler, da de er med til at skabe blikfang, eller en grafisk leg med bogstaverne, hvor bogstaverne støtter ordnede betydning/meddelelse (jvf. bløde skriftformer, bogstav som illustration, bogstavstillads s. 26)
Læse-typografi
Betegnelsen kan sidestilles med "brødtekst", hvilket betyder en tekst af en vis længde. Kravene til typografiens funktion er, at teksten kan læses uden besvær. Samspillet mellem skriftfontens størrelse, linjelængde og linjeafstand er de vigtigste ting, da de er afgørende for læsbarheden. Kommunikationens situation er her vigtig - er det f. eks. længere tekst til et online medie, ville man typisk vælge en grotesk font, som er nem at læse, da den ikke har seriffer, men skriver man derimod en længere tekst i et blad, så vil man typisk vælge en antikva-font med seriffer og en tydelig grundlinje, som støtter øjnene i læsningen.
Konsultativ-typografi
Konsultative tekster og typografier bruges, hvor du søger en bestemt oplysning - og ikke læser hele teksten fra start til slut. Det er elementer i den tekstlige kommunikation der skiller sig ud. Du konsulterer altså andre ord med typografien, så de træder frem, som man f.eks. ser det på blanketter, prislister, tabeller, fortegnelser og lign. Her kan man ofte benytte sig af fed, kursiv og fed-kursiv, men man kan også arbejde med linjeafstand og afstanden mellem bogstaverne samt grupperingen og placeringen af tekstelementerne.
