Ordet er arabisk og betyder fred, harmoni, hengivelse. Det oversættes i Vesten ofte med "underkastelse" - et ord, der på alle europæiske sprog har en negativ betydning. Muslimer selv betragter islam entydigt positivt og forbinder ordet med fred, harmoni og hengivelse til de rammer for livet, Allah har tilkendegivet i Koranen
Muhammed (570-632) er den person, der i historisk tid tillægges æren for at være religionsstifter.
Der er mange legendetræk knyttet til hans person. Objektivt set er det meget lidt, der kan siges med sikkerhed om hans liv og levned, men den traditionelle fremstilling af hans liv ser således ud:
Den oplevelse, Muhammed har ved Hirabjerget, kan religionsfænomenologisk set karakteriseres som en åndelig genfødsel. Han afdør fra sin tidligere eksistens og fødes igen med med en ny viden og indsigt. Eksempelvis bevæger han sig fra at fokusere på slægten som den afgørende sociale enhed til at lægge vægt på det nye fællesskab i ummaen, der netop går på tværs af slægsbånd.
Muhammed er både religiøs forkynder (profet) og hærfører, og forener på den måde det verdslige og det religiøse (Monisme).
De kanoniske skrifter består af to dele, Koranen og Hadith.
Koranen opfattes som gudens uforfalskede ord, formidlet via ærkeenglen Gabriel til profeten Muhammed. Der havde tidligere været forsøg på at bringe budskabet om monoteisme og de sande leveregler til menneskene, men de var slået fejl. Med profeten Muhammed lykkedes det imidlertid, og åbenbaringen til ham anses af muslimerne for at være den sidste og afgørende. Derfor kaldes Muhammed også for profeternes segl, idet guden forsegler, dvs. afslutter og lukker sin åbenbaring. Muhammeds opgave er så at udbrede budskabet.
Det er ikke bare Allahs åbenbaringer, der er væsentlige for muslimen. Netop fordi Muhammed er profeternes segl, bliver han et forbillede for muslimerne. Derfor anser religionsudøverne Muhammeds levevis, handlinger og tanker for forbilledlige og værd at efterligne.Man fokuserer med andre ord på profetens sunna, dvs. hans levevis. Beretninger om Muhammeds sunna finder man i Hadith, der ofte er sammenstykket af forskellige beretterkæder.
Koranen
Hadithsamling
De mest kendte og afgørende ritualer for muslimen er de fem søjler, der både leder muslimen gennem dagligdagen og livet som sådan:
Moskeen er stedet, hvor man udfører bønnen. En moske er forsynet med en eller flere minareter, hvorfra der kaldes til bøn. Uden for selve moskeen finder man brønde til de rituelle afvaskninger, der skal foretages før man går til bøn.
Indenfor er udsmykningen som regel meget enkel:
Fænomenet qibla minder dagligt muslimen om, at nogle geografiske lokaliteter har ekstraordinær betydning. Muslimen vender sig under bønnen mod Mekka, hvor Muhammed voksede op og senere modtog sine første åbenbaringer.
Mekka og for den sags skyld også Medina, hvor profeten er begravet, er ligeledes målet for valfarten. Hertil valfarter millioner af muslimer hvert år for at stå ved troens udspring og konkret erfare den kraft, men mener udgår fra verdens centrum (axis mundi).
Et højdepunkt på valfarten er at bede på Arafatbjerget, hvor Muhammed holdt sin afskedsprædiken, hvor mytologien fortæller, at Adam og Eva fandt hinanden igen efter uddrivelsen fra Paradisets have.
Ved således at gå ind i det hellige landområde gør man fortiden levende og nærværende med henblik på at få styrke til at håndtere fremtiden. Formelt kan man sige, at fortid og nutid smelter sammen med henblik på at skabe fremtiden.
Mekka er hjemstedet for den vigtigste islamiske helligdom, nemlig Kaba'en, der ifølge traditionen er bygget af Ibrahim sammen med sønnen Ismael.
Islam knyttes også til en mytisk skikkelse, nemlig Abraham, på arabisk Ibrahim. For så vidt som det overhovedet giver mening at fastlægge et konkret historisk tidspunkt for hans eksistens, befinder vi os det andet årtusinde f. Kr.
Der er tre grunde til, at Abraham er interessant i denne forbindelse:
Det muslimske gudsbegreb kan karakteriseres som konsekvent monoteistisk, hvilket kommer til udtryk i begrebet tawhid. Allah er uskabt og er den suveræne skaber af alt. På dommens dag vil han dømme ethevert menneske med retfærdighed.
Allahs storhed og almagt kan ikke indfanges i et billede, og derfor er det forbudt at lave billeder af ham. I stedet har man udviklet skrivekunsten kalligrafi og ornamentikken til at udtrykke det uafsluttede og uafgrænsede ved Allah.
På samme måde skal man forstå udtrykket Allahu Akbar, der indgår i kaldet til bøn. Udtrykket kan bedst oversættes med Gud er større, nemlig større end alt andet, man kan finde på at sammenligne ham med. Han er med andre ord ikke bare stor, han er større!
Gudsopfattelsen afføder to problemstillinger i forhold til synet på mennesket:
En løsning har været at sige, at Allah skaber rammerne for menneskets liv og adfærd, herunder sharia, men mennesket bestemmer selv, om det vil følge den angivne vej og dermed hvordan rammerne skal udfyldes.
Følg LINK for detaljer
På verdensplan fordeler de to hovedretninger sig sådan, at ca. 85 % af muslimerne bekender sig til sunni-retningen, mens ca. 15 % bekender sig til shia-retningen.
Sunni:betyder sædvane, og sunnimuslimer følger sædvanen, altså det som Muhammed gjorde i sit liv.
Shia: betyder Alis parti. Ali var profeten Muhammeds fætter. Han er den første af de, der efterfulgte Muhammed som troens leder, som shiamuslimer anerkender.
Lav en præsentattion af islam vælg et fokuspunkt. (PP, prezi, draw my life, video, teater, interview mm.)