Forårsfornemmelser

Den usædvanligt flotte præmiering fastholdes

Tilmeldingerne til SRPI 2022, 18-19. juni er stille og roligt begyndt at komme, og vi glæder os til en god sejlads med saltvand i håret, sol og frisk luft på kinderne.

Tilmeld dig årets sejlads her...

Selvom Corona-restriktionerne er lagt bag os, har vi genbrugt tilmeldingsskemaet med indtastning af antal besætningsmedlemmer inklusiv skipper, i stedet for valg mellem singlehand, twostar og almindelig besætning.

6. februar mødtes tolv SRPI-ildsjæle i Herslev, for at planlægge årets sejlads.
To nye ildsjæle har meldt sig under SRPI-vimplen:
Lasse Skjalm overtager tjansen i Nykøbing og Rørvig efter en af sejladsens pionerer, Bjørn Junker, der har bidraget i mange, mange år - tusind tak for det! Oven i de sædvanlige opgaver, vil Lasse fremover hjælpe med sejladsens kommunikation.
Desuden indtræder Søren Grundtvig Sørensen fra Holbæk i gruppen, for at hjælpe med udvikling af vores tursejlads med motor. Det blev besluttet, at motorbåde sejler den modsatte vej rundt, i forhold til sejlbådene, så de møder flest mulige kap-og cruisingsejlere.
Selvom præmierne er blevet lidt dyrere fastholdes deltagergebyret på 275,-i år, uden at slække på det sædvanlige, usædvanligt høje niveau :-)
Se også
opdateret liste med SRPI-ildsjæle samt referat fra planlægningsmødet.

6. marts mødtes sejlklubber fra Isefjord og Roskilde Fjord i Holbæk, til koordineringsmøde. De fastsatte sejladsdatoer findes i Isefjordkredsens FaceBook gruppe; de fleste findes også i kalenderen på forsiden.

12-03-2022