Kommunisme:
Kommunisme er en samfundsopfattelse og politisk ideologi, som bygger på fælles ejendom. Historisk har kommunismen antaget forskellige former. Begrebet kommunisme introduceredes for først gang i Frankrig i 1840'erne gennem Étienne Cabets bog Voyage en Icarie (1840), som beskriver visionerne om et kommunistisk samfund. Forestillinger om samfund med ejendomsfællesskab eksisterede imidlertid før Cabet bl.a. i antikken hos fx Platon, og senere hosThomas More i hans bog Utopia (1516). Men det blev især Karl Marx, som kom til at præge kommunismen. Karl Marx fremlagde i sin bog Det kommunistiske Manifest et nyt syn på kommunismen: Det var ikke en opskrift på en idealtilstand, men en endnu ikke realiseret historisk mulighed, hvis betingelser blev frembragt af historien selv i kraft af menneskers handlen. Kommunisme blev for Karl Marx en vision om et samfund, hvor mennesket kan bevæge sig fra nødvendighedens rige til frihedens rige. Han så kommunismen som en samfundsform, hvor det enkelte menneske kan udvikle sin individualitet til en hidtil uset rigdom. De samfundsmæssige forudsætninger skulle være, at udviklingen af produktivkræfterne, dvs. de tekniske kræfter, den menneskelige viden og evnen til at bruge den, havde nået et vist højt niveau.
Karl Marx så arbejderklassen som den klasse, der i kraft af sin særlige stilling ville kunne samle sig om at erobre den politiske magt i staten. Hermed ville den kunne indføre socialisme, hvor enhver arbejdede og fik betaling efter evne. Denne fase kaldte Karl Marx også for proletariatets diktatur; et diktatur i den forstand, at flertallet, nemlig arbejderne og deres allierede, ville sætte deres krav igennem over for mindretallet af ejendoms besiddere, kapitalisterne. I politisk forstand forestillede Karl Marx sig dette proletariatets diktatur som et demokrati. Dets historiske opgave var at gøre staten overflødig ved at afskaffe alle sociale klasser; når staten var smuldret væk, kunne kommunismen forstås som et samfund, hvor enhver arbejdede efter evne og modtog efter behov. Her ville der ikke længere være en sammenhæng mellem ejendom og indtjening eller mellem arbejde og indtjening, alles behov var legitime.