Trekantens indskrevne cirkel
Trekantens indskrevne cirkel link til aktiviteten
Tid 1 lektion
Her er der fokus på begrebet: indskreven cirkel.
Samtale i plenum om:
Del ordet indskreven i to dele: ind og skreven, og tal med eleverne om, hvad de tror, ordet indskreven betyder.
Hvad mon trekantens indskrevne cirkel er.
! Det, du bør sikre dig:
Kan eleverne se “logikken” i begrebernes opbygning (både ind-skreven og indskreven cirkel).
Kan eleverne forklare ud fra det, hvad trekantens indskrevne cirkel er.
Eleverne skal arbejde med aktiviteten Trekantens indskrevne cirkel
Afslutning på aktiviteten og opsamling i plenum
Brug de to strategier under "Gælder for alle aktiviteter" for at tale med eleverne om, hvordan de har konstrueret cirklen så præcis som muligt.
Hvordan fandt eleverne ud af, hvad den præcise radius er?
Lyt til elevernes regelformuleringer og lad dem kommentere på hinandens.
Ud fra elevernes formuleringer lad eleverne blive enige om en præcis regelformulering.
! Tegn. du bør være opmærksom på, når du evaluerer under og efter aktiviteten:
Kan eleverne bruge deres viden fra forrige aktivitet og overføre den her til at kunne bestemme cirklens centrum.
Kan eleverne bruge draggingtest og testmåling som undersøgelsesredskaber.
Kan eleverne lave en generalisering og formulere en regel på baggrund i deres arbejde med aktiviteten.
Kan eleverne begrunde, hvorfor de placerer centrum der, hvor de gør.
Kan eleverne begrunde, hvorfor cirklen rammer trekants sider der, hvor den gør.
Kan elevere begrunde deres konstruktion i det hele taget.
Kan eleverne følge hinandens ræsonneringer i forbindelse med generaliseringen og regelformuleringen.