Det er vigtigt, at man forholder sig kritisk til sin egen undersøgelse - men hvordan gør man det? Her er der især tre forhold, som man skal være opmærksom på, når man vurderer egen undersøgelse, nemlig generaliserbarhed, validitet og reliabilitet. I det følgende kan du læse om de tre begreber.
Videoen her gennemgår spørgsmålet "hvad er viden i samfundsfag" med fokus på begreberne generaliserbarhed, reliabilitet og validitet
Når man laver en undersøgelse, så er det vigtigt, at man forholder sig kritisk til det, man finder ud af. Der er nemlig en række forhold, der gør, at den viden, som man opnår gennem sin undersøgelse, kan være usikker.
Der kan være fejl i undersøgelsen.
De anvendte metoder kan være forkerte eller uegnede til at undersøge det, man ønsker.
Vores forforståelse og holdninger kan komme til at præge vores fortolkninger.
Og mange andre ting
Derfor stiller vi en række krav til den viden, vi producerer i samfundsfag. Tre helt centrale krav er, at ens undersøgelse skal være generaliserbar, den skal være gyldig (validitet), og den skal være pålidelig (reliabilitet). I det følgende skal vi se på netop de tre begreber.
I samfundsfag vil vi gerne generalisere fra enkelttilfælde til mere generelle sammenhænge, dvs. ophæve vores iagttagelser til en generel sammenhæng.
Det kunne være, at man undersøgte 1500 danskeres holdning til et emne. Ud fra det vil man gerne udtale sig om, hvad danskerne mener. Dvs. generalisere fra stikprøve til population.
For at kunne generalisere er det vigtigt, at ens undersøgelse er repræsentativ. Repræsentativitet vil sige, at de personer, som man spørger i sin undersøgelse (stikprøven), på væsentlige parametre ligner den gruppe (population), som man vil sige noget om. Det kunne være i forhold til køn, alder, bopæl, uddannelsesniveau osv.
Dette kan opnås ved en tilfælde udvælgelse af respondenter, hvor man spørger tilfældige respondenter - eller ved en stratificeret udvælgelse, hvor man udvælger dem, der skal indgå i stikprøven, så de ligner populationen.
Gyldighed kaldes også validitet, og vedrører gyldigheden af ens undersøgelse - især ens dokumentation og tolkning af undersøgelsens resultater.
Når man taler om en undersøgelses gyldighed, er det især centralt at forholde sig til, om der er overensstemmelse med det, man ville undersøge og ens operationalisering - altså den måde man lavede undersøgelsen.
Validitet kan vedrøre forskellige forhold, og nogle af de spørgsmål, som I skal stille til jeres undersøgelse for at undersøge dens validitet, er:
Måler vi det, vi tror vi måler? (målingsvaliditet). Det vil sige: er der overensstemmelse med det, som man planlagde at undersøge, og det, som man faktisk undersøger?
Er det en korrekt sammenhæng, som vi undersøger? Er vi sikre på, at der er den kausalitet i virkeligheden, som vi antager, at der er i vores undersøgelse?
Var den valgte undersøgelsesmetode velegnet til at besvare min problemstilling?
Blev jeg styret af fordomme i min tolkning af data?
Reliabilitet betyder pålidelighed og vedrører nøjagtigheden i ens indsamling af data, dvs. hvor pålidelige er vores data. Det er altså her relevant at se på, om der kan være fejl i ens dataindsamling. Nogle centrale spørgsmål, som I kunne stille til jeres undersøgelse, kunne være:
Er spørgsmålene klart og tydeligt formulerede, eller kan folk have misforstået dem?
Har folk svaret ærligt på spørgsmålene?
Ville en gentagelse af undersøgelsen give samme resultater?
Har jeg som "forsker" påvirket resultaterne undervejs?
En væsentlig pointe er her, at en undersøgelse med høj reliabilitet (dvs. en pålidelig undersøgelse) vil kunne gentages af en anden forsker med samme resultat.