Embedded Files
Når man taler om metode, bliver det ofte ret højtsvævende, og der bliver brugt en masse ord, der kan være svære at holde styr på: induktiv og deduktiv, hypotetisk deduktiv, falsificere og verificere, hypotese, teori og empiri - og mange andre. Vi skal i dette afsnit se på, hvordan man arbejder inden for samfundsfag - og samtidig prøve at få lidt bedre styr på nogle af alle begreberne. Nederst på siden kan du se en oversigt over alle de "fede" begreber.
Videoen her gennemgår spørgsmålet "hvordan undersøger samfundsfag?"
Induktiv og deduktiv metode
Induktiv og deduktiv metode
Som nævnt tidligere, så er genstandsfeltet for samfundsfag netop samfundet, og målet i samfundsfag er at finde, forstå og forklare de generelle mønstre og sammenhænge i den samfundsmæssige udvikling. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt at indsamle viden om verden. Den viden, som indsamles gennem fagets metoder (fx ved spørgeskemaer, interviews eller observationer) kalder vi for empiri.
Overordnet kan man skelne mellem to forskellige tilgange, når man skal indsamle og begrunde ny viden:
Deduktiv tilgang: Når man arbejder deduktivt, tager man udgangspunkt i noget allerede eksisterende teori, som man så ønsker med sin undersøgelse at teste på empirien. Man går altså fra nogle generelle påstande (teorier), hvorfra man udleder nogle hypoteser, der kan testes på empirien ved hjælp af de forskellige metoder. Målet er så at verificere (bekræfte) eller falsificere (afkræfte) teorien – kan den forklare fænomenet, man undersøger, eller ej?
Induktiv tilgang: Når man arbejder induktivt er det lige modsat den deduktive tilgang. Her tager man ikke afsæt i eksisterende viden eller teori. I stedet laver man selv en empirisk undersøgelse, eksempelvis en spørgeskema-undersøgelse, og på baggrund af den data, man har indsamlet, vil man så forsøge at finde nogle generelle sammenhænge og eventuelt opstille en teori, som efterfølgende kan testes af andre.
Figuren herover viser henholdsvis den induktive og den deduktive tilgang
Hypotetisk-deduktiv metode
Hypotetisk-deduktiv metode
En tredje tilgang er den hypotetisk-deduktive metode. Her tager man afsæt i en hypotese, som man fremsætter. En hypotese kan beskrives som en foreløbig, ikke-bevist antagelse, dvs. en forventning, som man har til en sammenhæng. Ud fra hypotesen kan vi så undersøge ved hjælp af fagets metoder, om den forventede sammenhæng nu også gør sig gældende.
Hvis vi finder den forventede sammenhæng, kan vi bekræfte - eller verificere - hypotesen.. Finder vi ikke den ventede sammenhæng, må hypotesen forkastes - hypotesen falsificeres.
Hvis en hypotese bekræftes ved gentagne undersøgelser, vil den på sigt kunne blive til en teori. Omvendt vil forkastelse af hypotesen føre til, at man må justere hypotesen ud fra observationerne, og herefter kan den hypotesen danne grundlag for nye undersøgelser. På denne måde forener den hypotetisk-deduktive metode den deduktive tilgang (man starter med en antagelse/hypotese) med den induktive tilgang
Den hypotetisk-deduktive metode kan sammenfattes i figuren herunder:
De "fede" ord:
De "fede" ord:
Teori: Generelle påstande om sammenhænge inden for et eller flere områder. Målet med en teori er således at forklare et fænomen (fx fattigdom) ud fra andre forhold (eksempelvis uddannelse eller social arv). Teorien vil således både kunne give en forklaring på de tendenser, man observerer, ligesom den vil kunne forudsige, hvad vi kan forvente at finde.
Empiri: Empirien er det materiale, som man undersøger med sine metoder. Det kan være artikler om et emne, det kan være data indsamlet ved interviews eller spørgeskema eller det kan være observationer fra et feltarbejde.
Deduktiv tilgang: Når man arbejder deduktivt, tager man udgangspunkt i noget allerede eksisterende teori, som man så ønsker med sin undersøgelse at teste på empirien. Man går altså fra nogle generelle påstande (teorier), hvorfra man udleder nogle hypoteser, der kan testes på empirien ved hjælp af de forskellige metoder. Målet er så at verificere (bekræfte) eller falsificere (afkræfte) teorien – kan den forklare fænomenet, man undersøger, eller ej?
Induktiv tilgang: Når man arbejder induktivt er det lige mod den deduktive tilgang. Her tager man ikke afsæt i eksisterende viden eller teori. I stedet laver man selv en empirisk undersøgelse, eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse, og på baggrund af den data, man har indsamlet, vil man så forsøge at finde nogle generelle sammenhænge og eventuelt opstille en teori, som efterfølgende kan testes af andre (der så arbejder deduktivt)
Hypotese: En hypotese er en forventning eller en antagelse om en sammenhæng mellem to eller flere fænomener. Hypotesen skal fagligt kunne begrundes, og derfor vil en hypotese oftest være udledt af en teori. Hypotesen skal udtrykke en så tydelig sammenhæng, at den kan undersøges efterfølgende, eksempelvis: ”Kriminelle vil generelt have en lavere indkomst end ikke-kriminelle, da kriminalitet netop er et udtryk for, at man ikke har økonomiske midler til at købe de goder, man ønsker”
Verificere og falsificere: Når man på baggrund af en teori opstiller en hypotese, er målet at finde ud af, om teorien faktisk kan forklare de sammenhænge, man finder i sit data (empiri). Hvis dataet bekræfter hypotesen, kaldes det, at hypotesen er verificeret (bekræftet). Må man derimod afkræfte hypotesen, kaldes det, at hypotesen er falsificeret (afkræftet)
Page updated
Google Sites
Report abuse