Dette kan også kaldes den buddhistiske trosbekendelse. Der findes mange retninger inden for buddhismen. Men langt de fleste buddhister er enige om den. Hvis man tager tilflugt, dvs. siger de tre tilflugter højt tre gange, konverterer man til buddhismen. Tilflugterne sammenfatter kernen i buddhismen:

1. Buddha er læremesteren, der anviser vejen til udfrielse af den uendelige kæde af genfødsler, som tilværelsen består af. Han er således et forbillede for alle buddhister.

2. Hans lære, dvs. hans dharma, er samlet i prædikener mv.

3. Sanghaen er munkeordenen, der er den ideale livsform for buddhisten.

Buddhismens stifter

Det er egentlig ikke rigtigt at kalde Buddha for religionsstifter. Han kan snarere kaldes en reformator, idet han ikke kan forstås uden, at man har blik for hans hinduistiske baggrund.På den ene side viderefører han centrale tanker fra hinduismen såsom læren om karma og samsara, dvs. om handlingerne og deres betydning for ens næste liv:

1. Karma betyder handling. Alt, hvad vi gør og tænker, får konsekvenser for, hvordan vores næste liv bliver. Der kan intet ske i vores liv, som ikke er forårsaget af hændelser i det forrige liv.

2. Samsara betyder genfødsel, og vores genfødsel nu afhænger af handlinger i vores tidligere liv.

På den anden side bryder Buddha afgørende med hinduismen:

1. Ifølge Buddha eksisterer jeget ikke. Vi er ikke andet end en række bevidsthedstilstande, og der er ikke nogen sjæl, der i genfødslernes kredsløb vandrer fra person til person.

2. Desuden afviser Buddha at et menneskes sociale status har betydning i spørgsmålet om udfrielse. Det er ikke bedre at være brahmin end at være kasteløs. Det afgørende er, at man arbejder på at bryde sin uvidenhed.

Buddhas liv

Buddhas liv (ca. 560 - 480 f. Kr.) falder i tre afgørende faser. Vi kender ikke meget til hans liv, men via Buddhalegenden kan vi rekonstruere, hvordan hans liv sandsynligvis er forløbet:

1. Den velstående kongesøn. Buddhas oprindelige navn var Siddharta Gautama. Under dette navn levede han som velstående kongesøn et mageligt luksusliv i det nordlige Indien.

2. Den asketiske og altid sultne hindumunk. Pga. forskellige refleksioner over tilværelsens foranderlighed ender det med, at Buddha forlader sit hjem for at leve et liv som asketisk munk, dvs. for at leve en afsondret tilværelse uden familie og børn. Han undlader næsten at spise med det formål at nedsætte og styre sine legemlige behov.

3. Den afbalancerede og smilende Buddha. Efter nogle år som hindumunk ændrer Buddha indstilling og finder det han kalder middelvejen, netop vejen midt mellem et ekstremt luksusliv og et asketisk liv. Han lever nu stadig som munk, men ikke med selvpinsler som fortegn.

Dharmaen: Læren

Alt er lidelse. Så kort kan man formulere kernen i buddhismens lære. Det skal hverken opfattes positivt eller negativt eller som mangel på optimisme. At livet er en lidelse er blot en konstatering. Årsagen til at livet er lidelsesfyldt er, at alt konstant forandrer sig.

Livets centrale problem er, at alt ændrer sig konstant. Alt er en stadig proces under forandring.Denne erfaring samler Buddha i læren om de fire ædle sandheder, som han formulerer i sin første offentlige prædiken, nemlig Benares-talen.

1. Den første sandhed er, at alt er lidelse. Fx er skandhaerne - dvs. de grundelementer, der udgør et menneske - lidelse, fordi de hele tiden skifter karakter. Et menneske er ikke det samme fra fødsel til død.

2. Den anden sandhed er, at lidelsen har en oprindelse. Pga. vores uvidenhed om tilværelsens rette sammenhæng hænger vi ved livet. Vi begærer livet. Vi søger efter lykken, selvom vi ved, at vi ikke kan fastholde den. En buddhist vil sige, at vi er bundet til Maras verden. Mara er et mytologisk væsen, der bedst kan karakteriseres som det personificerede begær. Vores begær efter livet, får os til at hænge ved livet.

3. Den tredje sandhed er, at lidelsen kan bringes til at høre op. Hvis vi stopper vores begær og undlader at handle, bryder vi karmaloven og afbryder dermed også samsara (genfødslerne). Denne tilstand kaldes nirvana, der er et andet ord for udslukning, nemlig at man slukker for begær, lidelse og genfødsel.

4. Den fjerde sandhed er, at der findes et middel til at stoppe lidelsen, nemlig middelvejen eller den otte-leddede vej, der angiver den rette ydre og indre adfærd.

Hvad vi derimod tror er; vores jeg er blot en række fysiske og psykiske tilstande, der konstant ændrer sig. Disse kaldes de fem skandhaer: Krop, følelse, vilje, bevidsthed og forestillinger. De indgår konstant i nye sammenhænge. Derfor taler man i buddhismen om et øjebliksjeg, dvs. et jeg der er under konstant forandring.

Mennesket er en række tilstande, hvis sammenhæng er forårsaget af de karmiske kræfter, der er levn fra tidligere liv. Med andre ord vil buddhisten ikke tale om identitet, derimod om kontinuitet.

Livslære og livshjul

Livshjulet illustrerer, at alt i tilværelsen går i ring. Den dæmonlignende skikkelse, der holder fast om hjulet, hedder Mara og inkarnerer ifølge buddhismen alt, hvad der kan lokke mennesket fra den otte-leddede vej, fx sex, rigdom og magt.

Uden for livshjulet, dvs. tilværelsens kredsløb står Buddha og peger på lærens hjul, den otte-leddede vej. Denne vej rummer otte rettesnore for, hvordan man bør leve sit liv:

1. Ret anskuelse

2. Ret beslutning

3. Ret tale

4. Ret handlemåde

5. Ret livsførelse

6. Ret stræben

7. Ret besindelse

8. Ret koncentration

Målet er ligesom Buddha at komme ud af tilværelsens lidelsesfyldte kredsløb. Men det er svært, hvilket livshjulets nav symboliserer. Her finder vi en gris, en slange og en hane, der symboliserer dumhed, had og begær. Det er disse helt almindelige menneskelige følelser, der binder os til samsara.

Uden om navet finder vi fem genfødselsverdener:

1. Gudernes verden

2. Menneskenes verden

3. Dyrenes verden

4. Åndernes verden

5. Helvede

Hjulets eger består af tolv billeder, der illustrerer Årsagskæden. Til sammen bevirker de tolv elementer, at vi til stadighed bliver genfødt.Det befriende for buddhisten er imidlertid, at han eller hun kun behøver at bryde et led i kæden for at få stoppet samsara.

Hellig geografi i buddhismen

I buddhismen spiller pilgrimsrejsen en central rolle. Det gælder på alle planer af det religiøse liv.Pilgrimmene valfarter til Lumbini i det nordlige Indien, hvor Buddha blev født, og til Benares, hvor han holdt sin første prædiken.

Mange valfarter til stupaer, hvor man gemmer knoglerester eller hår af Buddha. Disse stupaer opfattes som koncentrationer af kraft og styrke, og man går rundt om dem efter et foreskrevet mønster. Pilgrimmen går rundt om stupaen i solens retning, mens han eller hun beder.

Tre Buddhistiske retninger

Overordnet taler man om tre store buddhistiske hovedretninger. Disse retninger kaldes fartøjer, fordi de anses som redskaber til at opnå oplysning og dermed frigørelse fra genfødsel:

1. Hinayana (det lille fartøj) eller Theravada (de ældstes lære)

Omtrent 250 år efter at buddhisme var opstået i Indien, brød en gruppe af de ældste ud og dannede deres egen fortolkning af religionen. Denne trosretning bredte sig primært til Sri Lanka, Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Cambodja.

Som udgangspunkt er oplysning kun for munke og nonner, mens almindelige mennesker blot kan stræbe mod den, ved at rense deres karma gennem gode handlinger, medfølelse og støtte til sanghaen (sanskrit: munkevæsenet). Navnet hinayana (det lille fartøj), som tegn på, at vejen til frelsen kun er for de få.

2. Mahayana (det store fartøj)

denne retning sigter mod at hjælpe alle til oplysning. Af den grund kalder de sig selv mahayana, fordi udfrielsen er for alle. Mahayana-buddhismen er udbredt i Bangladesh, Kina, Japan, Vietnam, Singapore, Taiwan, Nepal, Sri Lanka, Tibet, Bhutan, Malaysia og Mongoliet og findes i mange forskellige udgaver.

Målet i mahayana er at blive en bodhisattva, som hjælper andre mennesker. En bodhisattva er en person, der har opnået udfrielse, men fravælger nirvana for i stedet at blive genfødt igen og igen og hjælpe andre levende væsener mod oplysning, indtil alle er udfriet.

3. Vajrayana (diamantvejen)

Den tredje retning, opstod i Himalaya i år 600 e.Kr som et kulturmøde mellem mahayana-buddhisme og tibetansk religion. Den er primært udbredt i Tibet, Mongoliet og Bhutan.

Vajrayana er kendetegnet ved dens åndelige leder, lamaen (tibetansk: den øverste). Den mest kendte er Dalai Lama, som er overhoved for Gelug-skolen; en af de fire hovedretninger inden for vajrayana. De tre andre skoler er Nyingma, Kagyu, Sakya.

Man taler om, at Vajrayana er en genvej til udfrielse, fordi retningen tilbyder mange belæringer, symboler og ritualer, der i dette liv kan føre til oplysning. Ritualer såsom mantraer er derfor en stor del af tibetanernes religiøse liv, tillige med glidefald og tantrisk meditation, hvor man mediterer over ydre objekter, såsom buddhaer, bodhisattvaer, mantraer eller mandalaer.

Buddhisme i Danmark

I Danmark er der ( 2011 tal)11 buddhistiske trossamfund med i alt 7.200 medlemmer, 40 grupper og 20 buddhistiske templer i Danmark. Antallet af trossamfund er tre gange så stort som for ti år siden, mens medlemstallet er steget med 60 procent i samme periode

For knap fyrre år siden immigrerede de første asiatiske buddhister til Danmark. Siden er mange fuldt efter, og i dag findes der 20-25.000 buddhister i landet, hvoraf 80 procent er immigrantbuddhister.

Buddhisme er blevet trendy. Den passer godt sammen med en moderne livsstil. Mindfullness, yoga og zen er begreber fra Buddhismen som har sneget sig ind i en versterlandsk hverdag. Læs mere HER