Embedded Files
(Ideografiske og nomotetiske teorier)
I samfundsfag arbejder vi ofte med teorier til at forstå og forklare de sammenhænge, som vi finder. Men hvad er en teori egentlig? Og hvordan adskiller teorier i samfundsfag sig fra teorier i andre fag? Det kan du læse nærmere om herunder.
I denne video præsenteres kort "teorier og forklaringer i samfundsfag".
Hvad er en teori?
Hvad er en teori?
I samfundsfag tager man ofte (i hvert fald når man arbejder deduktivt) afsæt i en eller flere teorier, som man bruger til at undersøge og forklare en udvikling eller nogle sammenhænge, som kan iagttages empirisk. En teori kan defineres på følgende måde:
En teori er en forklaring på et bestemt fænomen eller udsnit af virkeligheden, og teorien udgør en måde at forstå denne virkelighed på.
Her skal man især være opmærksomme på to forhold. For det første vil en teori kun forklare dele af vores verden - et udsnit af virkeligheden. Ingen teorier kan forklare alt til alle tider. Det betyder også, at det er vigtigt, at man overvejer, hvor og hvornår ens teori gælder. Kan Giddens teori om det senmoderne samfund forklare, hvorfor unge bliver stressede? Og hvis ja, kan den så bruges i alle lande? Og til alle tider? Man må altså gøre sig nogle overvejelser om sin teoris anvendelighed. Hvor, hvornår og i hvilke sammenhænge kan teorien bruges?
For det andet er en teori blot én forklaring og én måde at forstå virkeligheden på blandt mange andre. Der findes i samfundsfag ofte forskellige teorier om de samme forhold. Udover Giddens har vi også teorier fra eksempelvis Ziehe, Rosa og Sennett, der alle giver forskellige bud på, hvad der kendetegner samfundet - og hvordan det påvirker eksempelvis unge mennesker. Her er det væsentligt at forstå, at den eller de teorier, som man vælger, påvirker den måde, man ser og undersøger samfundet. Teorier bliver med andre ord et sæt "briller", som man ser verden gennem, og som farver ens forståelse.
Fra teori til undersøgelse
Fra teori til undersøgelse
Det kan være svært at undersøge en teori - man kan eksempelvis ikke gå ud og spørge unge: "På en skala fra 1-5, hvor aftraditionaliseret føler du dig så?". Det kan derfor være nødvendigt at oversætte teorien til nogle mere konkrete spørgsmål eller forventninger.
Her kan hypoteser være et godt hjælperedskab. Hypoteser kan være en måde at formulere nogle forventninger ud fra teorien til det, man undersøger. Vil man eksempelvis (som nævnt herover) undersøge aftraditionalisering, så kunne en hypotese være "en stort flertal af de unge går ikke i kirke, da religion og traditioner ikke spiller en særligt stor rolle længere". Hermed har man oversat teorien til nogle konkrete forventninger, som man faktisk kan gå ud og undersøge.
Herefter kan man gå i gang med at overveje, hvilken metode der bedst undersøger det, og man kan tilrettelægge mere konkrete spørgsmål til en undersøgelse, eksempelvis gennem udarbejdelse af et spørgeskema eller en interviewguide.
Denne proces - fra abstrakt teori til konkrete spørgsmål - kaldes operationalisering. Det er her vigtigt, at man hele tiden overvejer, om man faktisk også ender med at undersøge det, som man faktisk ønsker at undersøge. I forhold til spørgsmålet ovenfor, så kan en grund til, at nogle unge ikke går i kirke jo faktisk være, at de tilhører en anden religion end kristendom - og så fortæller spørgsmålet jo ikke noget om aftraditionalisering. (se mere herom under "5. Hvad er viden i samfundsfag").
Ideografiske og nomotetiske teorier
Ideografiske og nomotetiske teorier
Når man taler om teorier, kan man overordnet skelne mellem to forskellige typer af teorier: ideografiske og nomotetiske teorier.
Nomotetiske teorier vil sige, at man tilstræber at lave generelle love. Nomotetisk kommer af det græske ord nomos, der betyder ”lov” eller ”lovmæssighed”. Man ønsker kort sagt at generalisere ud fra sine iagttagelse og lave love og regler (eller teorier), der gælder i alle eller næsten alle tilfælde.
Idiografiske teorier fokuserer på det unikke. Idiografisk kommer af det græske ord idio-, der betegner en person (en idiot), der er noget for sig selv. Som videnskab vil det sige, at man arbejder med det unikke, det specielle, det særegne. I stedet for at generalisere og opstille love og regler, vil man i stedet forsøge at forklare det særlige og unikke ved et fænomen.
Lidt forenklet kan man sige, at naturvidenskaben især arbejder med nomotetiske teorier, hvor man forsøger at opstille helt generelle regler, der kan blive lovmæssigheder (naturens love), mens humanistiske fag fra dansk til mediefag og historie i højere grad arbejder med ideografiske teorier, dvs. man ser på det enkelte værk, den enkelte historiske begivenhed eller lignende.
Samfundsfag kan siges at placere sig mellem de to yderpoler. På den ene side beskæftiger faget sig typisk med unikke begivenheder - eksempelvis en krig i Ukraine eller sundhed i Danmark. Men på den anden side vil vi ikke kun afdække og forklare de sammenhænge vi finder, men også gerne opstille mere generelle teorier, der kan forklare lignende fænomener på andre tider eller steder.
Page updated
Google Sites
Report abuse