Islams stifter

• Han er opvokset i Mekka i det nuværende Saudi-Arabien.
• Muhammed søger ofte uden for byen til Hira-bjerget, hvor han som ca. 40-årig begynder at modtage visioner og auditioner. Disse tolkes som Allahs åbenbaringer til ham via ærkeenglen Gabriel.
• Han forsøger at formidle indholdet af disse åbenbaringer (bl.a. monoteismen) til indbyggerne i Mekka, men her taler han for døve øren.
• I 622 bliver miljøet i Mekka så betændt for Muhammed, at han vælger at forlade byen og slå sig ned i Medina, hvor han får en del tilhængere.
• Senere, nemlig i 630, vender Muhammed tilbage til Mekka og indtager byen, hvorefter han bliver hersker over store dele af Arabien.
• Muhammed dør i 632 efter at have været på valfart til Mekka.

Den oplevelse, Muhammed har ved Hirabjerget, kan religionsfænomenologisk set karakteriseres som en åndelig genfødsel. Han afdør fra sin tidligere eksistens og fødes igen med med en ny viden og indsigt. Eksempelvis bevæger han sig fra at fokusere på slægten som den afgørende sociale enhed til at lægge vægt på det nye fællesskab i ummaen, der netop går på tværs af slægsbånd.

Muhammed er både religiøs forkynder (profet) og hærfører, og forener på den måde det verdslige og det religiøse (Monisme).

De kanoniske skrifter består af to dele, Koranen og Hadith.

Koranen

Koranen opfattes som gudens uforfalskede ord, formidlet via ærkeenglen Gabriel til profeten Muhammed. Der havde tidligere været forsøg på at bringe budskabet om monoteisme og de sande leveregler til menneskene, men de var slået fejl. Med profeten Muhammed lykkedes det imidlertid, og åbenbaringen til ham anses af muslimerne for at være den sidste og afgørende. Derfor kaldes Muhammed også for profeternes segl, idet guden forsegler, dvs. afslutter og lukker sin åbenbaring. Muhammeds opgave er så at udbrede budskabet.

Hadith (traditionssamlinger)

Det er ikke bare Allahs åbenbaringer, der er væsentlige for muslimen. Netop fordi Muhammed er profeternes segl, bliver han et forbillede for muslimerne. Derfor anser religionsudøverne Muhammeds levevis, handlinger og tanker for forbilledlige og værd at efterligne.Man fokuserer med andre ord på profetens sunna, dvs. hans levevis. Beretninger om Muhammeds sunna finder man i Hadith, der ofte er sammenstykket af forskellige beretterkæder.

Centrale årstal i islams historie

• 570 e.v.t.: Muhammed bliver født. Som 40-årig, dvs. omkring 610, begynder Muhammed ifølge traditionen at modtage åbenbaringer via ærkeenglen Gabriel fra Allah. Åbenbaringerne finder sted i Hirahulen ved bjerget af samme navn i ørkenområdet uden for Mekka.
• 622 e.v.t.: Hijra ("brud"). Muhammeds forkyndelse af, at der kun er én gud møder modstand i hjembyen Mekka, og efterhånden føler Muhammed sig truet. Derfor vælger han at bryde med hjembyen og udvandre til Medina, der ligger nogle hundrede kilometer fra Mekka. Denne begivenhed markerer begyndelsen på den muslimske tidsregning.
• 630 e.v.t.: Muhammed indtager Mekka uden nævneværdig modstand. herefter vender han hjem til Medina.
• 632 e.v.t.: Muhammed tager på pilgrimsfærd (hajj) til Mekka og dør kort tid efter.
• 632-661 e.v.t.: De fire første kaliffer ("stedfortræder", "efterfølger") Abu Bahr, Umar, Uthman og Ali. I 656 myrdes Uthman og Ali, der er Muhammeds fætter og gift med hans datter Fatima, udnævnes til kalif.
• 661 e.v.t.: Ali myrdes og striden mellem Alis tilhængere og modstandere udvikler sig til en borgerkrig. Det bliver Alis modstandere, der sejrer.
• 680 e.v.t.: Alis søn Hussein leder et oprør, men dræbes under slaget ved Kerbala, der ligger i det nuværende Irak. Denne begivenhed mindes tilhængerne ved den årlige Ashurafest ved at udføre sørgeriter, hvor man bl.a. pisker sig selv.

