Korrekturlæsning

Komma og tegnsætning

Komma sættes efter disse regler (som kan hentes på Dansk Sprognævns hjemmeside på www.dsn.dk):

1. Der sættes komma i opremsninger – fx: Man kunne købe is, slik, drikkevarer, wc-papir og ugeblade.

2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser) – fx: Endelig nåede vi frem, trætte og glade. – Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen. – Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.

3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger – fx: Vinden peb, og tordenen rullede. – At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.

4. Der kan sættes komma foran ledsætninger – fx: Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog. – Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil. – Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren? Det er valgfrit, om man vil sætte komma foran en ledsætning eller ej – dog skal man være konsekvent, så ens valg gælder for hele teksten. Altså vælg mellem enten at sætte komma foran alle ledsætninger eller at lade være, medmindre kommaet er motiveret af regel 2.

5. Der sættes komma efter ledsætninger – fx: Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses. – Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4) Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl. – Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster.

Husk, at man kan finde en ledsætning på følgende måde: Sæt ordet ikke ind mellem verballed og subjekt; adskilles de af ikke, er sætningen en ledsætning. Fx:

• Hvis bygningen ikke forlades ... – subjekt og verballed adskilles, derfor er det en ledsætning.

• Han købte ikke sild – subjekt og verballed bliver ikke adskilt, derfor er det en hovedsætning.

Husk også, at der – i overensstemmelse med reglerne ovenfor – ikke må sættes komma foran infinitiv+at eller mellem et subjekt og dets verballed.

Kolon & Semikolon

Kolon ( : ) betyder “se her”, semikolon ( ; ) betyder “stop lidt”, så det er forvirrende at blande dem sammen. Kolon bruges fx i Man kan købe meget i kiosken: is, slik, drikkevarer, wc-papir og ugeblade. Semikolon bruges fx i Man kunne købe masser af mærkelige ting i kiosken; på en måde var det ulækkert.

Sætninger skal hænge sammen

Sætninger bindes sammen af konjunktioner, fx sideordningskonjunktioner (som fx ”og”, ”eller”) eller underordningskonjunktioner (som fx ”da”, ”hvis”). Hvis du ikke bruger en konjunktion mellem sætninger, skal du sætte et punktum eller lignende. Skriv derfor ikke: Hun virker meget overbevisende, hun besidder mange kvaliteter. Skriv derimod: Hun virker meget overbevisende, da hun besidder mange kvaliteter. Eller: Hun virker overbevisende. Hun besidder mange kvaliteter.

Undgå typiske sprogfejl

r-fejl. Præsens ender altid på –r (jeg spiser, det interesserer), og infinitiv ender altid på en vokal, som oftest –e (at spise, at interessere). Pas særligt på med verber, der allerede indeholder et –r, som f.eks. interessere – her glemmer mange at sætte et r på i præsens.

får/for. At få hedder i præsens får (bland det ikke sammen med ordet: for). Et lidt drilagtigt eksempel lyder: Får får får? Nej, får får lam.

lægge/ligge. At lægge er et transitivt verbum (dvs. at det kan have et objekt), hvorimod at ligge er intransitivt (dvs. at det ikke kan have et objekt) – de to verber må ikke blandes sammen! Byt dem evt. ud med sætte / sidde i sætningen, hvis du er i tvivl, så kan du tydeligt se, hvad der er det rigtige. Altså: Jeg lægger / sætter mig på sengen og Jeg ligger / sidder på sengen allerede.

synes/syntes. Synes (= mener) er nutid / syntes (= mente) er datid – de to tider må ikke blandes sammen. Nutid: Jeg synes / mener, du er sød. Datid: Jeg syntes / mente dengang, at du var dum.

sin/hans: Kongen tabte sin krone – dvs. sin, når ordet hører sammen med sætningens subjekt, i modsætning til hans, når subjektet er et helt andet: Statsministeren samlede hans krone op. Her er statsministeren ikke ejeren af kronen, den hører ikke til ham. Er subjektet et flertalsord, bruger man altid deres, fx.: Drengene tog deres cykler med.

