At arbejde forstyrrelsespræventivt i en livlig HF-klasse

Formål med projektet

• Langsigtede mål (ud over projektperioden)
  • At elevernes sociale trivsel og evne til at kommunikere med hinanden forbedres, så det gavner både deres sociale miljø og ikke mindst deres faglige fokus og udvikling.
• Mål i projektperioden
  • At få eleverne til at blive bevidste om deres egen rolle og adfærd i undervisningen.
  • At få eleverne til at kommunikere respektfuldt og anerkendende både over for lærere og hinanden.
  • At acceptere hinandens forskellige faglige og sociale kompetencer i fagene.
  • At kunne indgå i forskellige gruppesammensætninger og fastholde et fagligt fokus.
  • At motivere elever for det faglige aspekt i timerne.

Fag i projektet

• Naturgeografi, Historie og Dansk.

Projektdeltagere

• Henriette Anbro, Thomas Rovang Nielsen og Maja Dinsen Willems.

Tidsramme

• Projektstart-dato: August 2018
• Projektslutdato: Juni 2019

Projektforløb og produkter fra projektet

De deltagende lærere i projektet var på to kurser med henblik på ”Klasseledelse”. Første kursus blev afholdt i oktober på Bautahøj Kursuscenter, det andet kursus på MBK i København. Formålet med første kursus var et indkredse et fokus for teamets klasseledelse, og deltagerne blev ret hurtig enige om at arbejde forstyrrelsespræventivt i 1.q.

Hver lærer udarbejdede en aktion, som skulle tage højde for at skabe en trygt og anerkendende klasserumskultur, der satte fagligt fokus i centrum og mindskede konflikter blandt eleverne. I en triade er aktionerne blevet gennemført og observeret, samt reflekteret over i en efterfølgende samtale efter hver observation.

Deltagerne har af hensyn til fagets pensum, og elevernes adfærd i det respektive fag arbejdet forskelligt, dog har alle tre arbejdet med samme forstyrrelsespræventive fokus. Ind i mellem har løsningen været den samme, andre gange har læreren haft andre didaktiske hensyn på baggrund af fagets natur.

Naturgeografi har arbejdet med følgende aktioner:

1. Klare instrukser til øvelserne, der indbefatter en stilladsering hen mod det de skal undersøge.
2. Korte sekvenser, hvor der samles op på opgaven, så der ikke er for meget tid de selv skal administrere. Dette giver en tryghed til de arbejdsvillige stærke elever og holder de forstyrrende i en kortere snor.
3. Lærerstyrede gruppeinddelinger der blander de forstyrrende elever med de flittige og drenge med piger.

Historie har arbejdet med følgende aktioner:

1. Forskellige paropgaver med kreative elementer, såsom billedforedrag og elevkahoot, der skulle præsenteres for de andre, for at motivere var der en klokke at ringe med, når de var klar. Grupperne var sammensat med henblik på dæmpe og motivere de urolige.
2. Brug af lærer – gruppesamtaler, så flere elever kunne høres og ses af læreren. Emnerne var tænkt som noget der kunne motivere eleverne.
3. Fokus på ros og anerkendelse, af deres indsats

Dansk har arbejdet med følgende aktioner:

1. Klassens time: dagsorden var respektfuld og anerkendende kommunikation, lærer- og elevroller i undervisningen, ansvar for egen læring.
2. Elevsamtaler med enkelte elever.
3. Kommunikationsøvelse med fokus på aktiv lytning.
4. Lærerstyrede grupper. Elever blev varieret sammensat efter samme fagligt niveau, efter zone for nærmeste udvikling – forskelligt niveau, på tværs af køn og ved vilkårlig lodtrækning.
5. Klare og niveautilpassede instrukser i opgaver, der skulle sikre, at elever vidste, hvad de skulle gøre.
6. Sekvenseringer i undervisningen, som tog højde for mindst mulig uro i skiftet mellem sekvenseringerne.

Eventuelle links til evalueringer af projektet og formidlingsmaterialer, der præsenterer udbyttet af projektet

Evaluering i lectio:

https://www.lectio.dk/lectio/72/spoergeskema/spoergeskemarapportering.aspx?id=34555620486&prevurl=spoergeskema%2fspoergeskema_rapport.aspx%3ftype%3dmine%26laererid%3d21669588721%26prevurl%3dforside.aspx

Væsenlige erfaringer

Fordele

• At arbejde sammen om en klasse som et team. Eleverne får her indtrykket af, at deres adfærd i de forskellige fag og blandt hinanden i klassen har afgørende betydning for deres fokuserede læring. Når flere lærere reagerer over for forstyrrelser eller uhensigtsmæssig kommunikation bliver eleverne mere opmærksomme på problematikkerne.
• Med et italesat fokus bliver eleverne medansvarlige for klassens faglige og sociale trivsel. Eleverne kan selv bidrage helt konkret.
• At kunne sparre med sin kollega ift. udfordringerne med forstyrrende adfærd i undervisningen.
• At man som kollega får en givtig indsigt i elevernes roller og adfærd i andre fag.

Ulemper

• I starten var projektets igangsættelse tidskrævende, men den fokuserede indsats har hjulpet på den lange bane.
• Aktionerne kan i en hektisk hverdag være svære at udføre.
• Det kan for eleverne være svært at gennemskue, at aktionerne i de tre fag har haft samme fokus.

Perspektiver fremadrettet:

• Der vil fortsat være brug for et vedvarende fokus på at arbejde forstyrrelsespræventivt i 1.q. Læringsmiljøet og det sociale miljø er blevet bedre, men eleverne mister ind i mellem koncentrationen og har brug for tydelige rammer og instrukser. Dette er ikke kun ift. det faglige og de didaktiske tiltag i undervisningen, men også ift. deres sociale adfærd i klassen.

Udfordringer eller Det, der skal tages højde for

• Møde med alle teamlærere og opfølgning på elevernes sociale trivsel og faglige udvikling.
• Repetition af øvelser, der styrker kommunikationen.
• Evt. nye aktioner, der arbejder med relationen mellem lærer-elev og eleverne i mellem, for at styrke elevernes faglige motivation.

Formidlingsmateriale: evaluering, projektpræsentation og poster fra kursets afsluttende del.

Posteren illustrerer elevtyperne og elevernes frustrationer i 1.q i august 2018. De sorte pile symboliserer deres ytringer i form af efterspørgsler, konstateringer og frustrationer. De blå pile er lærernes aktioner i forhold til at omdanne klassens energi og faglige læringspotentiale til noget konstruktivt og værdifuldt for klassens læringsrum og sociale sammenhold.