Gruppe 1

Alfred, Lars, Jens og Isak

Spørgsmål 1

I dokumentaren Armadillo bliver der brugt en masse forskellige fakta- og fiktionskoder. Det bruges så man nemmere kan leve sig ind i dokumentaren.

En scene som viser at der bruges en masse fakta- og fiktionskoderne som er i filmen. er klippet hvor soldaterne skal ned til Afghanistan ser vi dem i et transportfly hvor de med brug af asynkronlyd, lys, billedudsnit og perspektiv får dokumentaren skabt en scene hvor man virkelig kommer ind i det her "mood". Det gør vi via at den asynkrone lyd bliver brugt til at skabe en dunkelt underlægningsmusik, sætter lyset til at være meget mørkt og ved brug af halvtotal i fugleperspektiv får de skabt et rigtigt dunkelt miljø og stemning.

Andre fakta fiktions koder der kan være eksempler på er for eksempel perspektiv. Meget af filmen foregår i normalperspektiv med få undtagelser, af perspektiv fra fly, droner og missiler af, grunden til at vi ser fra soldaternes synsvinkel er for at leve seeren mere ind i dokumentaren, men også fordi det ville være for farligt for en kameramand at gå rundt og filme, derfor er det faktisk filmet af soldaterne med håndholdt kamera. Vi kan se det flere steder som for eksempel når de er ude på patrulje og især når de er engageret i kamp mod Talibanere. Filmen er filmet på en meget håndholdt måde for at vise realisme, kaos, frygt og stress. Hele filmen prøver at vise at de ting der sker, sker i virkeligheden, man skal ikke tro at man skal se denne film fordi det er en urealistisk sci-fi film, og det prøver filmen at vise rigtigt meget.

Gruppe 2

William S, Christina og Oliver

Spørgsmål 2

Analysér de to stillbilleder fra filmen (billeder finder I nedenfor arbejdsspørgsmålene)

1. Billede (Person med maskingevær)

46-47 min inden i filmen

Denotative:

Man kan se flere mænd uden bluse og i badbukser som holder et maskingevær

Konnotative:

Hvis man ved hvad der er skete før billedet kunne maskingevær være et tegn på sejer ved at tage billeder med fjendens våben

Komposition:

Hvis man bruger det gyldne snit kan man se at maskingeværet bliver stort set markeret.

Hvis man ser på kontrasten i farverne får vi nogle kolde farver fra geværet da det er nogle rustikke metalliske farver, hvor imod vi får nogle varme kontraster fra

2. Billede (Skudt mand som nok har ptsd)

40-41 min inden i filmen

Denotative:

I billedet kan man se en mand som er i chok og en anden soldat som sidder og taler til ham

Konnotative:

med farverne og sådan føles det meget koldt meget skræmmende den følelse bliver så stører hvis man også kigger på ansigtet som bare er ren skræk.

Komposition:

hvis man kigger på farverne i billedet at manden som sidder med ansigtet mod kameraet kan man se at han er meget mere belyst som om man skal ligge mærke til ham instedet for alt andet i scenen

Gruppe 3

André, Noah, Jay og Lauritz (Lukas)

Spørgsmål 5

Hvordan fremstilles historien om de likviderede talebaner af Rasmus og af filmen (counter: 48:00-54:00)? Hvorfor vælger instruktøren at vise disse scener? Hvilke virkemidler anvendes og hvilken effekt har scenerne for forståelsen af det fortalte?

Svar:

Rasmus fremstiller Taleban krigere inhumant han tænker ikke på dem på den måde som folk som ikke er i Afghanistan ville se det. Rasmus har et andet "mindset" til krigen i Afghanistan end folk der er tilbage i Danmark. instruktøren viser nok disse scener for at give os indblik i hvordan soldater syntes det de har gjort og hvordan de psykologisk

Gruppe 4

Nickolaj, Nici, William V og Rasmus

Hvordan fremstilles Rasmus og med hvilke virkemidler? (Se f.eks. counter: 5:28, 27:00, 29:00, 50:00)

I Armadillo bliver Rasmus fremstillet som en stædig men stærk leder rolle for gruppen. Han har nemt ved at snakke højt om krigshistorierne, og lave lidt sjov ud af det, for at gøre det mere menneskeligt. Han holder styr på sine soldater og gør hvad han kan for at hjælpe.

