Performanceteori og facework

Facework og performance

Facework er ens udtryk. Det handler om, hvordan man udtrykker sig selv over for andre mennesker, og hvordan deres indtryk er af en. Facework er i samspil med kropssprog, ansigtsudtryk, sproghandling og brugen af disse, som skal give et indtryk eller være med til at underbygge, hvad det er vi gerne vil sige. F.eks. hvis man gerne vil have en til at gøre noget for en, så spørger man venligt og i en god tone, hvorimod, hvis du er i en diskussion, vil man bruge et hårdere tonefald, et voldsommere kropssprog for at underbygge det budskab man har. I gennem en hverdag går vi altså igennem rigtig mange facework, hver gang vi skal interagere med andre mennesker.

I reality er det vigtigt, at man bliver set på en helt bestemt måde for, at man kan få mest muligt opmærksomhed. At lave de vildeste udtryk, giver de vildeste udtryk tilbage. Som hvis en pige overdramatiseret en lille bitte ting, ville den anden pige forsvare sig selv på en lige så voldsom måde. Dermed kan folk, der kigger med opleve dette vilde drama udspille sig. Det giver god undeholdning. Facework er i reality-showet også meget afhængigt af, hvilke typer/roller de medvirkende har. Dramaqueenen bruger formentlig et mere aggressivt -og tydeligt facework end "Naboens datter", der formentlig vil søge en konfliktløsning og ikke selve dramaet.

Derudover kan man også have et facework på andres vegne. Et så kaldt 'gruppe facework', det kan f.eks. være, når man stiller sig op og forsvarer en anden person. Eller man kan ændre facework/holdning alt efter, hvordan gruppen reagerer.

Høflighedsprincippet

Høflighedsprincippet går ud på, at man altid prøver på ikke at tabe ansigt og opretholde et positivt face, når man taler med/ omgås andre.

Høflighedsprincippet går ud på, at man skal prøve at være:

...hensynsfuld, over for andre.
...til mindst mulig besvær overfor andre.
...gavmild og opfylde andres ønsker.
...positiv og beskeden. Man skal undgå at rose sig selv for meget, og man skal være selvkritisk.
...enig med de andre, og søge efter at opnå en fælles forståelse.
...med til at skabe en behagelig samtale, selv hvis man er uenig.

Hvordan skal man forstå Goffman og Meyrowitz teatermetaforer?

Inden for realitygenren gælder det, at vi i langt de fleste programmer kommer meget tæt på menneskers intimsfære. For både reality-serien og reality-showet gælder det, at vi kommer meget tæt på menneskers privatliv, hvor vi oftest hører om deres personlige kampe, vi ser dem i meget private og intime situationer, og vi ser dem smide maskerne og fortælle åbenhjertigt om deres problemer. Den engelske medieforsker Jon Dovey taler om nutidens tv som intimitetens teater, da vi overskrider en intimitetsgrænse.

Som billedet ved siden af viser, får vi i reality gameshowet "Paradise Hotel" et unikt indblik i personernes intime liv, hvor vi med nattekamera får indblik i, hvad der sker på og under lagenerne. Vi drives af nysgerrighed og underholdningsværdien i at se på andre mennesker dumme sig, te sig og hygge sig - med andre ord finder vi det meget underholdende at observere mennesket og dets natur i det private, når det er mest ekstremt, aggressivt, fuldt, ophidset etc.

Realitygenren mestrer at give os dette unikke indblik i mennesskers adfærd både udadtil og privat, da de bl.a. arbejder med at synliggøre de rollespil, som er en grundlæggende del af den menneskelige natur. Inden for genren får man et ufiltreret indblik i deltagernes privatliv, hvordan de aggerer både foran andre mennesker, og når de er mest private og letter deres hjerte - med andre ord, hvordan de med Goffmans begreber opfører sig frontstage og backstage.

