#21 Arbejde med mundtlige lydfiler i tyskundervisningen i 2.g

At arbejde med mundtlige lydfiler i tyskundervisningen i 2.g


Formål med projektet

    • Langsigtede mål (ud over projektperioden)
        • Eleverne skal arbejde med deres produktive sprogkompetencer med særligt fokus på mundtlig fremstilling, der kan fastholdes og på den måde have en formativ sammenhæng med en evt. eksamen i slutningen af 2.g.
    • Mål i projektperioden
        • At forbinde elevernes skriftlige viden og kunnen med deres mundtlige sprogproduktion vha. af lydoptagelser.
        • At give eleverne stilladserede og fokuserede opgaver i mundtlighed, der peger ind i en progression ift. grammatiske problemstillinger og tematiske ordforråd.
        • At eleverne i højere grad fik en mulighed for at formulere sig på tysk, som ikke var i klassens plenum.
        • I højere grad at give individualiseret feedback på elevens mundtlighed.

Fag i projektet

  • Tysk B, 2.g

Projektdeltager

  • Maja Dinsen Willems.

Tidsramme

  • Projektstart-dato: August 2018
  • Projektslutdato: Maj 2019


Projektforløb og produkter fra projektet

Eleverne har i løbet af 2.g arbejdet med at skabe en bro, der kan forbinde deres skriftlige viden med deres mundtlighed både helt konkret men også refleksivt. Elevernes mundtlige sprogproduktion forbliver ofte flygtig og på en måde ”hængende i klasselokalet”. Derfor har eleverne arbejdet med nogle brugbare og stilladserede opgaver og afleveringer vha. digitale redskaber, der kan fastholde elevernes mundtlighed. Ydermere vil eleven få mulighed for at få konkret formativt feedback på deres mundtlighed, som har kunnet støtte den enkelte og kunnet give nogle konkrete fokuspunkter at arbejde videre med. På denne måde har eleverne kunnet arbejde med en form for mundtlig sprogbank ift. årets forskellige emner. Formålet med en personlig mundtlig sprogbank var også give eleverne en sikkerhed i, at de faktisk godt kan producere mundtlig tysk sprog.

Eleverne har digitalt arbejdet med mp4 filer, digitale produkter som fx screen-casts og sway.

Holdet blev ikke udtrukket til eksamen, hvorfor projektet ikke har kunnet kobles konkret til denne del.


Nedenfor elevproduktioner:

Eventuelle links til evalueringer af projektet og formidlingsmaterialer, der præsenterer udbyttet af projektet

      • Væsentlige erfaringer
          • Fordele
              • Eleverne kan vha. digitale redskaber genhøre noget af deres mundtlige sprogproduktion og arbejde fokuseret med fx grammatiske problemstillinger og/eller ordforråd.
              • Der er bedre mulighed for at give den enkelte konkretiseret feedback, som kan kobles på en genhøring af elevens mundtlige produktion.
              • Elever kan parvis arbejde med at samtale og/eller præsentere tekster på tysk uden at mundtligheden bliver en oplæsning.
              • Elever kan arbejde både med skrift og mundtlighed på samme tid i fx multimodale produktioner og dermed koble disse to aspekter i læringsprocessen.

          • Ulemper
              • Det har praktisk været en udfordring at rette i de forskellige digitale formater, da man ikke har kunnet markere en kommentar i lydoptagelsen. Derfor har feedback’en skulle indeholde en tidsangivelse med en kommentar. Det kan være noget omstændeligt.
              • De multimodale produktioner i ’sway’ har man ikke kunnet rette i som fx i word, derfor har det taget længere tid at give feedback på fx enkelte sætninger eller afsnit, fordi man bliver nødt til at citere.

Perspektiver fremadrettet:

Hvis man kunne finde et digitalt værktøj, som kan indeholde lærerens feedback gerne både skriftligt og mundtligt (så eleven fx kan høre en korrekt udtale, eller en grammatisk forklaring), ville arbejdet med lydfiler blive et godt redskab i en mundtlig sprogproduktion.


Udfordringer eller Det, der skal tages højde for

Udvælgelsen af digitale værktøjer og feedback-proceduren, som kan være mere omstændeligt.

Formidlingsmateriale: evaluering og projektpræsentation.

  • Link til Powerpoint ????
  • Evaluering i lectio (linket virker ikke)

https://www.lectio.dk/lectio/72/spoergeskema/spoergeskemarapportering.aspx?id=33528207146&prevurl=spoergeskema%2fspoergeskema_rapport.aspx%3ftype%3dmine%26laererid%3d21669588721%26prevurl%3dforside.aspx