1. Hvad undersøger samfundsfag?

Samfundsfags genstandsfelt 

Helt kort kan det siges, at samfundsfag adskiller sig fra andre fag ved sit genstandsfelt - det vil sige den del af virkeligheden, som samfundsfag beskæftiger sig med og interesserer sig for. I samfundsvidenskab fokuserer man naturligt nok på samfundet – både i danske og internationale forhold. Det er med andre ord en videnskab om samfundet. 

Som videnskabsfag dækker samfundsfag over en række forskellige fagområder: 

• • Politologi undersøger politiske fænomener som eksempelvis parti- og vælgeradfærd, styreformer og magt 

  • Økonomi undersøger, hvordan økonomien fungerer både på mikro- og makroniveau.

  • Sociologi undersøger det sociale liv og mødet mellem individer, grupper og hele samfundet 

  • International politik undersøger forholdet mellem stater og andre aktører i det internationale system

"Samfundet" opfattes altid som værende i forandring, og samfundsvidenskabens opgave er derfor at finde de generelle mønstre og sammenhænge i den samfundsmæssige udvikling. Ved hjælp af teorier vil vi i samfundsfag altså gerne sige noget mere generelt om, hvordan samfundet udvikler sig. Det gælder både inden for økonomi, politik, international politik og sociologi. Lad os taget et par eksempler. 

Inden for økonomien kunne et eksempel på en teori, der forklarer mere generelle sammenhænge, være Adam Smiths teori om ”den usynlige hånd”. Adam Smith argumenterede for, at der i en fri markedsøkonomi altid opstod overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel – men ikke som følge af en bevidst planlægning. Hvert enkelt individ følger blot sin egeninteresse, men det fører i stedet for kaos til en orden på markedet, hvor ligevægten opnås ”som om det hele styredes af en usynlig hånd”. 

Inden for politik kunne et eksempel på en teori være omkring Kaare Strøms teori om, hvad der styrer partiernes adfærd. Han siger kort fortalt, at partierne kan være motiveret af tre forskellige ting: ønsket om at få indflydelse på politik (policy seeking), ønsket om at få pladser i Regeringen (office seeking) eller ønsket om at få flest muligt stemmer (vote seeking). Med denne teori kan man undersøge og forsøge at forklare adfærden hos alle partierne i Folketinget. 

Inden for international politik har teorierne til formål at forklare generelle sammenhænge på et større plan, nemlig internationalt. Her dominerer især to teorier, realisme og idealisme, der begge forsøger at forklare, hvorfor og hvordan landene agerer indbyrdes. Lad os her for eksemplet blot se på realismen. Denne teori antager, at alle lande handler ud fra egeninteresse. Forholdet mellem landene kan bedst beskrives som et anarki, hvor suveræne stater står over for hinanden. Krig vil derfor altid være en mulighed, mens et internationalt samarbejde kun vanskeligt kan finde sted.

Inden for sociologien er en af den bedst kendte teori nok Giddens teori om det senmoderne samfund. Giddens argumenterer for, at det senmoderne samfund har en række kendetegn, eksempelvis vil traditionerne miste betydning, og i stedet vil individet få en større frihed til at skabe sit eget liv.