Socialisme

Socialisme:

hvordan er den opstået?

hvordan dens historie?

hvad er statens opgave?

hvordan er dens menneske syn?

hvordan er indkomst/formuefordeling i den?

Links:

Den store danske

wikipedia.org

leksikon.org

Socialismen er arbejderklassens ideologi i industrisamfundet. Arbejderklassen opstod sammen industrialiseringen, og socialismen opfatter arbejderne som fattige og undertrykte og i opposition til både de gamle magthavere (konservatismen) og det nye handelsborgerskab (liberalismen). Det kapitalistiske industrisamfund opfattes som et klassesamfund, hvor arbejderklassen bliver udbyttet af borgerskabet. Staten opfattes som borgerskabets redskab i klassekampen. Ifølge en af socialismens fædre, Karl Marx, vil klassekampen til sidst få det kapitalistiske samfund til at bryde sammen. Karl Marx mente at arbejderne skulle slutte sig sammen og overtage magten over produktionsmidlerne (fx fabrikkerne) for at kunne skabe et klasseløst samfund uden udbytning og ulighed. Det socialistiske samfund er i denne sammenhæng en overgangsfase hvor staten ejer fabrikker og andre produktionsmidler og styrer samfundets udvikling, men målet er i sidste ende at afskaffe staten og klasserne. Dette samfund kaldes hos Marx det kommunistiske samfund. En klassisk beskrivelse siger, at det kommunistiske samfund er kendetegnet ved, at alle kan „yde efter evne og forbruge efter behov".

Socialismens to hovedretninger:

Den revolutionære socialisme mente, at socialismen skulle indføres med en revolution. Denne opfattelse fandtes især hos de kommunistiske partier i forskellige lande, og mange af disse fandt inspiration i Den russiske Revolution (1917) og betragtede Sovjetunionen som hjemsted for socialismen. Andre har betragtet det kommunistiske Kina på samme måde. I dag er Sovjetunionen brudt sammen. De fleste moderne socialister tager i dag afstand fra den revolutionære socialisme. Den revolutionære socialisme har i historiens løb ikke vist evne til at danne stater, som ikke udviklede sig til diktaturer, som skete både i Sovjetunionen og i Kina.

Overfor den revolutionære socialisme stod reformsocialismen, som mente, at socialismen skulle indføres gennem den demokratiske proces ved afstemninger og reformer. Man ønskede ikke et-parti-stater som i Sovjetunionen og Kina, men derimod et demokrati med flere politiske partier og det frie valg. Reformsocialismen har siden udviklet sig i forskellige retninger, og den socialdemokratiske ideologi, er en af disse. Et emne, der typisk har været uenighed om blandt reformsocialister, er, om det er gavnligt at samarbejde med liberalister og konservative (som socialdemokraterne gør), eller om man kun kan acceptere „den rene vare", dette kræver dog, at socialisterne selv er i flertal.

Men hvad forbinder vi med begrebet socialisme i dag?

Socialismen er en ideologi, der betoner fællesskabet, og hvor den centrale værdi er lighed. Mennesket er hverken godt eller ondt fra naturens hånd, men i høj grad et produkt af sit miljø, det vil sige at mennesket er meget præget af sine omgivelser. Socialister ønsker en aktiv stat, som regulerer samfundets økonomi og skaber lighed gennem omfordeling. Denne omfordeling skabes blandt andet ved, at de folk med en højere indtægt skal betale mere i skat end de folk med en lavere indtægt og gennem forskellige former for indkomstoverførsler og sociale ydelser. Socialister ønsker at fællesskabet (den offentlige sektor) skal løse væsentlige opgaver, fx sundhedsvæsen og ældrepleje. Socialister mener, at staten skal hjælpe de svage og arbejde for ligestilling mellem forskellige grupper i samfundet. Moderne socialister er begyndt at kombinerer de „røde" synspunkter med „grønne" synspunkter altså økologi og miljøbevidsthed.