Hvordan nailer man den mundtlige eksamen?

Når I skal til den mundtlige eksamen, kan det være en nervepirrende situation. Man kan dog gøre rigtig mange ting forud for eksamen, så man kan føle sig mere parat og dermed også mindske nervøsiteten - i hvert fald lidt.

Forarbejdet

Det vigtigste er, at man har gjort et godt forarbejde hjemme. Dvs. at man har orienteret sig grundigt i vores undervisningsbeskrivelse og har skabt et fuldt overblik over alle de forløb, tekster, filmklip osv., vi har været igennem de sidste 3 år. Brug vores arbejder fra timen, og orienter jer godt i de ting, vi har lavet - husk, at alt I har arbejdet med på de forskellige hjemmesider, skal læses igennem.

I grupper har I stået for at producere forskellige guldnoter, der repeterer alle de vigtigste forløb, vi har været igennem. Læs noterne godt igennem, så I har helt styr på, hvad hvert forløb har haft fokus på, hvilke nøgleord og teorier der har været i spil, og endelig hvilke forfattere og tekster vi har læst.  Har I gjort et grundigt forarbejde, kan jeres oplevelse til eksamen næsten kun bliver god. I eksamensspørgsmålene skal de tre søjler inden for danskfeltet afdækkes - dvs. I kan komme op i spørgsmål, der har fokus på litteraturen, det sproglige og mediernes kommunikation - også på tværs af de tre søjler.

Til eksamen

Til den mundtlige eksamen kommer I ind, trækker et nummer med en tekst, og så har I 1 times forberedelse (1,5 til dem med læsevanskeligheder). Selve eksaminationen varer ca. 30 minutter (fremlæggelse ca. 10 min + spørgsmål 10 min + votering/karakter 5 min)

Når I har trukket en tekst, og sidder med teksten foran jer, kan I bruge følgende fremgang som hjælp:

• Gør jer klart, hvilken type tekst, vi har med at gøre, hvornår den er fra, og hvad du ved i forvejen om teksten, perioden, genren, emnet etc.

• Lav en fortolkningshypotese (overblikket der styrer jeres analyse) - hvad vil teksten, og hvad er det interessante ved den?

•  Præsenter jeres agenda/struktur dvs. teksten + indholdet + afsender/forfatter, fortolkningshypotese og evt.  hvilket forløb, du relaterer teksten til. Det giver en god ramme for præsentationen, samtidig med at det viser eksaminator og censor, at du har en klar struktur for fin præsentation.

• Gå ned i teksten (Brug værktøjskassen til at dykke ned i teksten)
  Husk: vær tekstnær og underbyg jeres analyse med citater fra teksten - peg helt konkret, hvor man kan se de forskellige ting i teksten, og læs gerne op. Marker også  klart og tydeligt på jeres notepapir, hvor de forskellige citater står, så I ikke skal bruge tid på at lede.

• Gå ud af teksten:
  Perspektivering: Sæt teksten ind i en sammenhæng og perspektiver til et forløb, emnet, evt. den litteraturhistoriske periode, og tekster vi har arbejdet med i undervisningen.
  
  

Vær obs på, hvilke faglige begreber der knytter sig til hhv. sagprosa og fiktion. 

Fiktion = værktøjskassens redskaber (personkarakteristik, miljø, fortæller, sprog, billedsprog, fremstillingsformer, tid/sted etc.)

Sagprosa: argumentation, argumentationstyper, appelformer, komposition, rubrik (etc.), modtager/afsenderforhold, retorisk pentagram, retoriske- og sproglige virkemidler etc.

• Ud af teksten: Perspektiver teksten til forløb/periode/emne + tekster vi har læst på klassen.

Analysevejledninger

Nedenfor finder I en masse analysevejledninger, som I kan anvende som inspiration. Husk, at man ikke må følge en skabelon/vejledning slavisk fra enden til anden. Det er en oversigt og vejledning over, hvilke ting som kunne være interessante at hive fat på. Den giver et godt overblik over hvilke analytiske og faglige værktøjer, der knytter sig til de forskellige genrer

Der er vejledninger til følgende tekster:

• Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa

• Litterær ananlyse af digte

• Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster

• Kommunikationsanalyse af samtaler

• Retorisk analyse af meningsjournalistik

• Billedanalyse

• Medieanalyse af dokumentarfilm

• Medieanalyse af trykte reklamer

• Medieanalyse af reality