Perspektivet: Vi ser for det meste Rasmus enten lige på eller nede fra. Dette passer godt, eftersom at han bliver sat som den her leder karakter, som styrer det hele, og som alle de andre soldater på Armadillo ser op til. Der er et par tidspunkter hvor dette ændre sig. man kan f.eks. se det efter at de er vendt tilbage til Danmark, og man får et indblik i hvordan det går for Rasmus. Der ser det ud som om at han har svært ved at vænne sig til den nye livsstil, og ser lidt deprimeret ud. Han bliver i dette klip vist oppe fra og ned, så det ligner at man kigger ned på ham. Man ser ham i fokus hvor han stirrer ud i luften, og menneskerne omkring ham alle er sløret. Dette indikere at han ikke passer godt ind i det miljø vi nu ser ham i. En mulig årsag til det kunne vær PTSD.

Beskæring: vi observere for det mest Rasmus i et nær billede så vi kan se hans ansigts udtryk og følelser. Dette giver et indblik til hvordan han har det med at være leder i sådan et farligt sted. Alle de andre soldater på Armadillo skal kunne se Rasmus som deres overmand, og derfor ser han normalt meget seriøst ud. Man ser kun Rasmus smile da han kommer tilbage fra hospitalet og siger hej til sine kammerater, og når han kommer tilbage til Danmark og ser sin familie igen.

Lys: når vi for nærbilleder af Delingsfører Rasmus så kan man tit se noget lys der er sat på hans ansigt som om han er meget i magt, det fremhæver meget hans overlegenhed. Det kan man se især i "50:00" hvor han bliver nød til at tage en seriøs snak med sine soldater. Det er naturligt, da han også har en lederrolle, men når lyset står på ham understreger det netop hans position og viser hvor vigtig han er.

Gruppe 5

Lucas, Mikkel og Sebastian Koch Spørgsmål 3:

Hvordan fremstilles Mads og med hvilke virkemidler? (Se f.eks. counter: 1:24, 13:38, 38:30, 52:00 og 58:00)

I Armadillo bliver Mads fremstillet, som meget selvsikker på at komme ned i hæren, han synes at det kommer til at blive en spændene rejse, men ændrer sig fuldstændig når han kommer derned. Han havde ikke forventet fra start, at han skulle til Afghanistan. Han synes heller ikke helt om ideen, men han er stadig klar på eventyr.

Perspektiv;

Kameraet filmer for det meste mads oppe fra, da det giver en effekt, som gør at han virker meget lille og meget usikker omkring sin beslutning at tage til Afghanistan. Han ville helst været taget ned til Kosovo, men der var desværre ikke han kunne gøre for at komme derned, i forhold til Afghanistan, hvor der var brug for ham. kameraet filmer dog en enkel gang op på ham, da han snakker med en af sine medsoldater, omkring hvordan hans mor havde det med, at han skulle til Afghanistan i stedet for Kosovo. Dette gør så han ser meget mere cool og selvsikker ud, når han snakker omkring og være i krig.

Beskæring:

Gruppe 6

Storm, Jonas og Viktor

Janus Metz siger at han vil prøve at vise virkeligheden i filmen, men bruge nogle fiktionskoder for at vise den surrealistiske virkelighed der er sådan et sted. Når han redigerer vil har altså prøve at klippe det sådan, at vi føler det kunne være en fiktionsfilm, og det viser virkeligheden på en mere spændende måde. Han synes nemlig selv at det kan blive kedeligt at høre på interviews hele tiden.

I følgende klip (11:40)-(12:40) er de ude og snakker med beboende i området der hvor de prøver at ovetage byen fra Taliban. De går rundt og snakker med de lokale som er en stor del af soldaterlivet i Afghanistan.

(18:00)-(18:30) Her bliver der klippet hurtigt, dette giver os en følelse af fiktion fordi der er så mange forskellige vinkler og man ville ikke kunne vende hovedet og se så mange steder fra, så hurtigt, i virkeligheden. Vi ser dog håndholdt kamera som giver en troværdig og er en fakta-kode.

