Stærk, let og mæt med Anne Hjernøe

Onsdag 11. oktober kl. 19:00 

Stærk, let og mæt med Anne Hjernøe 

I dette personlige foredrag får du alle Anne Hjernøes egne tips og tricks til at træffe de gode valg, og fortællingen om, hvordan hun selv fik de gode vaner og systemer helt på plads. Hun fortæller også om, hvordan sæsonens råvarer skaber variation i maden, og hvordan man ved hjælp af den rigtige mad får energien til at blomstre. Her er ingen løftede pegefingre, men plads til alle, der gerne vil have begejstring og balance i livet, for i et godt liv skal der også være plads til rødvin og chokolade. 

Efter foredraget er der plads til alle de spørgsmål, du gerne vil stille. 

Entre: 80 kr. Beboere i Regnbuen og medlemmer af Forsamlingshuset ved Ellevangskolen 40 kr. 

Tilmelding på mail til kultur@abf-regnbuen.dk efter først-til-mølle-princippet senest mandag 9. oktober. 

Adresse: Regnbuens Fælleshus, Flintebakken 154, 8240 Risskov.