Embedded Files
(Kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode)
På denne side skal vi kort se på, hvilke metoder vi har i samfundsfag. Som ved de to første sider er der også her en kort video, der præsenterer indholdet - men også lidt tekst, som med fordel kan læses. Der fokuseres her på tre metoder, nemlig den kvantitativ, den kvalitative og den komparative metode.
I denne video præsenteres kort "metoderne i samfundsfag"
Genstandsfelt, fokus og metoder
Genstandsfelt, fokus og metoder
En væsentlig pointe, når man taler videnskabsteori og metode, er, at et fags genstandsfelt og fokus er med til at bestemme, hvilke metoder der anvendes. Der er to helt centrale spørgsmål, som man skal stille her:
Genstandsfeltet: Vil jeg undersøge naturen, mennesket og dets bevidsthed - eller samfundet?
Fokus: Vil man afdække naturlove, personlige motiver – eller generelle mønstre i samfundet?
I samfundsfag er vi som bekendt interesseret i samfundet ud fra et ønske om at afdække og forklare generelle mønstre i samfundet. Dertil er særligt tre metoder velegnede, nemlig kvantitativ metode, kvalitativ metode og komparativ metode.
Kvantitativ metode
Kvantitativ metode
Når man arbejder med den kvantitative metode, så er der tale om en undersøgelsesmetode, hvor det, man undersøger, kan gøres målbart. Den information, man indsamler, vil således kunne omsættes til ”hård data” forstået som information, der kan måles og beregnes (dvs. tal). Sagt på en anden måde: der arbejdes med tal og statistiske undersøgelser.
Den kvantitative metode anvendes typisk til at undersøge holdninger og værdier i befolkningen (fx holdning til indvandring, syn på velfærd osv.) eller nogle kendetegn ved omfanget af noget (hvor mange, hvem, hvor ofte osv.)
Dette gøres typisk ved brug af spørgeskemaundersøgelser. En spørgeskemaundersøgelse er en stikprøve, hvor man spørger et udsnit af befolkningen eller af den population, som man vil vide noget om. Tanken er, at hvis stikprøven afspejler populationen, så kan man generalisere fra stikprøven til hele populationen. Det kræver naturligvis, at den gruppe, som man spørger, ligner populationen. Den skal med andre ord være repræsentativ. Da man i en typisk stikprøve kun spørger omkring 1000-2000 personer, betyder det, at der naturligvis vil være en vis usikkerhed - man taler her om statistisk usikkerhed. Den er typisk på et par procent, og den falder, jo større en stikprøve man har.
En klar styrke ved den kvantitative metode er, at den giver et overblik over, hvad en større gruppe i befolkningen mener. Samtidig har man mulighed for at finde sammenhænge eller mønstre og forklare dem. Det kan eksempelvis være en sammenhæng mellem partivalg og alder, køn eller uddannelse. Der udover er det en klar fordel, at den kvantitative metode er nem, hurtig og billig - man kan relativt hurtigt indsamle svar fra nogen hundrede personer vha. forskellige hjemmesider.
En svaghed ved metoden er til gengæld manglende dybde. I et spørgeskema har man ikke mulighed for at kontrollere respondenternes forståelse af spørgsmålene eller for at stille uddybende spørgsmål. Derfor kan man ikke være sikker på, hvad respondenterne har ment med de svar, de har givet - og man kender heller ikke deres begrundelse for det.
Ved den kvantitative metode er det som nævnt vigtigt at sikre sig, at stikprøven er repræsentativ (altså at den ligner populationen fx i forhold til køn, alder, uddannelse, bopæl med mere). Derudover er det vigtigt, at undersøgelsen har en høj validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed) - disse to begreber kan du læse og se mere om under "5. hvad er viden i samfundsfag".
