Embedded Files
Teokrati:
Teokrati betyder en styreform med gudsvælde, der bygge sig på, at al magt i et samfund tilhører en gud; magten udøves på gudens vegne af profeter, præster eller konger Religionshistorikeren D.D. Wallace inddelet teokratier i fire typer:
Hierokrati eller præstestyre, Taliban i Afghanistan inden den invasion i 2001 eller Tibet før den kinesiske invasion.
Kongeligt teokrati eller sakralt kongedømme, fx det japanske kejserdømme eller de ægyptiske faraoer.
Generelt teokrati er et samfund styret af Guds vilje eller lov, fx calvinske samfund i 1500-1600.
Eskatologisk teokrati, hvilket er et kommende guddommeligt styre dette ser man bl.a. ved Jehovas Vidner.
Monarki:
Monarki også kaldt kongedømme eller fyrstendømme, er en af de ældste styreformer i verden. Myndigheden til at tage beslutninger for samfundet er henlagt til kun en person nemlig monarken. Monarken opnår sin magt og position ved arv eller ved valg.
I arvemonarkiet vil særlige regler bestemme, hvem positionen tilfalder ved den tidligere monarks død eller afgang. Normalt ville det være den førstefødte søn, som overtager tronen, men i moderne tid har der været bestræbelser for at ligestille piger og drengebørn. 2009 ved en ændring af Tronfølgeloven i Grundloven indførtes denne ligestilling i Danmark.
I valgmonarkiet udpeges den nye monark af en kompetent forsamling, tidligere har fx de forsamlede stænder eller rigsrådet, i moderne stater af parlamentet eller som i Norge i 1905 ved en folkeafstemning. Danmark havde formelt et valgmonarki frem til 1660, og kåringen af den nye konge blev gjort betinget af hans accept af en håndfæstning som kun være mere eller mindre restriktiv.
Kommunisme:
Oligarki:
Kommunisme er en samfundsopfattelse og politisk ideologi, som bygger på fælles ejendom. Historisk har kommunismen antaget forskellige former. Begrebet kommunisme introduceredes for først gang i Frankrig i 1840'erne gennem Étienne Cabets bog Voyage en Icarie (1840), som beskriver visionerne om et kommunistisk samfund. Forestillinger om samfund med ejendomsfællesskab eksisterede imidlertid før Cabet bl.a. i antikken hos fx Platon, og senere hos Thomas More i hans bog Utopia (1516). Men det blev især Karl Marx, som kom til at præge kommunismen. Karl Marx fremlagde i sin bog Det kommunistiske Manifest et nyt syn på kommunismen: Det var ikke en opskrift på en idealtilstand, men en endnu ikke realiseret historisk mulighed, hvis betingelser blev frembragt af historien selv i kraft af menneskers handlen. Kommunisme blev for Karl Marx en vision om et samfund, hvor mennesket kan bevæge sig fra nødvendighedens rige til frihedens rige. Han så kommunismen som en samfundsform, hvor det enkelte menneske kan udvikle sin individualitet til en hidtil uset rigdom. De samfundsmæssige forudsætninger skulle være, at udviklingen af produktivkræfterne, dvs. de tekniske kræfter, den menneskelige viden og evnen til at bruge den, havde nået et vist højt niveau.
Karl Marx så arbejderklassen som den klasse, der i kraft af sin særlige stilling ville kunne samle sig om at erobre den politiske magt i staten. Hermed ville den kunne indføre socialisme, hvor enhver arbejdede og fik betaling efter evne. Denne fase kaldte Karl Marx også for proletariatets diktatur; et diktatur i den forstand, at flertallet, nemlig arbejderne og deres allierede, ville sætte deres krav igennem over for mindretallet af ejendoms besiddere, kapitalisterne. I politisk forstand forestillede Karl Marx sig dette proletariatets diktatur som et demokrati. Dets historiske opgave var at gøre staten overflødig ved at afskaffe alle sociale klasser; når staten var smuldret væk, kunne kommunismen forstås som et samfund, hvor enhver arbejdede efter evne og modtog efter behov. Her ville der ikke længere være en sammenhæng mellem ejendom og indtjening eller mellem arbejde og indtjening, alles behov var legitime.