1. Trosbekendelsen: Der er ingen Gud uden Gud og Muhammed er hans profet. her understreges monoteismen og Muhammeds særlige status som profeternes segl, dvs. den der fuldendte åbenbaringen.
2. Bønnen: De fem daglige bønner finder sted på faste tidspunkter i døgnet. Bønnen udføres på et bedetæppe, hvorved man får afgrænset det hellige fra det profane og etableret et kultrum. Man beder med ansigtet vendt mod Mekka. Om fredagen samles menigheden til fællesbøn i moskeen (populært kaldet fredagsbønnen).
3. Faste i måneden ramadan
4. Almisse: Udtrykker den sociale ansvarlighed, som islam har til fælles med jødedom og kristendom.
5. Valfart: man forventer, at muslimen mindst én gang i sit liv rejser til Mekka, dvs. til troens geografiske udgangspunkt.

• Der er en mihrab, en niche, der angiver qiblaen mod Mekka.
• Ligeledes finder man en minbar, en slags stol eller forhøjning, hvorfra imamen holder sin prædiken (khutba) i forbindelse med fredagsbønnen.
• Ofte er der et tæppe på gulvet inddelt i felter, hvor den enkelte bedende placerer sig.
• Der er ingen billeder af hverken Allah eller Muhammed, men mange moskeer er udsmykket med ornamentik og kalligrafi.

Fænomenet qibla minder dagligt muslimen om, at nogle geografiske lokaliteter har ekstraordinær betydning. Muslimen vender sig under bønnen mod Mekka, hvor Muhammed voksede op og senere modtog sine første åbenbaringer.

Mekka og for den sags skyld også Medina, hvor profeten er begravet, er ligeledes målet for valfarten. Hertil valfarter millioner af muslimer hvert år for at stå ved troens udspring og konkret erfare den kraft, men mener udgår fra verdens centrum (axis mundi).

Et højdepunkt på valfarten er at bede på Arafatbjerget, hvor Muhammed holdt sin afskedsprædiken, hvor mytologien fortæller, at Adam og Eva fandt hinanden igen efter uddrivelsen fra Paradisets have.

Ved således at gå ind i det hellige landområde gør man fortiden levende og nærværende med henblik på at få styrke til at håndtere fremtiden. Formelt kan man sige, at fortid og nutid smelter sammen med henblik på at skabe fremtiden.

1. For det første angiver de legendariske overleveringer om ham, at han er troshelten, der ubetinget underkaster sig guden. Endda er han villig til at ofre sin søn, da guden kræver det (se 1. Mosebog, kapitel 22)
2. For det andet er han bindeleddet mellem de tre monoteistiske religioner: Jødedom, kristendom og islam. Muhammed har lært monoteismen at kende fra de jødiske og kristne indbyggere i Mekka. På den baggrund udvikler Muhammed senere sin teori om de tre parallelle religioner, der alle er bundet til en skriftlig åbenbaring og bekender sig til én gud. Ligeledes lægges der i alle tre religioner vægt på profeterne som dem, der åbenbarer gudens sande vilje og hensigt.
3. For det tredje - og i forlængelse af punkt to - postulerer overleveringerne om Abraham en fysisk og familiær forbindelse mellem Abraham og araberne. Det fortælles, at Abraham var gift med Sara, men de var barnløse. Derfor tillod Sara sin mand at have sex med en slavinde, Hagar, så Abraham kunne få en arving. Det lykkedes, og Abraham og Hagar fik sønnen Ismael. Imidlertid blev Sara også gravid og fødte sønnen Isak. Herefter smed hun Hagar og Ismael på porten. De to vandrede nu gennem ørkenen og var ved at dø af tørst og udmattelse. Mirakuløst nok fandt Hagar en kilde i nærheden af det nuværende Mekka og mor og søn overlevede. Senere stødte Abraham til og sammen med Ismael byggede han muslimernes centrale helligdom, nemlig Kaba´en i Mekka.

Opgave

Lav en præsentattion af islam vælg et fokuspunkt. (PP, prezi, draw my life, video, teater, interview mm.)