Kvalitativ metode
Kvalitativ metode
Hvor den kvantitative metode var rettet mod en bredde-forståelse, så er den kvalitative metode nærmere rettet mod en forståelse i dybden. Her er målet at undersøge og forstå folks holdninger og hensigter. Dvs. i stedet for blot at afdække, hvem der mener hvad, så ønsker man at gå bag om holdningerne og få en dybere forståelse for, hvorfor folk har de holdninger og den adfærd, som de har.
Dette gøres eksempelvis ved interviews. I et interview har man mulighed for at lade respondenten (den, der bliver interviewet) uddybe og begrunde sine svar, og man har mulighed for at spørge ind til forskellige forhold, som man ønsker yderligere forklaret. Herved får man respondentens svar foldet langt mere ud, end man typisk ville gøre i et spørgeskema. Man får med andre ord en langt dybere forståelse for fænomenet.
En anden måde at indsamle kvalitative data på er gennem observationer. Her kan man iagttage en gruppe med det formål at afdække, hvordan man taler, hvad man taler om, hvordan man omgås i gruppen, hvordan man går klædt osv. Det kunne eksempelvis være i supermarkedet, fitnesscenteret eller i skolens kantine.
En klar fordel ved denne metode er, at man i høj grad har mulighed for at få ny viden og en ny og dybere forståelse for det fænomen, som man undersøger. Til gengæld er metoden tidskrævende - det tager enormt lang tid bare at lave et enkelt interview og efterfølgende transskribere, kode osv. Derudover så mangler der som nævnt bredde: det er ikke muligt på baggrund af et par interviews at generalisere til en større gruppe.
Komparativ metode
Komparativ metode
En tredje tilgang er den komparative metode. Komparativ betyder "sammenlignende" - og det er netop det, som man gør i denne tilgang. Grundtanken i den komparative tilgang er, at man ved at sammenligne to cases (eksempelvis to lande eller to partier) kan finde en forklaring på det fænomen, som man undersøger.
Vi man eksempelvis undersøge årsager til kriminalitet, så kunne man sammenligne to lande, der ligner hinanden meget, men hvor der er en forskel på det fænomen, vi undersøger. Lad os bare antage, at der er lav kriminalitet i Danmark, men en højere kriminalitet i Sverige. Da de to lande ligner hinanden i styreform, velfærdsmodel osv., så kan vi, ved at lave en grundig undersøgelse, finde det eller de forhold, der kan forklare forskellen på antallet af kriminelle. Denne tilgang kaldes Most Similar, da man tager to (næsten) ens cases og prøver at forklare en forskel. Alternativt kunne man også tage to helt forskellige cases, der har tilfælles, at de har samme antal kriminelle. Som et tænkt eksempel kunne vi antage, at Saudi Arabien og Danmark begge havde en lav kriminalitet – på trods af, at de to lande er vidt forskellige. Her vil så i stedet lede efter en fællestræk på trods af forskellene, der kan forklare ligheden i antallet af kriminelle. Denne tilgang kaldes Most Different.
Styrken ved denne tilgang er, at man gennem en systematisk og struktureret sammenligning kan undersøge og opnå en dybere forståelse for et samfundsfænomen netop gennem sammenligningen. Ofte vil man benytte både kvantitativ og kvalitativ metode, når man arbejder komparativt. I eksemplet ovenfor kunne man for eksempel både interviewe kriminelle, se på statistik om tilbagefald til kriminalitet, undersøge hvor meget der bruges på forebyggelse eller se på lovgivningstekst.
En styrke ved den komparative metode er netop, at man får en dybere forståelse for et fænomen ved at sammenligne ligheder eller forskelle mellem cases. Men en svaghed er til gengæld, at det kan være svært at vurdere, hvad der er relevant at sammenligne. Skal man i eksemplet ovenfor bare se på lovgivning og tilbagefald? Eller skal man også se på velfærdsydelser, muligheder for arbejde som tidligere straffet eller helt tredje forhold?
De tre metoder er sammenfattet i skemaet herunder:
Page updated
Google Sites
Report abuse