Performance, facework og høflighed

Den canadiske sociolog, Ervin Goffman, beskriver i sin teori om performance og hverdagens rollespil , hvordan vi i hverdagen spiller forskellige roller tilpasset forskellige situationer, når vi interagerer med hinanden. I følge Goffman er tilværelsen som et teater, hvor vi mennesker indtager forskellige roller og forsøger at præsentere os selv på den mest fordelagtige måde. Når vi spiller disse roller, arbejder vi med vores "face", som skal forstås som vores sociale og positive identitet. Vi ønsker altid at opretholde en positiv social identitet, hvorfor vi arbejder ud fra høflighedsprincipper og prøver at fremstå som vores bedste jeg.

Goffman skelner i forbindelse med vores daglige performance og facework mellem to forskellige områder eller regioner - frontstage og backstage, som vi agerer på.

Frontstage

Frontstage er selve scenen, hvor vi performer og de forskellig optrædener finder sted. Her er der et publikum, som iagttager og vurderer os, og vi forsøger derfor at udfylde vores rolle så godt som muligt, så vi tager os ud på den bedst mulige måde og opnår anerkendelse. Til daglig er frontstage de offentlige eller erhvervsmæssige sammenhænge, vi befinder os i - skolen, gaden, arbejdet, butikken, bussen osv. Her fremhæver vi visse aspekter ved vores person og undertrykker samtidig andre, så vi giver publikum det bedst mulige indtryk af os selv.

Backstage

I backstage kan vi udtrykke os frit og tilkendegiver meninger uden at blive bedømt og vurderet af et publikum. Det er her, vi kan slappe af, være os selv og være private - vi kan med andre ord lade maskerne falde uden fare for at blive bedømt fra omverdenen. Oftest ønsker vi, at vores frontstage forbliver privat, så ingen får adgang til dette område, så vi kan tabe ansigt.

I realityprogrammer bliver deltagernes backstage omdannet til frontstage, da kameraerne og medierne udhvisker grænsen mellem de to områder og skaber et halvprivat halvt offentligt rum - det Meyrpwitx

Joshua Meyrowitz's "Middle region"

Mediernes udvikling op gennem 90'erne og 00'erne har påvirket vores samfund og adfærd meget, og dermed også vores måde at interagere med hianden på, og den adgang vi har til hinandens verden. Denne udvikling har ifølge medieforskeren Joshua Meyrowitz gjort, at man ikke længere kun kan skelne mellem en front- og backstage, men at man behøver endnu en scene, som kan rumme mediernes påvirkning og indtog i hverdagen. I følge Meyrowitz fanger de tidligere regioner/scener ikke de nye tendenser i medieudviklingen, da den hører til en tid, hvor den personlige kommunikation ansigt til ansigt og de trykte medier dominerede. Det er ikke længere tilfældet, da de digitale og elektroniske medier spiller en kæmpe rolle i vores dagligdag, og dermed udviskes grænsen mellem det private og offentlige. Vi har næsten ubegrænset adgang til andre menneskers privatliv, da medierne giver os et vindue hertil. Særligt de sociale medier har spillet en stor rolle, da vi via. f.eks. instagram og facework kan få et unikt kig til selv kendte mennesker virkelighed og hverdag. Med andre ord udvisker mediet den mur, der ellers tidligere var mellem kendt og fan, og mennesker generelt, hvor det trykte medie og vores ansigt til ansigt interaktion var det dominerende. Man kan derfor ikke længere skelne mellem det private i backstage og den offentlige fremtræden i frontstage, da grænsen er udvisket. De to "scener" kan ikke forklare den måde, mennesker optræder i medierne, og den måde medierne griber ind i vores privatsfære. Meyrowitz indfører derfor en ny region/scene, som kan rumme medierne - middle region

Middel region/stage rummer det halvoffentlige og det halvprivate - igen er billedet ovenfor et godt eksempel på, at der ikke længere er tale om et backstage, men om en delt privat- og offentligt scene, hvor kameraet og medierne giver os adgang til de mest intime situationer.

I følge Meyrowitz giver medierne os ubegrænset adgang til middlestage, og det er da også denne "scene", som realitygenren udnytter og udstiller med deres overvågende kameraer og sammenklipning, så der skabes dramatik og underholdning.

Page updated

Google Sites

Report abuse