-ene/-ende. Sammenbland ikke endelsen i bestemt flertalsform af substantiver (husene, skovene, tagene) med verbets lange tillægsform (sovende, overvældende, grædende): Husene i Berlin kan virke overvældende. Hvis du er i tvivl, så se, om ordet kan sættes i ental: husene / et hus – altså skal det have endelsen –ene. Verbets lange tillægsform kan altid bruges som et svar på spørgsmålet: hvordan? Hvordan virker husene? Overvældende.

Pas på enkelt-/dobbeltkonsonant – lyt efter trykket (det hedder en kritiker, men kritikken). Det er desværre ikke altid så nemt (bassin – bassinet) – slå stavekontrollen til og slå en ekstra gang op i ordbogen.

sammensatte ord. Skriv sammensatte ord sammen. Hvis du er i tvivl, så bøj ordet. Når endelsen kun ændrer det sidste ord, skal ordene sammenskrives. Det hedder en dansklærer (fag) – dansklæreren, i modsætning til en dansk lærer (nationalitet), der i bestemt form bliver til den danske lærer. De fleste sammensatte ord har desuden, som i dette eksempel, klart tryk på første del af ordet.

genitiv-s. På dansk sætter man ikke apostrof inden genitivs-s, som man gør på engelsk. På dansk hedder det Lones bar. På engelsk ville det hedde Lone's Bar. Man kan sætte apostrof efter ord, der ender på –s, – z eller x i stedet for –s. (Peters, Lars').

ad/af. Det kan være svært at kende forskel på ad eller af. Det er en hjælp at sætte et andet ord ind. Kan du erstatte med "gennem", så kan du bruge ad: Jeg går ud ad døren / jeg går ud gennem døren. Kan du erstatte med fra, så kan du bruge af: Han tog ud af bordet / han tog ud fra bordet.

på grund af/fordi. Fordi indleder en ledsætning; det gør på grund af ikke. Korrekte eksempler: Hun er sur, fordi hun er træt. Og: Hun er sur på grund af træthed. Men ikke: Hun er sur, på grund af at hun er træt.

Husk at nævne person ved navn/tekst ved titel – og ikke pronomen – første gang du omtaler hende/ham/den i et nyt afsnit.

Undgå r-fejl

Hvornår skal ændre, køre og lære skrives ændrer, kører og lærer?

Det er et af de områder, flest danskere laver fejl i. R-problemer opstår, når ord ender på -re eller -rer, fordi de to

endelser ofte udtales ens.

Reglerne kort

Det hedder:

• Jeg ændrer ... kører ... lærer (præsens).

• Jeg vil ændre ... køre ... lære (infinitiv).

Huskeregel 1:

Ordet skal ende på -r ,hvis man kan indsætte cykler i stedet for det verbum, man er i tvivl om:

For eksempel:

• Hvordan ændrer ("cykler") jeg brugernavnet?

• Nu kører ("cykler") det bare!

Huskeregel 2:

Ordet skal ende på -e, hvis man kan indsætte cykle i stedet for det verbum, man er i tvivl om:

For eksempel:

• Du kan ikke lære ("cykle") teksten udenad

• Det er godt at diskutere ("cykle") det med hinanden

Pas også på med

Hvis der ikke er tryk på -er

Hvis ordet ender på -er uden tryk, fx borger, bager, rapper, politiker, så ender det kun på -e i

pluralis, dvs. borgere, bagere, rappere, politikere.

Hvis der er tryk på sidste stavelse

Hvis ordet ender på -er eller en anden stavelse med tryk, fx karakter, passager, frisør, papir, så

får det -er i pluralis, dvs. karakterer, passagerer, frisører, papirer.

Hvis du vil vide mere:

• Hent ”Sproghjælp” som app i App Store og på Google Play

• Find links og læs mere på sproget.dk

Kilde til denne side: Dansk Sprognævn, Sproghjælp