Designprocessen består af flere mindre processer, og når man er i en designproces er det vigtigt at huske, at processen ikke er lineær, men iterativ. Og hvad betyder det så? Iteration betyder gentagelse, og inden for design skal man forstå det som, at man i sin process hele tiden kan hoppe frem og tilbage mellem de mange forskellige delprocesser. De mange delprocesser kan kombineres og gentages efter behov, så selvom man er i skabefasen, og har lavet indtil flere skitser, så vil man sagtens kunne vende tilbage til indsamle og forstå-fasen for at indhente mere viden og forståelse, eller for at afprøve det på en målgruppe. Netop fordi delprocesserne kan gentages i flere iterationer, betyder det, at designprocessen er en ikkelineær proces. Den iterative proces omtales også "designtænkning", og det dækker over, at man arbejder eksperimenterende og med konstant at se løsninger med baggrund i research i forhold til designproblemet.
Når vi arbejder med den iterative proces og dermed delprocesserne, så kan vi arbejde med de delprocesser, der er relevante i det enkelte projekt. Delprocesserne kan enkeltvis eller flere sammen resultere i et delprodukt i designprocessen, som også kan betegnes som milepæle. Eksempelvis kan den indledende research og inspirationssøgning i indsamlings-fasen sammenfattes i et moodboard, og idegenereringer i den kreative fase kan resultere i en eller flere ideer, som danner udgangspunkt i den videre designproces, som f.eks. skitser eller rapid-prototyper.
Som det fremgår af modellen nedenfor, så kan I se, at der til hver delproces hører nogle metoder til, som på hver sin måde bidrager til processen. De forskellige metoder har forskellige funktioner i processen, og kan være med til hhv. at "åbne" for forståelsen i indsamlingsfasen og kreativiteten i udtænke og udvikle-fasen, eller "lukke" ved at konkretisere tanker og ideer i gennem fx. moodboards og skitseteninger i hhv. forstå- og skabefasen. Det kan være brugbart at "åbne" og "lukke" for ideerne undervejs i processen, for ind i mellem at sammenfatter og slå sig fast på nogle ideer, som man så kan arbejde videre med.
Tekst delvis fra: "Designbogen" af Rikke Slot Kristensen m.fl. (2017) PRAXIS - Nyt Teknisk Forlag.
I lærerplanen står der:
Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side.
Med analyser i forskellige faser af den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for professionelt design og arkitektur som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt udformet design og arkitektur skærper en bevidsthed om designprocessen i praksis.
Designanalysen af allerede eksisterende designs er derfor også en stor og vigtig del af designprocessen, da det er denne der skal binde det hele sammen og skabe en forståelse og sammenhæng mellem del og helhed i jeres forståelse for designprocessen.
Allerede tidligt i designprocessen kan det være nyttigt at foretage designanalyser på eksempelvis konkurenternes produkter. der findes mange måder at arbejde med designanalyse på. Udover den simple design-model, hvor man overordnet set designet ud fra samspillet mellem form, teknologi og funktion, er der også en masse andre parametre, som man med fordel kan inddrage i sin analyse.