#19 Fysik: Eksperimentelt arbejde

Formål med projektet

  • Langsigtede mål (ud over projektperioden)
        1. Ejerskab fra elever til forsøg, øget faglighed, mere selvstændig tilgang øgede eksperimentelle kompetencer (og dermed styrkelse af deres faglighed ved eksamen).


  • Mål i projektperioden
        1. Etablere en mappe i fællesdrevet med “Spørgsmål til…” for alle emner i et fysik B forløb
        2. Orientere fysikfaggruppen og evt. andre naturvidenskabelige/eksperimentelle fag
        3. Ryd op i mappe med “forsøgsspørgsmål”. Baseret på en gennemgang af erfaringer med de enkelte emner i hver klasse.
        4. Evt besøge hinandens undervisning


Fag i og ramme for projektet

      • Fysik
      • Udvikling af arbejdsspørgsmål til eksperimentelle emner i fysikundervisningen på B-niveau. Eleverne arbejder med spørgsmålene i grupper før øvelserne udføres. Målet er at træne eleverne i at se sammenhænge mellem teori og eksperiment og fremme selvstændigheden i planlægning og udførelse af eksperimentelt arbejde.

Projektdeltagere

      • SE, MK, CL


Tidsramme

  • Projektstart-dato: August 2018
  • Projektslutdato: Juni 2018


Produkter fra projektet


Erfaringer fra projektet:

  • Arbejdet med spørgsmålene giver fagligt fokus
  • Henvisning til bog/formler og evt. krav om udledning/omskrivning hjælper eleverne, når det gøres før det praktiske arbejde. Eleverne får en større forståelse for sammenhængen mellem teorien, de parametre der måles på og den matematik, der anvendes i databehandlingen.
  • Præsentation af en forsøgsopstilling eller introduktion til måleapparatur er velegnet til lidt mere komplicerede øvelser. Herved opnår eleverne en forståelse for, hvilke parametre der kan måles på, og hvordan en passende måleserie kan udføres.


Evalueringer af projektet

    • Det har ikke været muligt at foretage en systematisk evaluering af projektets effekt, men vi har forsøgt at sammenfatte vores oplevelse af elevernes tilgang til eksperimentelt arbejde. Det har vi gjort i forhold til den daglige undervisning og særligt i forbindelse med årsprøve efter 1.g og under eksperimentelt projekt i 2.g.
        • Vi oplever at:
            • Eleverne har, inden selve den eksperimentelle øvelse, fået et overblik over forsøgets formål og en grundlæggende forståelse for selve udførelsen af forsøget.
            • Dette betyder, at de mere selvstændigt har kunnet udføre forsøgene, og reflektere over de fejl de evt. begår i den forbindelse.
            • Det har som lærer, været nemmere at vejlede eleverne mht. eksperimenterne, fordi eleverne har haft en bedre forståelse af selve forsøgsudførelsen.
            • Eleverne har fået en bedre fornemmelse for hvad der var relevant databehandling og analyse af data.
            • I modsætning til tidligere oplever vi sjældent, at nogle grupper ikke når at blive færdige med forsøget; og det, selv om vi nu bruger de første 15-20 min af et modul til at arbejde med spørgsmålene.