Tidspunkt: Forår 3.g. Det skriftlige produkt udarbejdes i løbet af 10 skoledage i perioden 1. marts til 15. april (skolen fastsætter præcist hvornår fra år til år).
Fag/fakultet: SRP skrives som udgangspunkt i et samarbejde mellem to fag. Der skal indgå mindst et fag på A-niveau og mindst et studieretningsfag. Der er ikke noget krav om, at mere end et fakultet er repræsenteret. SRP kan skrives i ét fag – se nærmere i læreplanen.
Formål og kompetencer (Faglige mål): Eleverne skal kunne
afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling
besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og besvarelsen
planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag
demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout
mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.
Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.
Arbejde:
SRP har en samlet varighed af 50 timer. Indeholdt i disse er der krav om 20 timers undervisningstid. De 20 timer kan fx indeholde vejledning, eksperimentelt arbejde, formalia, informationssøgning etc.
Som en del af de 20 timer skal elevernes bevidsthed om akademisk skrivning desuden styrkes (dansk).
Produktkrav/afsluttende prøve eller eksamen: :
Individuel skriftlig opgave på 15-20 normalsider og individuelt mundtligt forsvar
Under fanen Formalia finder du information om formalia i større skriftlige opgaver, bl.a. SRP.
Se desuden:
SRP: Opgaveskabeloner der eksemplificerer både formalia, indhold og struktur i dit SRP.
I nedenstående aktivitetsplan for SRP 2024-2025 kan du få et overblik over dette års forløb: