Reality-tv er både elsket og hadet blandt danskerne, og siden tv-genren slog igennem i 1990’erne med ”Robinson Ekspeditionen” og ”Big Brother” er genren vokset og vokset, og har fostret mange forskellige "realitystjerner". Reality-tv har udviklet sig til en magtfuld industri, der sidder tungt på programfladerne hos både de kommercielle tv-kanaler og public-service kanaler som DR1 og DR3. Reality-tv skaber stjerner og underholder, samtidig med at det flytter grænser og nedbryder tabuer – også selv om det stadigvæk er udskældt.
Men hvad kendetegner reality-genren? Er det fakta eller fiktion? Er det virkelighed eller iscenesat virkelighed? I forløbet skal vi arbejde med reality-genren og undersøge, hvordan filmiske virkemidler, casting, fiktionalisering og dramatiseret virkelighed spiller sammen med autentiske personer, følelser, sproghandlinger og facework og skaber det, vi kalder for "Reality". Og hvad med dokumentaren som genre? Hvad kan den, og hvordan er den genre skruet sammen?
I dette forløb, skal I arbejde videre med medier - mere specifikt, dokumentar og realitygenren - så I bliver i stand til at aflæse og analysere, hvordan tv-fortællinger er skruet sammen, og hvordan de kommunikerer en virkelighed, som vi aflæser som troværdig.
I første del af forløbet, skal vi arbejde med dokumentargenren, hvor vi bl.a. skal undersøge, hvad der kendetegner dokumentargenren, hvilke undergenrer der er, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med den faktabaserede genre, og hvordan dokumentaren kommunikerer en virkelighed, som vi aflæser som troværdig?
På hjemmesiden her, skal I arbejde med medier - mere specifikt, dokumentar og realitygenren - så I bliver i stand til at aflæse og analysere, hvordan tv-fortællinger er skruet sammen, og hvordan de kommunikerer en virkelighed, som vi aflæser som troværdig.
I første del af forløbet, skal vi arbejde med dokumentargenren, hvor vi bl.a. skal undersøge, hvad der kendetegner dokumentargenren, hvilke undergenrer der er, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med den faktabaserede genre, og hvordan dokumentaren kommunikerer en virkelighed, som vi aflæser som troværdig?
I anden del af forløbet, skal vi se på realitygenren, som udspringer af dokumentaren. Hvilke undergenrer er der, og hvordan er de skruet sammen? Her skal vi undersøge, hvad der kendetegner realitygenren, hvordan den skaber en dramatiseret virkelighed, og endelig hvordan genren benytter sig af casting, dramaturgisk komposition og fakta- og fiktionskoder.
I begge forløb skal vi arbejde videre med sproghandlinger, høflighedsteori, facework og performanceteori, som I allerede er blevet introduceret til på 1. år.
Inden for de faglige mål, arbejder vi med følgende:
formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumentede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen
lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør
fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlige fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.
anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.
analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår.
anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger.
Inden for kernestofområdet arbejder vi med følgende:
Det sproglige stofområde
sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker
faglige og teknologiske sprogformer
Det tekstuelle stofområde
forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer
tekster og tekstyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddanelsen som helhed.
Mediedimensionen
visuel information, herunder faste og levende billeder
mediernes udvikling, form og indhold
digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse
teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form