Hallo, hvad sker der for klimaet, hr. Jarnvig?

Tirsdag 14. marts kl. 19:30 

Hallo, hvad sker der for klimaet, hr. Jarnvig?


Entre 80 kr. Regnbuens beboere og medlemmer af Forsamlingshuset 40 kr 

Tilmelding:  På mail til kultur@abf-regnbuen.dk senest mandag 6. marts

Adresse: Regnbuens Fælleshus, Flintebakken 154, 8240 Risskov.

Da den kendte vejr-vært Mikael Jarnvig i 2018 flyttede til Aarhus med sin kone og tre børn var det lidt af en bombe for familien, der aldrig havde boet uden for København. Nu er de faldet godt til, og Jarnvig besøger Regnbuen i marts måned for at fortælle om de ændringer, han oplever – både med vejret og med klimaet.

Vi hører konstant om klimaforandringer alle vegne, men hvad er egentlig klima og hvad er almindeligt vejr? 

Og hvorfor skal vi lave en kæmpestor grøn omstilling, hvis det bare drejer sig om at temperaturen kunne finde på at stige et par grader. Det var vi egentlig mange, der godt kunne tænke os, især om sommeren!

Kernen i klimakrisen er imidlertid en helt anden og alvorlig sag. 

I Danmark bliver vi ikke direkte specielt hårdt ramt, men flygtningestrømme, hungersnød, tørke og krig kan få konsekvenser langt fra arnestedet.  Klimaforandringerne er større end spørgsmålet om, hvorvidt vindmøller vil pynte på Aarhus Havn.