Aktiv deltagelse i undervisningen

Formål med projektet

• Langsigtede mål (ud over projektperioden)
  • At udvikle redskaber og erfaringer i forhold til at øge elevernes deltagelse i HF-klasser
• Mål i projektperioden

Vores motivation til at igangsætte udviklingsprojektet var, at vi observerede en todelt indsats i klassen. Omtrent halvdelen af klassen var egentlig interesseret i at lave lektier, men deres irritation over, at den anden halvdel af klassen aldrig gjorde det og derfor ikke deltog aktivt i undervisningen (mest en dels fordi de bokser med andre problemer), var ved at spænde ben for deres fokus på læring og deltagelse. Derfor ønskede vi at bremse denne udvikling inden klassen enten knækkede over i to eller alle helt stoppede med at deltage aktivt i timerne.

Vores problemformulering var derfor: Hvordan løser vi at mange elever i 1.p ikke deltager aktivt i undervisningen?

Vores hypotese var, at undervisning med fokus på deltagelse frem for lektielæsning vil medvirke til, at flere elever vil deltage aktivt i undervisningen uanset deres forberedelsesgrad eller mentale tilstand, og at færre lader sig irritere over de andres manglende forberedelse.

Fag i projektet

• Historie, dansk og biologi.

Projektdeltagere

• Heidi Sandorff, Anne Almlund, Simone Strandvad

Tidsramme

• Projektstart-dato: August 2018
• Projektslutdato: Juni 2019

Projektforløb og produkter fra projektet

Vi har holdt en del møder omkring klassen, hvor vi har talt om faglighed, aktiv deltagelse, forberedelse samt det sociale. Vi har taget en beslutning om IKKE at arbejde i faste grupper, men derimod variere dem; især for også at styrke rummelighed og det sociale miljø. Vi har ladet en del af ansvaret ligge på eleverne, da de selv har taget stilling til, hvor meget de ville arbejde samt hvor godt forberedte de har været i det enkelte modul. Der har været 3-4 kategorier, som eleverne kunne vælge sig ind på - ‘rød, gul, grøn’, alt efter hvad de havde med i bagagen den dag. Alle grupperne har derefter fået stillet en opgavetype, der passede til kategorien. Formålet har været at få alle elever til at deltage aktivt på ‘dagens’ niveau, og afsluttende har vi samlet op på modulets opgaver i fællesskab. Det har givet en høj deltagelsesgrad i modulerne.

Erfaringer fra projektet

“Rød-gul-grøn”-Tjek-ind havde den effekt at det har modvirket opdelingen i klassen og der er kommet en god kultur i klassen, hvor eleverne laver lektier eller giver besked, og alle arbejder i timen. Opsamlingen på tjek-ind-modellen kræver, at man er opmærksom på, at opsamlingen skal foregå på en måde, så alle føler de skal følge med, ellers bliver det hurtigt noget med, at nogle kan melde sig helt ud. En metode vi har brugt er, at man skriver deres navn på sedler i den farve de er tjekket ind på. Derved ved de aldrig hvornår eller hvad de skal besvare.

Det kan virke forberedelsestungt ved første øjekast, men vi har ikke oplevet det sådan. Det er mere en anden måde at tænke sin undervisning på, så man flytter noget af lektielæsningen ind i nogle af spørgsmålene, så man adskiller den differentiering af sværhedsgrader, der normalt ville indgå i et modul, at man lægger perspektiveringer ind til de der trænger til adspredelse, i stedet for at tage dem efterfølgende. Mulighederne er mange, men ikke nødvendigvis forberedelseskrævende.

Eleverne er blevet mere professionelle i deres forhold til hinanden, de har lært at acceptere at det er et tidsafgrænset samarbejde om en bestemt opgave.

At vi har været tre teamlærere om opgaven har kun været en fordel, da det har skabt fælles motivation og formål med projektet. Vi har også haft muligheden for at diskutere vores observationer af klassen og kunne dreje aktionen ind på, hvad klassen har brug for.

Der er en særlig problematik ift hf’erne - de bliver ikke motiveret af at få at vide at “det ikke er godt nok”. Det resulterer hurtigt i mere modstand. De er til gengæld meget glade for at kunne få en form for selvbestemmelse ift. deres niveau og motivation i det enkelte modul.