Et moodboard skal gerne indfange essensen af de tanker og følelser du har i din proces, så du får en forståelse, du kan visualisere. Det skal gerne visualisere dine tanker som inspiration, og herfra kan du så udvælge særligt interessante ting og arbejde videre med nogle af nøgleordene og billeder fra dit moodboard. Det skal gerne hjælpe dig til at få et billede på, hvad de tanker kredser om.
Et moodboard er en inspirationsplanche, hvor al din inspiration er samlet. Boardet kan f.eks. udformes som en collage, som indeholder materialeprøver, billeder, ord, former etc. Udover det konkrete indhold som inspirationsbilleder og tekst, kan planchen også indeholde stemninger, fx. et billede af en sød hundehvalp eller et billede af vores gamle bedstemor, som vi forbinder med kærlighed, hygge og tryghed.
Arbejder man flere sammen om et designprojekt, kan et moodboard benyttes som værktøj til at afstemme forventninger, meninger og ideer. Et begreb som f.eks. elegance kan opfattes forskellige fra person til person. Sætter vi billeder på ordet, kan vi bedre forklare, hvad vi mener med begrebet. Vi kan eksempelvis beskrive elegance som "elegance som en påfugl" eller "elegance som et rokokomøbel". Finder vi samtidig billeder af påfuglen og rokokomøblet, kan vi bedre forklare de andre i gruppen, hvad vi mener. Så er elegance billedliggjort og ikke blot et diffust begreb.
Jo flere ord, billeder og udtryk man kan sætte på sine tanker og ideer, jo mere har man, man konkret kan gå videre med i din idegenereringsproces.
Når man arbejder med design, er det altid vigtigt at vide og forstå, hvem man designer til. Særligt i forbindelse med produktdesign, er det afgørende at kende til produktets målgruppe. Jo bredere en målgruppe, des sværere er det at målrette produktet til målgruppen. Så det kan altså være givende at kende sin målgruppe godt, da K er lettere er at karakterisere og dermed også at designe et produkt til en smal afgrænset målgruppe.
Af og til har vi brug for at beskrive en målgruppe, mens det andre gange er nødvendigt at analysere en mågruppe for at finde karakteristika og dermed lære målgruppen indgående at kende.
Arbejdet med målgrupper kan deles op i kvantitativ og kvalitativ metode.
Kvalitativ metode
Kvalitativt kan en målgruppe beskrives ved hjælp af metoder som personaer, billedcollager der relaterer sig til målgruppen eller en anden form for arketypebeskrivelse af målgruppen. Det kan også være gennem interviews.
Kvantitativ metode
Når man arbejder kvantitativt med målgruppen, kan en analyse af målgruppen eksempelvis være en spørgeskemaundersøgelse, segmentmodeller eller andre opdelinger, der vedrører demografi og socioøkonomi. Minerva-modellen er f.eks. en model, man kan anvende inden for de kvantitative analyser.
Modellen kategoriserer danskernes livsstil ud fra demografi og socioøkonomi og har baggrund i en stor spørgeskemaundersøgelse. Minerva-modellen "låser" folk fast i nogle kategorier, der er ret ufleksible. Modellen kan dog være anvendelig som et indledende og overbliksskabende element i en målgruppeanalyse.
Modellen kan overordnet ses som et koordinatsystem, hvor x-aksen går fra pragmatisk til idealistisk og y-aksen fra traditionel til moderne. Hvert kvadrat, som er udspændt mellem x- og y-aksen, rummer et segment. Desuden findes et segment omkring nulpuntkerne på de to akser - origo.
En måde man kan beskrive en målgruppe til et designprojekt, er ved at udarbejde en collage, som viser den målgruppe, man tiltænker et produkt. Collagen eller personaen viser billeder af personer, som befinder sig i målgruppen til det designprodukt, som personer i målgruppen typisk omgiver sig med: vedkommendes bil, køkkenprodukter, bolig etc. Alt sammen for at vi med billeder kan vise, hvilken målgruppe vi tiltænker et givent produkt. Collagen eller personaen kan minde om og have omtrent samme funktion som et imageboard.
Når man har registreret f.eks. adfærden i et rum, eller har foretaget en research, hvor man han indsamlet en masse data, kan det være en god ide at gruppere sit indhold. Det giver overblik, og hjælper en videre i processen, så man måske får øje for nogle særlige områder med fællesnævnere, som ens registreringer har åbnet for. Det hjælper en til at forstå, hvad man har observeret. Normalt observerer og registrerer man ud fra de tre område genstande, mennesker og systemer, og ved at gruppere vil man kunne få samlet flere af de forskellige kategorier underfælles overskrifter/grupper, der kan bidrage til en videre forståelse.
De forskellige farver på post its'ne repræsenterer hver sin kategori fra registreringen/observationen - blå = mennesker, gul = genstande, orange = systemer
Der stilles krav til et givent produktdesign fra stort set alle produkters interessenter. Når vi arbejder med designprocessen, er det vigtigt at klarlægge og forstå alle krav og ønsker, der er til et produkt. Det kalder vi ofte for kan- og skal-krav. Kravene kan indvidere opdeles i kvalitative og kvantitative krav.
I processen er det derfor vigtigt at klarlægge hvilke krav de forskellige interessenter har til produktet.
For at få et andet blik på sin proces og det produkt man er i gang med at designe, kan det indimellem være en god ide at prøve at skifte briller og se på de forskellige krav, forskellige interessenter kan have. Det kan give et nyt syn på designet og være en måde at komme videre i idegenereringsfasen. Det er den metode/mindset-øvelser vi har anvendt i undervisningen, der hedder "perspektiv".
Tekst på siden helt og delvist fra: "Designbogen" af Rikke Slot Kristensen m.fl. (2017) PRAXIS - Nyt Teknisk Forlag (s. 38-39).