Dansk politik lige nu – med Jens Ringberg 

Tirsdag 14. november kl. 19:00 

Dansk politik lige nu – med Jens Ringberg 

Drama og dagligdag på Christiansborg Ved valget for et år siden var der intet, der ikke var usædvanligt og dramatisk. Optakten, hvor statsministeren blev tvunget til at udskrive valg efter en højspændt tid med pandemi, minkskandale og krig. Selve valget med hele 14 partier på stemmesedlen. Valgresultatet, der afspejlede et politisk billede i opbrud. Og efterspillet med den vanskelige proces frem mod dannelsen af en bred regering hen over midten. 

Jens Ringberg fulgte det hele på allertætteste hånd, med ansvar for at formidle det politiske spil videre via radio og tv. Hvordan klarer regeringen og statsministeren sig her et år efter? Hvordan med oppositionen og blå blok, der ligger sønderskudt efter at Venstreformanden Jakob Ellemann-Jensen har meldt ud, at han ikke er interesseret i at vende hjem til blå blok. Ringberg kommer også ind på spillet mellem journalister og politikere på ”Borgen”. Hvem bestemmer – og har balancen rykket sig? 

Endelig vil Ringberg også berøre tidens måske vigtigste udfordring, klimakrisen. Hvorfor virker regeringen "håndsky" overfor seriøse klima-tiltag, når nu Mette Frederiksen var så hurtig og konsekvent under corona-krisen? Kom og få en helt aktuelt status på dansk politik i en turbulent tid. 

Entre: 80 kr. Beboere i Regnbuen og medlemmer af Forsamlingshuset ved Ellevangskolen 40 kr. 

Tilmelding på mail til kultur@abf-regnbuen.dk efter først-til-mølle-princippet senest fredag 10. november.

Adresse: Regnbuens Fælleshus, Flintebakken 154, 8240 Risskov. 

OBS! Husk nu også, at vi har en fælles teatertur lørdag 3. februar 2024 kl. 16:00, hvor vi skal se den anmelderpriste forestilling "No Regrets" på Svalegangen. Historien om den århusianske plæneklipper. 

Vi har ikke flere billetter, men er der nogen i foreningen, som ikke nåede at slå til, vil vi gerne undersøge, om der kan skaffes flere billetter. Ring/skriv til os på kultur@abf-regnbuen.dk