Litteratur er tegn, billeder og symboler, der står i stedet for virkeligheden. Der skal noget til at give disse tegn, billeder og symboler form - en forfatter. Forfatteren henter sit stof fra sin fantasi, men først og fremmest henter han det fra sine omgivelser og sin virkelighed, som inspirerer ham til at skrive litteraturen. Litteratur kommer på den måde til at handle om den verden, den er blevet til i, og er et udtryk for, hvordan et menneske, forfatteren, har oplevet, sanset og forstået den virkelighed, han står i.
Litteraturhistorie - altså litteraturens historie - er vigtig at kende til, da den ikke kun fortæller noget om en historie, fortælling eller et digt, som er skrevet ned på et tidpunkt, men også fortæller os noget om de mennesker, der har levet engang, og hvordan det har været at være et sanseligt og perciperende menneske gennem tiden i et samfund og en tid, som har gennemgået store udviklinger. Vores demokratiske samfund, hvor alle er lige og har samme muligheder, er ikke noget, som er kommet over natten, men noget som mennesket har kæmpet for i mange mange år. Her har forfatterne haft en central rolle, da det er deres fortællinger, dramaer og digte, som har givet tiden en stemme i form af ord, billeder, sansninger og opfattelser af, hvordan det har været at være et menneske, der har levet i en skiftende tid, hvor der har været stor forskel på rig og fattig, konge og bonde, mand og kvinde, syg eller rask, heteroseksuel eller homoseksuel.
I år skal vi derfor arbejde med forskellige litterære perioder, som på hver sin måde fortæller os noget om vores samfund, og de problemstillinger vi kæmper med. Vi skal både se på de litterære perioder, som har været med til både at bygge det Danmark, som vi kender i dag, hvor mange tanker og ideologier, som stammer tilbage fra 1700-tallets oplysningstid, lever i bedste velgående, og indgår som vigtige byggesten i vores moderne demokrati, og arbejde med og læse nyere litteratur. Her skal vi se på, hvilke problematikker, der rører sig i dag, og hvordan disse kommer til udtryk i nyere tekster. På nogle måder kan man sige, at der ikke er langt fra Henrik Pontoppiddan til Yayha Hassan, da de begge ønsker at skabe en debat og sætte ord på de samfundsmæssige problemer, der er at spore i teksternes samtid.
I sommeren 2023 vil I blive bedømt på jeres evne til at kunne lave en uddybende analyse og fortolkning, hvor I kan dykke ned i teksten og anvende den aktivt til at underbygge jeres påstande, men I vil også blive bedømt på jeres evne til at perspektivere tekster til en historisk kontekst og kunne udlede interessante temaer, der fortæller noget om tekstens samtid.
Jeg kan:
lave en dybdegående analyse af tekst og anvende tekstens indhold som dokumentation for min analytiske påstand
forstå de forskellige perioder og sætte dem i relation til en teksts temaer og budskaber
fremlægge mine analytiske pointer i et klart sprog - skriftlige såvel som mundtligt
perspektivere teksterne til deres samtid og de problemstillinger, der er at spore i tekstens samtid
lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør
fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation
formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen
anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger.