Du skal under den første del af vejledningen udarbejde en problemformulering. Problemformuleringen er din afgrænsning af emnet, og den skal angive:
1) hvad der skal undersøges og analyseres
2) hvilke materialer, der tænkes inddraget
3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.
Problemformuleringen er en obligatorisk del af SRP-forløbet, og det betyder, at den er din 'adgangsbillet' til at kunne få udleveret en opgaveformulering.
Problemformuleringen skal sendes til begge dine vejledere i Lectio senest mandag den 7. februar kl. 14.00.