Introduktion til videnskabsteori og metoder

Introduktion til videnskabsteori og metoder:

I løbet af de tre år i gymnasiet skal du lære at gøre dig overvejelser om basal videnskabsteori og metoder i forbindelse med arbejdet i de fællesfaglige forløb. Når man når til SRP i 3.g, skal man kunne "gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling" (et af kompetencekravene i SRP).

Hvad er videnskab, videnskabsteori og metoder?

"Videnskabeligt arbejde er kendetegnet ved, at man går systematisk til værks og omhyggeligt overvejer hvilke metoder, man anvender til at besvare sine spørgsmål" (fra Vidensmøsntre, Systime.dk, indledningen til kapitlet om Den Videnskabelige Basismodel). Fagene har forskellige metoder, som er anvendelige i forskellige sammenhænge. Nogle forskere mener, at nogle metoder er mere videnskabelige end andre. Statistik og matematiske modeller er mere videnskabelige end at fortolke tekster – mener nogle.. Videnskabsteori er teori om hvad ‘videnskab’ er og synet på forskellige videnskabelige metoder. Videnskabsteori handler dermed om hvilken tilgang man har til forskningen og hvilken synsvinkel har man (dvs. hvilke briller tager man på).

En metode svarer i mange tilfælde til en tilgang eller en fremgangsmåde. Der findes både metoder, der kan bruges på tværs af fag, og metoder, der kun bruges inden for de enkelte fag eller fakulteter.

Videnskabsteoretiske overvejelser kan imidlertid også indeholde overvejelser om forskerens rolle. Skal/må en forsker "blande sig" i undersøgelsen? Som oftest er svaret 'nej'. Det gælder generelt, at man ikke må påvirke forskningsresultatet - man skal holde sine egne forudfattede meninger for sig selv og ikke stille ledende spørgsmål. Og naturvidenskabelige forskere må ikke påvirke forsøgene. Men mange mener, at forskning altid vil være påvirket af den tid og den kontekst, den bliver til i. Og inden for nogle felter er det måske svært eller umuligt slet ikke at påvirke en undersøgelse. Dette gælder fx for observationer i religion eller antropologi - her kan det være svært ikke at påvirke ‘forsøgsobjekterne’. Og nogle gange kan forskerens politiske overbevisning - måske ubevist - have betydning for, hvilke spørgsmål forskeren stiller, og hvordan han/hun stiller dem.

Tilbage til de basale videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser i gymnasiet: Her handler det om at tænke over spørgsmål som: Hvilken metode skal jeg vælge? Hvad kunne jeg få ud af at træffe nogle andre valg i stedet? Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Når du begrunder dit konkrete metodevalg og reflekterer over, hvorfor du lige har valgt at gøre sådan, er det basale videnskabsteoretiske overvejelser. Og når du forholder dig kritisk til dine egne metoders muligheder og begrænsninger, er det basale videnskabsteoretiske overvejelser.

Den Videnskabelige Basismodel:

Den Videnskabelige Basismodel anvendes som udgangspunkt for de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser - på tværs af alle fakulteter og fag. Modellen skal hjælpe dig med at arbejde videnskabeligt. Du finder modellen her.

De tre fakulteter og de enkelte fag

Det er dog også nødvendigt at vide lidt om, hvilke metoder og videnskabsteoretiske begreber og teorier, der er særligt vigtige inden for de enkelte fakulteter (hovedområder). I løbet af de tre år i gymnasiet møder du flere forskellige faglige metoder ude i fagene og til en vis grad arbejder du også med basal videnskabsteori i de enkelte fag. I forbindelse med FFF (de fællesfaglige forløb), vil du gennem særskilte aktiviteter så som oplæg og workshops, øge dit kendskab til og forståelse for metoder og basal videnskabsteori, både inden for og på tværs af de enkelte fag og fakulteter.

Under fanen Humanvidenskab finder du relevant information om, hvilke metoder og videnskabsteoretiske begreber og teorier, der er særligt vigtige inden for dette fakultet, som bl.a. omfatter fagene dansk, historie, sprogfag og musik.

Under fanen Naturvidenskab finder du relevant information om, hvilke metoder og videnskabsteoretiske begreber og teorier, der er særligt vigtige inden for dette fakultet, som omfatter fagene matematik, fysik, kemi og biologi.

Under fanen Samfundsvidenskab finder du relevant information om, hvilke metoder og videnskabsteoretiske begreber og teorier, der er særligt vigtige inden for dette fakultet, som omfatter faget samfundsfag og til dels også historie.