Microsoft TEAMs er en super dynamisk digital kommunikationsplatform, hvor man som underviser lynhurtigt kan komme til at drukne både kolleger, men også ens elever i beskeder, samtaler og videokonferencer (videoundervisning).
Der er vigtigt at skabe en struktur i selve teamet, så der er styr på både fag og møder. Ved oprettelse af de enkelte
1. Lav de kanaler der giver mening for teamet
Ved at klikke på de tre prikker efter navnet på Teamet kan man vælge tilføj kanal.
Hver kanal har sin egen samtalevæg, filsystem mv.
En anbefaling kunne være: Èn kanal pr. fag
En kanal kan være synlig eller skjult, dette gøres ved et simpelt klik på ’vis’ ud for kanalen.
Fag-kanaler er det fx en god ide at have synlige.
Navngiv Teams så de følger klassen, fx med flg syntaks "kl - skoleår - skolebegyndelsesår" det vil sige for 7Y i skoleåret 2019-2020 og de begyndte i skole i 2010 "7Y - 2019-2020 NYM2012". Til næste skoleår så omdøbes Teamet til "8Y - 2020-2021 NYM2012".
2. Videoopkald og opkald generelt
Man kan starte videoopkald på to måder i Teamet:
1) Via samtaleboksen på samtalevæggen kan man starte et videomøde, hvor alle deltagere i teamet (eller underkanalen) så kan vælge at deltage i ved at klikke sig ind i samtalen. Her kan man målrettet ”ringe” til elever med specifikke udfordringer (de kan også indkaldes individuelt via kalenderen)
2) Ved at tilføje kalenderfunktionen i Teamet (og underkanalerne) kan man indkalde til møder for udvalgte eller alle deltagere i teamet. Denne funktion er ideel for underviserne - snak sammen i medarbejdergruppen og planlæg møder i kalenderen hvor eleverne er indkaldt, så I ikke kommer til at dobbeltindkalde og drukne eleverne. (LINK)