Alle kommunalt ejede iPad enheder, der anvendes af elever skal være i supervised mode.
Det vil normalt være ordnet inden levering til skolen, men det kan tjekkes på den enkelte iPad således:
“Indstillinger” -> “Generelt” -> “Om“, hvor teksten “Denne iPad er under tilsyn af Kerteminde Kommune” vil stå på en enhed i supervised mode.*
Supervised mode har ingen indflydelse på brugerens daglige anvendelse af iPad. Brugeren har fuld adgang til iPad og dens funktioner. Tilstanden afgør alene, at det vil være muligt for en it-afdeling, med det rette software, at genetablere iPad, som da den var ny. Er enheden ikke supervised, er det potentielt muligt, at enheden bliver ubrugelig for brugeren, og evt. senere brugere, fordi det ikke er muligt at bryde koderne ved “Find min iPad”.
Kommunen råder over andre systemer, der kan styre anvendelsen og den software, der er på kommunens iPads.