Latinamerika - fra diktatur til demokrati

Foredrag og "Rom-skole"

Torsdag 25. april kl. 19:00 – 21:15

Øjvind Kyrø er journalist og har dækket Latinamerika i over 30 år for aviser, radio og tv. I denne periode er kontinentet blevet forandret fra at have været militærdiktaturer til i dag, hvor næsten alle landene er demokratier. Men i Cuba og Venezuela er der voldsomme problemer, og Øjvind fortæller om udsigten til fremskridt i landene, som samtidig producerer noget af den bedste rom i verden.

Vi smager på sagerne fra de to lande og rejser videre til den franske koloni Martinique samt Colombia, et nyt fantastisk rejseland, hvor freden er brudt ud efter 50 års borgerkrig.

Peru, som normalt ikke er kendt som rom-producent, er nu også begyndt at markere sig stærkt.

Øjvind Kyrø besøgte Regnbuen for præcis to år siden, hvor han fokuserede på ”Cuba efter Fidel”. Også dengang gav han lektioner i ”Rom-skolen”, men nåede kun gennem 1. og 2. klasses pensum. Denne gang er der undervisning på et højere niveau. Vi skal igennem smagsprøver fra fem forskellige latinamerikanske lande, og pensum omfatter 3. og 4. klasse.

Hvor foregår det?

Andelsboligforeningen Regnbuens fælleshus, Flintebakken 154, 8240 Risskov.

kl. 19:00 – 21:15.

Pris for foredrag, inkl. Rom-skole: 30 kr. for beboere i Regnbuen - 60 kr. for deltagere udefra.

Tilmelding til Connie Stensgaard Atakora på mail connie@atakora.dk

hurtigst muligt og senest fredag 26. april. Tilmelding efter først-til-mølle princippet. Vi kan maksimalt huse 50 deltagere.


Venlig hilsen

Regnbuens Kulturudvalg