Gruppe 7

Grego-chan, Lasse-kun og Sammy-sovemis

Der bliver anvendt nogle gange real-lys i filmen, som skal have den virkning at vi skal have den opfattelse at selve filmen ik er sceneset, men det er kameramand der følger vores karaktere gennem den her lejre og følger dem i kampen. Vi oplever filmen på et mere dybbere niveau, vi tænker os mere om sitationen i afganistan, vi tænker om livet for soldaterne. Vi tager filmen mere seriøst. fordi vi kan se at det ik er en film med skuespiller men med rigtige soldater og rigtig civile.

En stor ting vi lagde mærke til ved lyset er dens "kulde" og "varme". Når vi er i klip fra derhjemme bruger de meget koldt lys, hvor at når de så kommer til Armadillo og har det sjovt, så bruger de varmt lys. Grunden til at de gør dette kan både være rent geologisk og de prøver at vise det "kolde" Danmark mod det ellers meget varme Afghanistan. En anden mulighed til hvorfor de bruger dette varme og kolde lys kan være en del af plottet, i filmen virker soldaterne meget deprimerede og kedet af livet når de er hjemme hvilket kan blive representeret af det kolde og kedelige lys, mens når de så er ude og sætte deres liv på spil sammen med drengene så bruger de mere aktion-fyldte klipninger og mere varmt og hyggeligt lys. Dette viser også meget hvor afhægighedsdannene at sætte sit liv på spil kan være.

Da det er en dokumetar er det svært for dem at sætte scenelys op og gøre det filmisk, men dette kompencere de for ved at lægge meget tanke bag lyd-designet. En ting vi lægger mærke til ved lyden i filmen er at de bruger meget asynkron lyd i forhold til at det er en dokumentar. De bruger også hvisse virkemidler til at gøre det hele mere tydeligt og spændingsfuldt, en af disse virkemidler er pludslige stop eller ændringer i lydnivuet. Det kan være for eksempel når de hopper i tiden, så kan de være i gang med noget der larmer meget men så går lyden fra 100 til 0 på et sekund, og man er nu i den nye tid. Det kan også være når de skifter mellem optagelserne hjemmefra og fra Armadillo, den effekt de pludslige ændringer kan have er for eksempel et "Stop" i ens flow, og det bliver derfor skiftet op, du lægger efter det mere mærke til de forskællige ting.

Der er ingen tvivl om at det her er en kaotisk film/optagelse, her udnytter de lyd til at skubbe det yderligere. for eksempel i et klip i filmen hvor de er i en åben ildkamp med taliban så selvom scenen er fyldt med synkron lyd med eksplotioner, folk der råber og skud så fylder de det helt op til kanten ved at tilføje en rumlen som asynkron lyd, dette gør det kaotiske endnu mere kaotisk, og stresser derfor seeren og gør dem mere spendt.

Dokumentartypen er den observerende dokumentartype også kaldt fluen på væggen. Der er også meget fra den poetiske dokumentar. Der bliver spillet rigtig meget på at give en følelse igennem F.eks. Lyden der bliver brugt og billederne. Det kan opfattes meget abstrakt da man kan have forskellige meninger om hvad det betyder. Hvis man kigger på nogle af de sidste scener af soldaterne kan man se de ikke ser særlige glade ud. Det kan jo tolkes på forskellige måder, det kunne være at de gerne vil tilbage fordi at de er blevet helt afhængige eller at det var så forfærdeligt for dem de bare ikke kan få det bedre. Der bliver også brugt stemningsmusik til at skabe en følelse, de bruger det til at skabe en halv depressiv stemning så man kan forstå hvordan de havde det da de var dernede. Meget af lyden der bliver brugt er asynkron og måden den bliver filmet på er med håndholdt kamera, det er præcis det man tænker på, når der bliver snakket om observerende dokumentartyper. Der er ikke nogle voiceovers da det skal føles fuldstændig realistisk. Det kunne føles lidt som et krigsspil, det du får at se af kameraet kunne være det en soldat der var der fik lov til at se.

Svar på gruppearbejde 1