Hver gang du bruger noget fra en kilde, enten ved at citere, referere eller redegøre, skal du henvise til kilden. Det må aldrig være sådan, at man ved læsningen af din opgave kan fornemme, at du har brugt litteratur, som du ikke eksplicit henviser til. I værste tilfælde vil det blive betragtet som plagiat.
En henvisning kan:
integreres i teksten, fx kan man i sin tekst skrive: Rienecker m.fl. (2005, s. xx), fremhæver ….
nævnes i en parentes, enten i selve teksten, fx kan man i sin tekst skrive: Akademisk skrivecenter opfordrer de studerende til at skrive tidligt i et opgaveforløb. Det modvirker bl.a. skriveblokering (Rienecker m.fl. 2005, s. xx).
nævnes i en fodnote, fx kan man i sin tekst skrive: Akademisk skrivecenter opfordrer de studerende til at skrive tidligt i et opgaveforløb. Det modvirker bl.a. skriveblokering1. I fodnoten står så: 1. (Rienecker m.fl. 2005, s. xx).
sættes i en note nederst på siden, fx: Ovenstående bygger på Heltberg og Kock (1997), s. xx-xx.
sættes efter citat, fx: (Rienecker m.fl. 2005, s. xx).
Citerer man fra samme tekst flere gange, kan man efterfølgende nøjes med at angive side-, samt evt. linjeangivelse. Fx ved en analyse af et digt, en novelle eller en roman.
E-bøger: Der gør sig særlige forhold gældende hvad angår e-bøger. Antallet af sider i en e-bog varierer, alt efter om du læser bogen på en smartphone, en tablet eller en computer. Du kan se, hvor langt du er i en e-bog, ved at holde øje med, hvor mange procent du har læst. Det vil sige at i stedet for at angive side i henvisning må du henvise til procent.
Det er vigtigt, at du forstår, hvorfor skal du lave litteraturhenvisninger og litteraturliste. Det skal du, for at læseren let kan se, hvis arbejde du baserer din opgave på. Altså hvad har du læst og brugt af bøger, hjemmesider, artikler osv. På den måde kan læseren ved at kigge i litteraturlisten selv finde de tekster, du har brugt. Der skal altså være en tæt sammenhæng mellem dine litteraturhenvisninger og din litteraturliste. Se evt. denne video om hvordan litteraturhenvisninger skal laves og bruges.
Noter bruges, når det er nødvendigt med en uddybende kommentar, som ville virke forstyrrende i selve opgaveteksten. Brug kun noter, når det er nødvendigt. Noter kan f.eks. være oplysninger om en person, eller det kan være en definition på et anvendt begreb i besvarelsen. Det ord, som skal uddybes, markeres ved hjælp af Words indsæt/reference/fodnote. Du kan vælge, at lade noten stå nederst på siden eller allerbagerst i opgaven. Tal med din lærer om, hvad der er det mest hensigtsmæssige.
Eksempel på uddybende note fra en danskopgave, der anvender en tekst-teori-model af forskeren Ole Togeby:
1. Modellen er taget fra Ole Togebys afhandling PRAXT Pragmatisk tekstteori (1993). En uddybet forklaring af modellens faktorer findes i afsnittet "Praxt-modellen" på side 15 ff.Eksempel på uddybende note fra en historieopgave, der referer til en undersøgelse om ammefrekvensen i København på et bestemt historisk tidspunkt:
1. Her skal man være opmærksom på, at undersøgelsen kun omfatter ægte børn og ikke børn født uden for ægteskab. Ammefrekvensen havde sandsynligvis været lavere, hvis disse børn var inkluderet, da det typisk var de københavnske underklassebørn, der blev ammet kortest eller slet ikke (jf. Kühle1982, s. 127).