Diktatur er styreform med al magtbeføjelse samlet hos enten én statsleder, i ledende grupper eller hos partiet i et etpartisystem. Diktaturer har i en række forskellige former og har eksisteret til alle tider og set i alle civilisationer. Fælles for alle de kendte diktaturformer er følgende 5 kendetegn:
Magten udøves udelukkende af lederskabet. Der eksisterer ingen magtdeling mellem statsorganerne. Konkurrerende organisationer i samfundet er enten undertrykte eller underordnet til statslederens magt.
Den politiske magt er enten totalt løsrevet eller i høj grad selvstændig gjort fra en juridisk forankring. Diktaturer tolker retsprincipper så det passer i den aktuelle sammenhæng og gør lovene til herskerens hjælpemidler. Den dømmende magts uafhængighed fra den udøvende begrænses stærkt eller ophører fuldstændig.
Politiske og civile rettigheder svækkes bevidst eller ophører fuldstændig. Befolkningen passiviseres eller mobiliseres udelukkende til herskerens formål. Kollektivet (staten, bevægelsen, folket eller nationen) går forud for individet.
Både beslutningsformen og indholdet i beslutningerne er i diktaturer gennemgående aggressive og impulsive og er ofte baseret på storhedsforestillinger og ønsket om at beherske andre stater eller folkeslag.
Tvangsformer af alle slags, fra terror til manipulation og angiveri, indgår som accepterede midler til at skabe lydighed. Angst skabt af absolut eller tilnærmet uforudsigelighed er et vigtigt træk i diktaturet.
Anarkisme:
Oligarki betyder fåmandsvælde og kan spores tilbage til 400-f.v.t hvor det findes som styreformen i græske bystater, hvor få personer udøvede den politiske magt. Oligarki omtales af både Platon og Aristoteles. Aristoteles' statslære byggede på indsamlet materiale fra græske bystater og på idealer om styrets formål. Han kategoriserede styreformerne efter de herskendes antal og efter, om styret tjente de herskendes eller alles interesser. Mellem yderpunkterne monarki og demokrati, dvs. enkeltmandsstyre contra folkevælde, befandt sig aristokratiet, de bedstes styre, eller oligarkiet, der var en af art af aristokratiet, hvor få personer eller familier regerede til gavn for egne interesser og ikke for fællesskabets. De fleste græske bystater var oligarkiske, før begrebet blev skabt; udvælgelsesformerne kunne variere, men oligarkisk styre betød, at dele af den frie befolkning, ofte de fattige, var udelukket fra grundlæggende politiske rettigheder og fra privilegier som fx embedsbesiddelse.
Skønt begrebet er snævert knyttet til antikkens græske bystater, har det gennem århundreder bevaret sin oprindelige betydning. I renæssancen, dvs. med genopdagelsen af antikken, indgik bl.a. Aristoteles' statslære og oligarkibegrebet i statsteoretikernes begrebsverden.
Diktatur:
Anarkisme betyder "fravær af et styre" og er en fællesbetegnelse for politiske bevægelser og teorier, der ser staten som hindring for menneskelig udfoldelse. I anarkisme mener man at mennesker i sin natur er gode og fornuftige nok til at organisere samfund med lighed og fred, hvis blot de får lov til at gøre deres erfaringer uden indblanding fra en statsmagt.
Opgaver:
Lav en fremlæggelse omkring jeres
valgte person og besvar følgende spørgsmål:
1) Hvem er din person?
2) Hvordan kom han til magten?
3) Hvilken/hvilke styreform var der i hans stat?
4) Hvordan mistede han sin magt igen?
Page updated
Google Sites
Report abuse